mandag den 30. september 2013

Ugens træning

Uge 39:

Mandag: 16 min. meditation, 5 min. dynamic yoga, 1200x kl. 16.30

Tirsdag: 16 min. meditation + 2 x 5 min. meditation (Zenmind prøvetime)

Onsdag: 16 min. meditation, 27 min. dynamic yoga

Torsdag: 16 min. meditation, 1200x kl. 16.30AFLYST

Fredag: 17 min. meditation

Lørdag: 20 min. meditation, Barre kl 11

Søndag: 20 min. meditation, 6 min dynamic yoga

lørdag den 28. september 2013

Hvad gør dig glad?

Hvad gør dig glad?
Hvad giver dig energi?

Overvej det. Sorter. Prioriter.

Foto lånt af: Yogalove


Det er naturligvis ikke så nemt, som det lyder. Måske er det en længere proces, som både kræver energi og bøvl, idet man måske samtidig er nødt til at sortere det fra, som egentligt ikke gør dig glad eller som dræner dig for meget energi.

Hvad gør mig glad (i tilfældig rækkefølge):

Foto lånt af: Predatornutrition


- min mand
- træning med Anna Bogdanova (tung træning med kettlebells)
- dynamic yoga med Birgitte Gorm Hansen
- meditation - er stadig nyt, men jeg tror det har stort potentiale
- rolige weekender
- blå himmel og sol og 20-23 grader
- god mad (og god kage)
- at have alenetid
- mødes med venner
- at være udhvilet

Foto lånt af: Hungryhappenings


Giver det mig også energi? Det meste gør faktisk. Især rolige aftener/weekender, hvor jeg ikke skal andet (end måske træning). Jeg holder af mine venner, og det er bestemt en god oplevelse at se dem, men det tager også energi og er noget, jeg er nødt til at rationere.

God mad og kage.. æh.. kan vel både give energi og tage energi, alt efter hvad det er - og hvor meget.. :-) Hvis jeg spiser mad, jeg virkelig elsker, så er jeg i himlen. Så nyder jeg det seriøst meget og er den gladeste i verden.

Foto lånt af: Efoodrecipe


Min liste ændrer sig over tid. Den skal jævnligt justeres og revideres. Men jeg tror, den er god for mig. Nu og på sigt. Livet er for kort til ting og personer, der ikke gør noget godt for dig. Livet skal bruges på ting og personer og oplevelser, der gør dig glad.

Foto lånt af: Wynbrand

Barre træning @ Senses

Til Copenhagen Yoga Festival fik jeg 3 gavekort til Senses på Vesterbro. I dag brugte jeg det ene til deres barre træning, som skulle kombinere ballettens barre træning med yoga og pilates.

Plus:
Det er et meget lækkert sted. Lækker lounge. Lækkert og stort omklædningsrum. Lækre bad. Lækre toiletter. Lækkert og stort træningslokale. Det strutter af wellness (og ikke baggård).

Jeg blev udfordret lidt på noget af træningen, der foregik ved barren og nogle af kropsvægtsøvelserne (almindelige push ups kan altid få mig på mærkerne..). Barre træningen var ok sjov.

Foto lånt af: Barreworkout


Plus/minus:
Pilates delen udfordrede mig også lidt, men jeg gider nok bare ikke rigtigt pilates, når det kommer til stykket.. haha.


Minus:
Yogadelen .. havde de vist glemt i dag. Det kom kun til udtryk via et par barnets stilling hist og her.

Træning med bitte små håndvægte - vi snakker sølle 1-4 kg - fanger mig nok aldrig. Jeg forstår ikke meningen og formålet. Så vil jeg meget hellere lave kropsvægtsøvelser eller træne færre gentagelser med tungere vægte.

Der var alt for mange på holdet efter min mening. Man stod lidt rigeligt tæt og man måtte bare hænge på. Hun kom kun lidt rundt og kiggede efter.

