onsdag den 25. august 2010

Flad mave

Endnu et slags projekt. Et mave-ryg program. Jeg tænker, at jeg skal udnytte at mit fedtlag er så tyndt på maven og dermed bør træne mavemusklerne, så de kan blive lidt mere markerede.

Så.. I bogen "Flad mave nu og altid" følger jeg nu maveprogrammet, der kører over 12 uger. Det er meningen, at man skal træne program A 2 gange om ugen og program B 2 gange om ugen. Men det har jeg skåret ned til træne hvert program 1 gang om ugen (jeg håber jo på at komme igang med crossfit holdtræning igen.. engang). Dvs. at jeg først er færdig om 100 uger ca. Der er nemlig ikke taget forbehold for sygdom eller skader eller ren og skær dovenskab (!).

Mange af øvelserne kender jeg allerede fra pilates og effekt, men forskellen er, at jeg skal lave en del flere gentagelser og flere sæt.




Program A (uge 1-4) består af:
Sug ind
Diagonalløft
Drej overkrop
Dyp tå
Skub på knæ

Program B (uge 1-4) består af:
Siddende rotation på lille bold
Rygløft
Liggende rotation på stor bold
Omvendt mavebøjning
Mavebøjning på stor bold

Som hovedregel skal man i uge 1-2 lave 2-3 sæt af 10-16 gentagelser og i uge 3-4 lave 2-3 sæt af 16-24 gentagelser.

Ja, det er altid godt at have gang i et par sundhedsprojekter!

tirsdag den 24. august 2010

Nyt projekt

Ja. Jeg skal lære at tage mindst 20 push ups. Altså de "rigtige", hvor man har strakt hofte og står på tæerne.




I går tog jeg 6. Så var det planen, at jeg vil forsøge at træne mig op til at tage 20 lørdag 11/9.

Udover selvfølgelig at styrke armene, så får man også trænet core-musklerne. Som bonus får jeg trænet mine svage håndled. De er ikke heeelt vilde med den belastning en push up giver. Men de skal altså blive stærkere! Også så jeg senere kan tage front squats (altså når knæene giver grønt lys) uden mine håndled skriger av.

torsdag den 19. august 2010

Jonsi - ikke godt for knæene

Jeg var så småt begyndt at håbe på at kunne træne på hold fra næste uge. Mine knæ har været ret fine i hverdagen på det sidste. Men så kom Jonsi i Store Vega. Hvor jeg stod ret stille i lidt over en time. Det kunne de ikke lide!

Og i går vaklede jeg baglæns ned i et hul på græsplænen på job, hvilket gjorde at mit højre knæ "smuttede" lidt. Mærkelig fornemmelse.
Men altså.. i dag gør de begge lidt ondt igen... tsk.

Belastende.

onsdag den 18. august 2010

Biosignature - kan man virkelig punktslanke sig?

Man hører altid, at man ikke kan punktslanke sig.

Men ifølge BioSignature, så kan det lade sig gøre, hvis man da ellers normaliserer hormonbalancen. Balancen retter man op ved hjælp af en bestemt kost, en bestemt træning og andre strategier, som man får hjælp til af en BioSignature Coach (som koster kassen).

F.eks. så skyldes fedt på maven for meget af stresshormonet kortisol. Stressen kan både være psykisk og fysisk. Eksempel: Hvis ens søvnkvalitet er dårlig, så stresses kroppen. Dvs. hvis man kommer for sent i seng (senere end kl. 22), hvis man vågner i løbet af natten, hvis man ser tv/computer lige inden, man skal sove m.m.

Jeg synes, det kunne være smart, hvis man kunne punktslanke sig. Det ville alle nok synes. Men jeg er noget kritisk over for nye smarte trends inden for især kost, der dikterer radikal omlægning af kosten (og dyre kosttilskud). Det lyder for godt til at være sandt. Og for besværligt til at det er interessant nok til mig.
Men jeg læser alligevel om det. Fordi én af I form-skribnenterne er BioSignature coach.

http://www.annabogdanova.dk/wp-content/uploads/2010/02/BioSignature-i-I-Form-5-2009.pdf

søndag den 15. august 2010

Økologiske og allergivenlige hudplejeprodukter?

Det kunne være rart, og måske sker der snart noget?

