lørdag den 31. marts 2012

Nu varer det ikke så længe..

.. før jeg er helt rask igen. Det tog sin tid og det var kedeligt.
Min søvn-, mad- og træningsrytme (okok, jeg havde måske ikke ligefrem en træningsrytme) gik helt skæv og jeg arbejder nu forsigtigt, men stædigt på at rette op på sagerne igen.

Forhåbentligt kan jeg træne lidt Open Gym i morgen og så gælder det ellers Mobilitet mandag og crossfit tirsdag (+ tors + lør + man). Det vil vise sig, om jeg er for ambitiøs mht. crossfit-holdene hver anden dag..!

onsdag den 28. marts 2012

Jeg keder mig

Alle ved, at det er frygteligt kedeligt at være syg. Jeg har været sløj siden lørdag, men været syg for alvor mandag-tirsdag og i dag. Jeg har mest ligget i sengen/sofaen. Når jeg har været i en kortvarig friskhedsperiode (som nu), har jeg siddet op.
Men jeg har ikke trænet. Jeg har ikke været på job. Jeg har ikke været uden for en dør siden i søndags, bortset fra en hurtig tur i kiosken i mandags og en tur hos lægen i dag. Sidstnævnte sagde, at jeg nok smittede helt vildt, at mine lunger var fine, og at hvile og te var vejen frem.

Det er dødsygt at læse om andres sygdom, men som sagt så keder jeg mig altså.

Kvalmen har været et stort problem. Det er ikke meget mad, jeg har fået indenbords. I dag skyndte jeg mig at lave en skål med skyr, bær, rosiner, hørfrøolie og mysli. Jeg måtte kæmpe mig igennem 4-5 mundfulde og så sætte det fra mig. Senere fik jeg nedkæmpet 2 bananer (den første måtte virkelig tages i små bidder af gangen), 1 æble, 2 skiver rugbrød med syltetøj og senest scrambled eggs (ca. 2 æg).
Det var været nogenlunde samme kost mandag og tirsdag. I går forsøgte jeg mig med en god bøf. En lille tynd en af slagsen. Jeg måtte give op, før jeg var halvvejs. Så jeg har mest levet af æbler, bananer og a38...

Men nu er der endelig lys for enden af sygdomstunnellen. Kvalmen er overskuelig og jeg håber jeg kan klemme et lille måltid ned senere i aften.

Jeg hoster stadig. Jeg er stadig snottet. Jeg er stadig træt og havde også feber i formiddags. Så der er stadig lidt vej endnu. Men nu er tågen ved at lette og det er så rart.

tirsdag den 27. marts 2012

Feber?? Virkelig?

Jeg har aldrig feber. Tror seriøst ikke jeg har haft feber siden, jeg var lille. Eller i hvert fald siden gymnasiet. Hvad jeg kan huske af. Så når jeg er syg, er det som regel en eller anden variation af forkølelse. Det gælder også denne gang - bortset fra at jeg lige tog min temperatur (mest for sjov skyld) og den så viste 38.
Så kan jeg bedre forstå, jeg skiftevis halvfryser og kampsveder.

Det mystiske er, at jeg ikke er varm på panden. Hos mig er det åbenbart kinderne der blusser op, når jeg har feber.

søndag den 25. marts 2012

Mere sygdom

Endnu en weekend præget af sygdom:
- ledsmerter
- træthed
- kvalme
- nedsat appetit
- hoste med ugennemsigtigt gult slim (gør ondt brystet, når jeg hoster)
- hovedpine

Men der er ingen feber.

Derudover gør det stadig lidt ondt i venstre arm, når jeg forsøger at strække den helt ud...

>> Ingen træning siden i torsdags.. suk.

lørdag den 24. marts 2012

Av i armene

Den der lille amrap på kun 8 minutter i torsdags har ødelagt mine arme en smule. Jeg vågnede mange gange i nat, fordi de var så mega ømme... Skulle egentligt træne på hold i dag, men meldte fra og håber jeg kan tage til Open Gym og øve back squat i stedet.

fredag den 23. marts 2012

Vægt marts 2012

I går vejede jeg mig i Kirken, hvor jeg træner crossfit:

56.4 kg.