Foto lånt af: Lipstickpowernpaint


Alt i alt var det da meget sjovt at prøve, men helt sikkert ikke noget, jeg kommer til at dyrke..
Skulle du være interesseret, så koster 1 uges træning om ugen 299 kr./måned, mens ubegrænset træning koster 599 kr. Her kan du vælge imellem yoga, barre og cardio core. Det er også muligt at gå til hot yoga.

onsdag den 25. september 2013

Prøvemeditation hos Zenmind tirsdag 24/9-13

Jeg har forsøgt at meditere lidt på egen hånd. 
Startede med 1 minut (jaja, man skal jo starte et sted.. hehe) og lagde så 1 minut til om dagen, indtil jeg var oppe på 15 minutter. Nu er jeg på 16 minutter på hverdage og 20 minutter i weekenden.

Rutine:
Samme sted hver gang. Hos mig er det i kontoret/gæsteværelset på min yogamåtte.
Næsten samme tidspunkt hver gang, nemlig efter bad/morgentoilette og før morgenmad. Jeg skal være helt vågen, men ikke have været for meget på nettet eller andet.

Jeg sidder i løs skrædderstilling med hænderne på knæene/lårene og med lukkede øjne. I starten eksperimenterede jeg en del med åndedrættet - mest for at få tiden til at gå. Men efter at have oplevet Asger fra Zenmind på Copenhagen Yoga Festival, har jeg talt fra 1-10 på mine udåndinger (og så forfra i så mange minutter, jeg nu skulle sidde).

Foto lånt af: 123rf


I går var jeg så til en prøvetime i Zenmind i meditation.
Et stort roligt lokale med meditationspuder hele vejen rundt langs kanten. 
Man sidder på en pude (der nærmest står lidt på højkant) på en stor firkantet pude. Enten i skrædderstilling, halv eller hel lotusstilling eller på knæene. 
Øjnene er halvt lukkede og blikket falder ufokuseret ca. 1,5 meter frem.
Fingerspidserne er langt hen over hinanden og tommelfingrene møder hinanden, så hænderne danner en aflang cirkel. Hænderne skal være ca. ud for navlen uden at støtte på kroppen.

"ZEN betyder meditation og koncentration. Det er et japansk ord og stammer fra det kinesiske ord "Chan".

ZEN hjælper med at optimerer din mentale og fysiske formåen. Gennem Zen træning lærer du dig selv bedre at kende og du bliver bedre til at udnytte alle dine talenter, din kreativitet samt forstå og accepterer, at personlig udvikling nogle gange også kræver blod, sved og tårer."

Asger fortæller lidt om, hvad meditation er. Hos Zenmind er det meget enkelt. Ikke så meget hokus pokus. Du tæller fra 1-10 på din udånding i 1-2x20 minutter. Enkelt, men ikke nemt. At lære at meditere tager tid og disciplin. Man skal øve sig. Man skal sætte tid fra til det. Hver dag.
Man skal ikke nødvendigvis "tømme hovedet", men forsøge at få de store tankebobler lidt på afstand. Så de måske bliver til små prikker.

Foto lånt af: Dokuzen


Til gengæld får man meget ud af at meditere, hvis man er disciplineret omkring det. Det mest interessante for mig - og mest overraskende - var øget søvnkvalitet og bedre immunforsvar. Forskellige afhængigheder kunne også mindskes eller forsvinde, f.eks. rygning eller.. chokolade.
Derudover er der de mere "kendte" effekter, såsom øget koncentrationsevne, mindre stress m.m.

Et meditationsforløb hos Zenmind på Frederiksberg på 7 gange koster lige nu 2100 kr. En lektion varer 1 time og 45 minutter.

Der er også effektgaranti. Hvis du har et mål (og Asger mener det er realistisk), så er du garanteret pengene tilbage, hvis du ikke når dit mål efter de 7 gange. Men du skal gøre, som han siger :-)
Han har ikke givet penge tilbage endnu...! 

mandag den 23. september 2013

1200x summer edition # 9

Udenfor i Fælledparken.
Forskellige fod- og benøvelser.
Øve pistols :-)
Det er stadig svært. Jeg skal huske at folde mere fremover i hoften. Kan komme op, hvis jeg kun holder let på en stang. Nogle gange.
Kravlerier. Helst uden om hundelorte..! Som åbenbart ligger og gemmer sig i græsset. Ad.
Trætte lår.

søndag den 22. september 2013

Ugens træning

Uge 38:


Mandag (9-17/8-16): 15 min. med., 1200x kl. 16.30

Tirsdag: 15 min. med, 6 min dynamic yoga

Onsdag: 15 min. med, 10 min dynamic yoga 

Torsdag: 15 min. med, 1200x kl. 16.30

Fredag (8-16): 15 min. med, 1200x kl. 16.30

Lørdag: 20 min. med, 9 min. dynamic yoga

Søndag: 20 min. med, 5 min. dynamic yoga

Gratis guide fra Anna Bogdanova

Hvis du klikker på linket her og tilmelder dig nyhedsbrevet, kan du downloade hendes gratis Guide til skyhøj forbrænding.