(jeg kan åbenbart ikke finde ud af at sætte links ind for tiden. Undskyld!)

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/article1036315.ece

Hvis man udelukkende går efter økologi, så se efter Soil Association, hvor 95 % af produktet er økologisk.
- Organic Pharmacy




- Essential Care




Hos EcoCert er det kun 10 % procent økologi.
- Mádara
- Balance Me
- Derma Eco

Har man tendens til allergi eller vil man bare helst have allergivenlige produkter, så skal man lige huske, at økologiske produkter ikke nødvendigvis er det bedste når det gælder allergi. Tjek produktet efter for EU's liste over særligt allergifremkaldende stoffer:

"De 26 deklarationspligtige parfumestoffer er:
Anisyl alkohol - Amyl cinnamal - Amylcinnamyl alkohol - Benzyl alkohol - Benzyl benzoat – Benzylcinnamat - Benzyl salicylat - Cinnamyl alkohol – Cinnamal – Citral – Citronellol – Coumarin - Eugenol - Farnesol – Geraniol – Hexylcinnamaldehyd – Hydroxycitronellal - a -Isomethylionon - Lillial - D-limonen – Linalool – Lyral – Isoeugenol - Methyl heptin carbonat – Oakmoss – Treemoss

For alle andre parfumestoffer end de 26 gælder det, at der blot skal skrives på emballagen, at der er parfume i produktet. Deres specifikke navn vil altså ikke stå der.

Det skal understreges, at man også kan udvikle allergi for andre parfumestoffer end de ovenstående 26 stoffer. Det bedste råd, hvis man vil undgå parfumeallergi, er derfor at vælge kosmetiske produkter der ikke indeholder parfume."


Fra Miljøstyrelsen side:
http://www.mst.dk/Borger/Temaer/PersonligPleje/Parfume_og_allergi/

Vil du være sikker på allergivenlige produkter, så se efter det danske Allergimærke:



Jeg har ikke selv parfumeallergi, men jeg har prøvet og vil fremover stramme mere op på at være opmærksom på at købe de mildeste produkter. Dem til sart hud. Dem uden farvestoffer. Dem uden parfume. Og tjekke EUs liste.

torsdag den 12. august 2010

Sundhed i løbet af ugen

Hmm.. jeg prøver jo på at skære ned på slik, chips og kager. Og i mit 4 mdr. projekt måtte jeg ikke spise det 2 dage om ugen de 2 første måneder, og de næste 2 måneder er det 3 dage om ugen, jeg skal droppe det. Det er ikke gået heeelt så flot i juni og juli..

Men nu skal der strammes op! Så jeg vil forsøge ikke at spise det de dage, hvor jeg træner. Som retningslinje. Fordi mine træningsdage skal være sundhedsdage. Og desuden føler jeg mig lidt bøvet, hvis jeg spiser fede muffins, når jeg lige har trænet.

(selvom de smager så utroligt godt)



I stedet vil jeg altid have rosiner i tasken og derudover altid have frugt og gulerødder i huset (jeg ved godt, jeg skal udvide mit grøntsagsudvalg...).

Open Gym # 3

Sidst i juni prøvede jeg en WOD ved navn Nate.
Den besluttede jeg mig for at lave igen til Open Gym i dag.

Nate - AMRAP 20 min:

6 pull ups
6 dips
4 HSPU
8 KB

Sidst kunne jeg tage 9 runder + pull ups + dips + HSPU.
Det kunne jeg også nu, men denne gang var 3 af KB runderne med 12 kg (resten var med 8 kg). Sidst var alle runder 8 kg. Så.. fremgang!

Pull ups blev taget i ringe og dips på en box:




Jeg skalerede igen handstand push ups ned til en box:




Efterfølgende lavede jeg ca. 30 atomic sit ups:




Og 3 rope climbs:




Prøvede også forsigtigt 5 air squats for at teste knæene:



Lige nu er mine knæ mere ømme end før træning. Men jeg ved ikke, om det var de få squats eller at jeg sjippede, der har gjort det.
Mine arme er også ømme.. hehe. Den sidste rope climb var noget hård. For arme. Og mit ene ben! Man skal huske LANGE bukser! Ellers slider man huden af på vej ned af rebet...