Det er 2 kg mindre end jeg vejede i december! Det går jo den forkerte vej. Hmm.

torsdag den 22. marts 2012

Crossfit # 127 @ Kirken

Første træning i 9 dage. Heldigvis var det en slags rolig træning (forstået på cardio-måden), hvor
opvarmningen var enkel, men effektiv med kettlebell-swing og goblet squats - sidstnævnte foregik på trænerens kommando: halvt ned, helt op, helt ned, helt op....

Bagefter var der var masser af tid til at øve:

Deadlift
8-8-8-8-8

Fokus var på teknik. Især hvis man havde gået under 2 år...
30-35-35-40-40

Jeg synes min teknik var lidt bedre, men min ryg begyndte at runde lidt på vej ned i de sidste 2 sæt.

AMRAP 8 min:
- chest 2 bar pull ups
- clapping push ups

Skaleringsmuligheder:
- almindelige pull ups (hagen over), elastikker, ring rows
- almindelige push ups, clapping push ups på knæ, push ups på knæ

Jeg startede med den tynde røde elastik. Så 2 tynde røde elastikker. Så den lilla. Og måtte til sidst over i den grønne!
Push ups var på tæerne - uden clap! - undtagen sidste runde, hvor jeg på ynkeligvis forsøgte mig med clapping push ups på knæene, men der var armene så trætte, så det gik slet ikke.

Har ikke styr på runder, men armene blev i hvert fald udfordret fuldt ud!

Det var super rart at der var tid nok til at lave deadlift. Der har været nogle gange, hvor man var nødt til at haste igennem løftet, fordi der skulle være tid til finisher, amrap eller hvad der nu var på programmet. Og så bliver det noget hø.

tirsdag den 20. marts 2012

Ufrivillig træningspause

Jeg har ikke trænet en uge. Dels pga. dårlig planlægning, dels pga. kvalme og en weekend-lang mavepine.
Min mave er stadig lidt ustabil og jeg stoler ikke på den. Den kan stadig gøre ondt om eftermiddagen/aftenen, så jeg har droppet træning i dag og håber den er helt klar i morgen, hvor jeg står på venteliste i Kirken.

mandag den 19. marts 2012

madEVAlutionen

Inde på Evas madEVAlutionen kan man finde mange fine opskrifter.

Jeg har bl.a. luret på Mint-kokos-chokolade og banansnack.
Mmmm! Så mangler jeg bare en foodprocesser eller en minihakker, før jeg kan gå i gang. I hvert fald med chokoladen.

Nyt kostmål 2012

Ja. Jeg skal nemlig lave en thairet. Det kan jeg godt. Det er forholdsvist nemt ud og så længe jeg vælger en ret med ingredienser, som jeg ikke skal bruge oceaner af tid på at anskaffe, så ser det næsten overskueligt ud.

Men jeg er godt nok ikke nogen ørn i et køkken. Så jeg skal ikke være for selvsikker! Jeg bliver meget nemt stresset og gør ting forkert eller i den forkerte rækkefølge eller bruger den forkerte temperatur eller steger for længe/kort etc.

Har en bog ved navn "Wok og lynstegning", hvor jeg har luret lidt på opskriften Lynstegt ingefærkylling. Derudover har jeg tænkt mig at læse og blive inspireret f.eks. her: Foodfantastic, hvor det vrimler med bl.a. thaiopskrifter.

Mor Messi morgenmad

En dag er jeg nødt til at prøve at lave denne morgenmad:

Mor Messi morgenmad

Det ser alt for lækkert og sundt ud!

søndag den 18. marts 2012

Delevaluering af glutenmål

Faktisk synes jeg, det er gået rigtigt godt. Jeg har ikke overtrådt nogle regler og har ikke savnet noget.

2 x uden mysli: Jeg spiser scrambled eggs 2-4 gange om ugen.