Her gør hun op med 5 fejlagtige antagelser og myter omkring forbrænding, hvorfor de er forkerte og hvad man skal gøre i stedet for. Du kan bl.a. læse om, hvorfor det at spise hver 2. time ikke er hensigtsmæssigt.

lørdag den 21. september 2013

1200x summer edition # 8 fredag 20/9-13

Endnu et indendørs hold (fremover er der dog ikke hold fredag) - igen i Charlottehaven på Østerbro.

Jeg kan aldrig huske de mange fine opvarmningsøvelser, men de var der og de var gode :-)
Der var også flere, jeg ikke havde prøvet før.

Kettlebells! Ja! Push press og goblet squats. 5 + 5. Aktive pauser.

Jeg havde 12 kg ved push press og 16 kg ved goblet squats.
Push press var presset og jeg tog ikke mere end 3 gentagelser med hver arm. Var stadig træt og øm i kroppen efter i går. Havde stadig lidt problemer med at lægge kb ordentligt, så jeg blev lidt rød på armene/håndleddene.

Goblet squats blev mellem 3 og 5 gentagelser. Trætte ben. Men jeg lavede flotte squats :-)

Foto lånt af: Kb online


Pauserne.. var helt nye. Anna havde hængt forskellige sedler på væggen. F.eks. var der flere med en masse symboler. Et symbol betød du skulle op på tæerne. Et andet symbol betød du skulle løfte højre ben. Et andet at du skulle løfte venstre ben. Et andet at du skulle klappe med begge hænder på lårene. Et andet hvor du klappede med højre hånd etc. Symbolerne var blandet godt sammen, og så skulle du "bare" gøre det så hurtigt som muligt.

Skal vi ikke bare sige, at jeg var udfordret max?! Nogle gange stod jeg bare og kiggede og kiggede i mange sekunder, før jeg fandt ud af, hvad symbolet betød og hvad min krop skulle gøre og så få kroppen til at gøre det... haha.

Der var også en, hvor man havde en lille seddel i hånden med en masse bogstaver og så skulle man stå med sedlen foran en større seddel på væggen, der også havde en masse bogstaver.
Opgave: Læs et bogstav på den store seddel  > læs et bogstav på den lille seddel > læs et bogstav på den store seddel etc. Igen, så hurtigt som muligt.
Jeg mærkede et lille snert af svimmelhed og kunne ikke altid huske/se, hvor jeg var kommet til. Hm.

fredag den 20. september 2013

1200x summer edition #7 torsdag 19/9-13

Summer edition holdet skulle ellers være udendørs hele august og september. Men vejret har ikke altid været med os og har været begrænsende på træningerne, da man f.eks. ikke altid lige rullede rundt i regnvejrssmat.
Derfor er de næste 3 torsdage inden for i Charlottehaven (inkl. den i går). Stadig kl. 16.30.

Det var en skøn træning, hvor jeg igen kunne konstatere, at rulle-øvelser er en udfordring... Der er også en øvelse, hvor man ligger på ryggen med begge ben bøjede. Det ene ben tager man så op mod brystet og holder med den ene hånd. Så løfter man hoften OP (også halebenet). 
Anna mente, jeg havde brug for lidt udfordring, så det ben der blev i gulvet skulle længere væk fra kroppen. Det resulterede så i, at var ved at få krampe i baglåret.. haha.

Da vi var i nærheden af kettlebells, fik vi lov til at lege med dem i dag :-)
Vi lavede nogle slags for-øvelser til Turkish get ups. Jeg havde 12 kg og havde min sag for med at styre armen! 
Til sidst lavede vi 3-4 x 10 swings. Jeg havde 16 kg og skulle liiiige i gang. Så de første par runder blev det nærmere 6-7 stykker end 10. Anna sagde, jeg have rimeligt styr på at spænde balderne, og skulle have mere fokus på baglårene. 