Forhåbentlig kan jeg træne lidt hold i næste eller næste uge igen.

tirsdag den 10. august 2010

Hvornår kan jeg træne igen?

Årh.. jeg er ved at blive ret frustreret over de dumme knæ. De gør stadig knuder, og som de er nu, gider jeg ikke tage til holdtræning, da jeg ikke engang kan lave air squats eller lunges (eller løbe eller sjippe).
Og jeg ved godt, jeg skal være tålmodig og vente vente vente. Men jeg savner at træne!

Hvor længe tager sådan noget her? Jeg har ikke været til holdtræning siden 26/7. Hvis jeg så bare kunne mærke lidt fremgang. Men det svinger frem og tilbage.

Jeg "holder det i gang" ved at gå og cykle. Derudover har jeg et hårdt fysisk arbejde, der belaster knæ og ryg en del. Så egentligt ved jeg ikke, hvor meget "ro" knæene får. Selvom jeg har holdt mig fra benbøjninger i træning, så laver jeg jo benbøjninger af en art på job hver dag, når jeg skal ned i "børnehøjde".

Fys'en siger, at hvis jeg er hypermobil (som jeg har fået at vide af en yoga-instruktør), så skal jeg være ekstra forsigtig med squats. Men hvad betyder det? HVOR forsigtig?

Jeg savner crossfit. Suk.

fredag den 6. august 2010

Knæ efter fys

I går var jeg glad, da jeg ikke havde smerte i knæene.
I dag har jeg så haft lidt ondt i det venstre.
Hmm.

onsdag den 4. august 2010

Akupunktur og fys



Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig.. Men jeg var overrasket over, at akupunktur gjorde ondt. Av!

Jeg havde tid hos fys i dag, og han brugte akupunktur til at tage smerten fra knæene. Selve stikket da nålene gik ind i huden var overskuelig. Men så skulle nålene lige som "stramme til"/"sætte sig" og det gjorde naller! Især på ydersiden af knæene. Så lå jeg lige der og vred mig lidt og sagde lyde.. hm. Efter at have ligget lidt og svedt, så kom han tilbage og pillede ved nålene. Så gjorde det ondt igen.

Ja, nogle får det ret varmt af de nåle. Det gjorde jeg godt nok. Sved på briksen..

Jeg fik også 3 nåle i panden for hovedpine. Der skal nok lidt mere end en behandling til, så jeg ser lige, hvordan det går..

Mine knæ har været rigtigt dumme i dag, især det højre, hvor det har dunket og gjordt ondt. Derfor glædede jeg mig til at se en fys og få noget at vide, om genoptræning. Fys'en sagde, at jeg havde noget nubret brusk og også havde overbelastet knæene. Hvilket giver god mening, da jeg fra at belaste knæene minus, pludselig havde 35 kg på.

Men altså.. jeg skal meget langsomt træne dem op. Tage lidt vægt på af gangen. Ikke noget hastværk.
Derudover skal jeg holde øje med min knæ efter en træning, der har indeholdt almindelige squats og lunges. 4-6 timer efter træning må knæene ikke være værre end de var før træning.

Så det må jeg gøre.

tirsdag den 3. august 2010

Hvad har man så lært i dag?

Jo, man skal ikke bruge ryggen for at skåne knæene. Heller ikke selvom knæene gør ondt. For de gør stadig ondt. Men nu har jeg også øm ryg. Det er ret dumt.

Én ting er at jeg ikke træner crossfit på hold for tiden for at skåne knæene. Det er ok. Jeg kan træne til Open Gym eller hjemme i stuen. Det går nok.

Men jeg belaster knæene på job. I en vuggestuen skal man ret tit ned i børnehøjde. Ned i knæ. Ellers kan man jo lige samle noget legetøj op. Ned i knæ (for at skåne ryggen jo..). Til hverdag er det fint nok. Men lige nu er det bøvlet, for det er lidt svært at give knæene ordentlig ro.

Heldigvis har jeg fået tid hos en fysioterapeut i morgen. Oven i købet én der er tilknyttet Kirken på Nørrebro, hvor jeg træner Crossfit. Det synes jeg er vældigt smart, da han så ved lidt om, hvad der i træningen belaster knæene og hvordan jeg bedst kan forebygge uden helt at droppe alle squat-med-belastning-øvelserne.

Jeg krydser fingre.