2 x uden uden brød/pasta i madpakken: Jeg tager tun/kyllingsalat med, når jeg har lange dage. Det er mellem 2 og 4 gange om ugen. Tror kun jeg har haft rugbrød med i madpakken en enkelt gang.

1 x fisk: Jeg spiser fisk 1 gang om ugen, men som oftest flere gange. Fiskedagen er som regel laks. Dertil kommer diverse rugbrødsmadder med makrel i løbet af ugen.

1 x aftensmåltid uden stivelse: Som regel på samme dag som fiskedagen. Der er som oftest flere aftensmåltider uden stivelse.

Med en smule planlægning er det ikke så uoverskueligt. Men jeg vil stadig have fokus på de små skridt.

Fra i morgen gælder det:
3 dage uden mysli
3 dage uden brød/pasta i madpakken


Et supplerende mål:
Grøntsager til morgenmåltidet.
(jeg spiser bønner og ærter til mine scrambled eggs, men jeg får ikke nogen grøntsager, når jeg spiser skyr)

Jeg overvejede at prøve glutenfri rugbrød, men det koster jo en bondegård, så det er indtil videre sat på standby!

lørdag den 17. marts 2012

Bedre hud

Da jeg kom hjem fra New Zealand til et tykt lag støv, fik jeg udslæt i ansigtet. Det gik væk, men til gengæld fik jeg tørre pletter på kinderne. Derudover trængte min hud bare til regelmæssig brug af masker og peeling. Derfor har jeg i ca. 1 måned brugt:

2 gange om ugen:
Matas natur ansigtspeeling
70 kr i Matas
God til prisen. Blid. God til sart hud.


Tromborg multi vitamin facial mask
260 kr hos Green Skin
Elsker den. Synes min hud stråler bagefter + er gennemfugtet.


1 gang om ugen:
Origins clear improvement
210 kr i Matas (da jeg købte den, var der 20 % rabat til Club Matas-medlemmer.. hehe)
Den er ganske ok, men ikke fantastisk.

Når jeg selv skal sige det, så er min hud blevet blødere og mere i balance. Der er ingen tørre pletter og den ser mere ren ud.


onsdag den 14. marts 2012

Crossfit # 126 @ Trykkeriet tirsdag 13/3-12

Jeg begynder med slutningen, nemlig en man maker tabata. En man maker er sådan en her:

http://www.youtube.com/watch?v=gczI5sINn9U

Der var ikke flere 8 kg vægte, så jeg kastede mig frygtløs ud i tabataen med 10 kg i hver hånd. Det viste sig at være for meget. Jeg kunne i hvert fald ikke løfte vægtene fra gulvet og måtte nøjes med bare at løfte armen. Det blev også en udfordring at få vægtene op i luften og især tilbage igen uden at slingre alt for meget.

Men det var en supersej øvelse! Hård, selvfølgelig, men jeg kunne vældigt godt lide den. Den skal jeg klart prøve igen til Open Gym - med 8 kg.

Før man maker havde vi lavet bænkpres:
5-3-1-20

Træningen foregik i en lille sal og der var kun 4 bænke til holdet, så man var 3-4 om hver bænk. Så nogle af de andre nåede ikke sættet på 20. Ærgeligt.
Jeg nåede det dog. Først tog jeg 5 rep med 20 kg. Der kunne jeg sagtens have taget mere. Det ved jeg, for jeg tog 20 rep med de 20 kg til sidst....
Men jeg har kun lavet bænkpres et par gange før og var forsigtig.
Det blev til:
20-25-30-20

Imellem sættene skulle vi lave max reb pull ups. Der var jeg ikke helt nået til endnu! Så jeg lavede 1 pull up mellem hvert sæt.

mandag den 12. marts 2012

Madplanlægning


Det går ikke rigtigt helt forrygende med mit projekt om at "bakke op" 1 gang om ugen (har endda måtte skalere ned fra 2 gange om ugen). Men i dag havde jeg overskud - måske som følge af det dejlige forårsvejr og en gang inspirerende mobilitet - og fik både lavet en slags madplan for et par dage, handlet og bakket op. Dertil fik jeg lavet skøn aftensmad:


Rød quinoa med citron, salt og peber.
Blomkål og broccoli med citron, sesamfrø og peber. Kun lige ligget i kogende vand ca. 5 minutter.
Tomat, spinatblade, græskarkerner og sesamfrø.
Revet gulerod med rosiner, græskarkerner og sesamfrø.
Ovnbagt laks med sursød sauce, salt og peber.

P.S. Jeg har ingen stop-klods, hvad laks angår, så jeg indtog 3 af slagsen og kunne godt have spist mere.. hmm.

Gode rygøvelser til mobilitet

Efter en gang hård mobilitet, hvor jeg svedte og prustede og måtte gå ud at stillinger pga. nær-krampe i hoften og stikken i højre håndled, spurgte jeg træneren, om de hårde lænde-øvelser vi havde lavet, var hensigtsmæssige, hvis man have en låst lænd. Det var de. Så dem skal jeg i gang med at lave.

Den ene foregår ved, at man ligger på maven med hænderne ca. ud for brystet. Så bøjer man bagud, mens man kun lige akkurat holder hænderne i gulvet. Det er ikke hænderne, der skal gøre arbejdet. Jeg kom godt nok ikke særligt højt op!

Hun laver også en slags McKenzie-øvelse, men hvor hun flekser fødderne, dvs. tæerne er i gulvet og ikke vristen. Den kan jeg slet ikke finde ud af. Min lænd kan ikke. Heller ikke selvom vi kun er det et par sekunder, før vi går over i hundestillingen. Det er dog ikke en stilling, jeg som sådan vil øve. Ikke som det første i hvert fald.




søndag den 11. marts 2012

Delevaluering af sukkerprojekt

Ja. Det har været en blandet fornøjelse med både succes og knap så meget succes.

Sukkerfri dage:
Uge 8 gik godt med at overholde de 3 sukkerfri dage. Til gengæld gik jeg amok i kage om fredagen.

Uge 9 gik også fint med at overholde de 3 sukkerfri dage.

Uge 10 blev jeg overmodig og valgte at have 4 sukkerfri dage. Det var klart en fejl. Det gik fint tirsdag, onsdag og torsdag. Men så spiste jeg 2 stykker kage på job. Og fik forsinket fødselsdagsgave som bestod af en masse chokolade. Som jeg spiste af. Bagefter købte jeg chips til søndagen, men begyndte at spise af dem om fredagen. Nåh. Så måtte jeg jo have sukkerfri dag lørdag. Men næh nej. Der spiste jeg også chips. I dag er det søndag og jeg har allerede spist af de chips, jeg jo købte om fredagen.

Det jeg lærte:
4 sukkerfri dage er for meget lige nu. Så jeg kører med 3 sukkerfri dage resten af marts.

3 sukkerfri dage:
Uge 11-12-13

Hvis det går fint, så vil jeg forsøgsvis prøve 4 sukkerfri dage et par uger i april.

Skyr:
Det var meningen, at jeg ikke skulle putte sirup i min skyr - og hvis jeg puttede mysli på skulle det være hjemmelavet. IKKE-SUCCES.
Jeg har købt mysli - dog uden for meget sukker i og jeg har haft sirup i skyr'en et par gange.

Nye mål for skyr:
- kun sirup lørdag og søndag
- købe-mysli med under 10 g sukker pr. 100 g. er ok på mysli-dagene.

Jeg tænker, at jeg har gabt over for meget på en gang og jeg er nødt til at tage færre og mindre skridt - som Precision Nutrition jo anbefaler. 







lørdag den 10. marts 2012

Open Gym - back squat med PR

Opvarmning:
Først langsomt øve ro-teknikken, da jeg stadig ikke gør det ordenligt.
Derefter ro 1000 m.

Back squat 5-5-5-5-5
30-35-40-46-48 PR!


Og der var endda til lidt mere. Så næste gang regner jeg med at tage mindst 5RM 50 kg..



Imellem back squat tog jeg:
Push ups: 10-12
Push ups med release: 5-6-6
Bonus: Diamond: 7

Pull ups: 1-1-1-1-1

Dips i stativ (det på gulvet altså): 5-5-5-5-5

Da jeg var færdig, kunne jeg mærke, at jeg ikke gad lave dødløft. Derudover var der kommet mange til Open Gym, så det var begyndt at knibe med pladsen. Så jeg tog kun 5RM 25 kg.

Næste gang starter jeg med dødløft.

Crossfit # 125 @ Kirken

Torsdag 8. marts 2012


Det var 1 uge siden sidste crossfit-hold og lad mig sige det på denne måde: Jeg er stadig ved at komme igang med træning igen og det var megahårdt!

Træneren var kontant, tydelig og truede hele tiden med burpees. Det skæmte mig en smule, men samtidig havde han meget fokus på korrekt teknik. Altid korrekt teknik - også når man er træt eller forsøger at lave mange reps.

Opvarmningen var hård med:
- air squats med og uden medicine ball
- stå i firkant og kaste medicine ball til hinanden og når man havde kastet skulle man lave en burpee...
- 2 og 2 lave trillebør, brandmandsbreb (jeg måtte lave trillebør 2 gange, da jeg simpelthen ikke turde lave brandmandsgreb med min makker), op på ryg, lave hest med elastik, lave broad jumps i elastik
- øve wall balls
- øve planke
- øve slæde



Der var ikke rigtigt pauser i opvarmningen, så jeg var lidt træt, da vi skulle igang med selve wod'en:

WOD

5 runder:
- 1 min slæde
- 1 min wall balls
- 1 min planke

Jeg trak 20 kg på slæden, hvilket var lidt hårdt i 4. og 5. runde.
Wall balls trak tænder ud som sædvanligt, men jeg blev da i det mindste ikke rettet på undervejs. Bolden kom ikke så højt op igen i sidste runde.
Under opvarmningen var vi et par stykker, der blev valgt ud til at lave planken en smule anderledes - åbenbart fordi vi var gode til det.. hehe. Vi skulle kippe bækkenet ind under os, hvilket gjorde det lidt sværere. Måtte tage et par sekunders pause i de sidste par runder..

Det var hårdt, men godt!

onsdag den 7. marts 2012

Fokus på lænd

Jeg arbejder stadig på mine mål for at løsne op for min lænd og forebygge hold i ryggen.

Én af mine strategier bliver at lave McKenzie-øvelsen.. hvor tit kan jeg ikke finde ud af - hvis det også skal være realistisk.

Én anden strategi er at få massage, hvor der både er fokus på min lænd - som er låst og ufleksibel - og på mine baller, som er meget spændte. Baller og lænd hænger sammen, så jeg håber på at at ballemassage vil kunne mærkes positivt på min lænd.

Jeg var til massage i dag og hun masserer indtil videre kun på overfladen. Det er godt nok kun 2. gang i dag (i projekt: balle-lænd), men som hun siger: "Du er så spændt, så det føles som om, jeg masserer på en knogle"..

Hmm..

tirsdag den 6. marts 2012

Mobilitet i Kirken

Mit træning er stadig rolig og jeg-trapper-forsigtigt-op. Måske lidt for forsigtigt. Men mobilitet er uanset hvad godt for min krop og min smidighed. Planen er på 3 uger at nå til 2 x mobilitet. Og veksle mellem Nannas mobilitet i NV og Ninas mobilitet i Kirken. Deres træninger er forskellige og man kommer igennem forskellige øvelser og bevægelser.

4 dage uden sukker

Jeg har valgt at speede sukkerprojektet lidt op, så jeg allerede i denne uge har 4 sukkerfri dage.
I går spiste jeg slik (mmm.. Riesen..) på p-mødet, og så har jeg ellers 4 dage i træk uden slik. Jeg er forholdvist sliktrængende i dag, men det er jeg som regel første dage uden sukker..



Jeg må nok erkende, at det er noget sværere at holde de sukkerfri dage herhjemme i dagligdagen end på ferie. Både når der er fristelser på job, og når jeg står i Netto og hver gang forsøger at holde mig fra rækken med slik - og den anden række med chips.. Jeg har klaret det indtil nu, men det er ikke nemt!

mandag den 5. marts 2012

Mere og mere sart hud

1) Da jeg kom hjem fra 2 måneders rejse, lå der et tykt lag almindeligt støv og dertil et lag håndværkerstøv. 2 dage efter havde jeg et rødt, hævet, nubret udslæt i ansigtet. Mest på kinderne. Det aftog, efterhånden som vi fik støvet af. Dog ved jeg ikke, om det har nogen sammenhæng.

2) Jeg er holdt op med at bruge bodyscrub på mave og over brystet, da jeg altid slår ud der. Det forsvinder godt nok hurtigt igen, men jeg tænker bare, at det er et tegn på, at jeg nok ikke bør bruge det.
Jeg kan heller ikke bruge Suki delicate hydrating oil over brystet. Men der er ingen problemer på resten af kroppen.

Egentlig synes jeg, at jeg er forsigtig, når jeg køber hudplejeprodukter. Hvad jeg nok skal tænke mere over er, at naturlige produkter ikke er nødvendigvis er allergivenlige.
Så min plan er at - så vidt muligt - at gå efter danske produkter der både er svanemærket og mærket med Astma-allergi. Medmindre jeg ved, jeg kan tåle bestemte produkter, f.eks. Organic Pharmacys dejlige double rose rejuvenating face cream..




lørdag den 3. marts 2012

Ged i træningen

Det er lidt svært at komme igang igen. Selvom jeg havde indberegnet ømhed og derfor afsat færre træninger i de første uger efter hjemkomsten, er jeg alligevel blevet overrasket over min krops reaktioner og må justere på den kedelige måde.

 I denne uge fik jeg først trænet torsdag, hvilket ikke sker igen. Normalt vil jeg også træne mandag eller tirsdag. Jeg er så stadig godt øm i lår og mave efter torsdagens træning, og da jeg tilfældigvis ved, hvad der er på programmet i dag, har jeg valgt at springe træning over, selvom det betyder, at jeg kun får 1 hold i denne uge.

Til gengæld skal jeg til Open Gym i morgen som planlagt trods fødselsdagsparty i aften hos en veninde.

fredag den 2. marts 2012

Av

Goddag lår. Goddag mave. Goddag ryg - på den knap så gode måde.
Sidstnævnte er mystisk, når jeg roterer. Der er ikke egentlige smerter. Mere en fornemmelse af, at jeg ikke kan bevæge mig så frit. At jeg går lidt mærkeligt. Hm.

torsdag den 1. marts 2012

Crossfit # 124

Led
10 alm push ups
5 brede push ups
5 diamond push ups
10 sit ups

Station - 3 runder, 1 minut ved hver station:
- roning
- KB hold (2 i hver hånd op foran brystet)
- walking lunges

Da jeg var næsten færdig med 1. runde af lunges, var mine ben allerede ved at være godt trætte...
Og i sidste runde KB måtte jeg sætte de 12 kg ned før tid...

WOD

Split jerk
3-3-3-3-3

Vi skulle dog ikke gå så højt op i at det var split jerk eller hvordan sættene blev taget. Fokus skulle være på teknikken.
Jo mere hjemme man var i de forskellige løft, jo mere kunne man gå videre.
Shoulder press
Push press
Push jerk
Split jerk

Min makker og jeg valgte at koncentrere os om push press.
Det blev til 3 sæt af 5 gentagelser:
20-25-20

AMRAP 10 min:
- 5 ring dips
- 10 ab mat sit ups
- 15 KB swing 16/12

Jeg nåede knap 7 runder. Manglede 2 dips..

Dips blev lavet i de der bøjler på gulvet. De var lette, men dips i stativet var alt for svære for mig.
Mit haleben klarede sig vist i denne omgang.