Jeg havde lidt glemt, hvor fedt det er at lege med kettlebells. Det var så lidt, vi lavede, men det var så fedt! Og selvfølgelig fik jeg pulsen op efter de få swings. Min kondition er helt nede at skrabe bunden, så der skal ingenting til :-) 

onsdag den 18. september 2013

Kurser i meditation og mindfulness

Ok, jeg har set lidt på forskellige meditations og mindfulness kurser i København. 
Jeg har forsøgt at se både på de praktiske ting såsom hvilke dage og tidspunkter, beliggenhed, pris samt hvilken og hvor meget erfaring underviseren har med meditation og/eller mindfulness.

Foto lånt af: Graphicrecorder



BILLIGST:
http://www.yoga.dk/ - Købmagergade
Mandag og onsdag i 2 uger, onsdag i 4 uger kl. 19.30-21.30
8x2 timer = 16 timer: 1450 kr


http://www.ligeherligenu.dk - Frederiksberg
Torsdage kl. 19.15-21
4x1,75 time = 7 timer: 950 kr


http://www.zenmind.dk/ - Frederiksberg
Torsdage kl. 17-18.45
8x1,75 time = 14 timer: 2100 kr


http://mindfullife.dk/ (MBSR) - Nørrebro
kl. 18.30-21.30
8x3 timer (+ 7 timer = 31 timer) = 5500 kr


http://mindfulground.dk/ - Frederiksberg
Tirsdage kl. 18.45-21
4 mdr. (9x2,25 timer + 6 timer=26,25 timer): 5200 kr


DYREST:
Torsdage kl. 16-18
5 uger (5x2 timer = 10 timer): 2100 kr


Da meditationen i Skandinavisk Yoga og Meditationsskole ligger for sent i forhold til min sengetid (og jeg er rimelig hysterisk med min sengetid kl. 22.. hehe), har jeg været mest nysgerrig på Ligeherligenu og Zenmind, der begge ligger i overskuelige afstand på Frederiksberg og ikke ligger i den dyre ende.
Især er jeg interesseret i Zenmind, da det er et kursus på 8 uger (og måske kan give lidt mere fordybelse og forståelse for meditation og mindfulness), det ikke er alt for sent, og da jeg allerede har prøvet en interessant time med Asger på Copenhagen Yoga Festival. Men lad os nu se. 

tirsdag den 17. september 2013

Træningszapperi

Crossfit er slut. Ikke mere crossfit til mig. Og hvor meget jeg end elsker at træne med Anna Bogdanova, så må jeg jo ligesom se i øjnene, at det har jeg simpelthen ikke råd til at gøre måned efter måned.

Derfor er jeg stadig på udkig efter min nye træning. Jeg kigger og leder og kommer nok til at hoppe lidt rundt. Senest har jeg udkig på The Rehab, som tilbyder mange forskellige interessante træningsformer. Men så længe deres hjemmeside ikke er oppe at køre, kan jeg ikke helt overskue det.

Samtidig vil jeg godt fortsætte med at lave dynamic yoga. Gerne ugentligt i Kbh. Yoga, men nyder virkeligt også Birgitte Gorm Hansens workshops. Så har jeg fanget interesse for meditation og mindfulness og er ved at se, hvilke kurser der er i Kbh-området. Jojo, mine penge skal nok få ben at gå på!

Mørkets påvirkning

Efter en lang dejlig sommer, må man vist til at se i øjnene at efteråret nu ikke er til at komme uden om.

For mig betyder efterår (og efterfølgende vinter): Mørke og kulde.

Allerede nu kan jeg mærke, at det er betydeligt sværere at vågne om morgenen, når der ikke er skønt morgenlys. Nogle gange betyder det, at jeg nogle dage føler, jeg aldrig rigtigt vågner.

Kulde.. brr.. Jeg er forholdvis kuldskær. Jeg kan selvfølgelig pakke mig godt ind, men jeg bliver lidt langsommere, lidt mere modvillig og lidt mindre fornøjet, når det er koldt.

Så har jeg slet ikke nævnt, hvad overskyet og generelt mørke bare gør ved mit humør. Jeg bliver ikke vinterdepressiv. Så slemt er det ikke. Men det påvirker mit humør. Blå himmel og sol gør mig bare automatisk gladere end .. mørke..


Hvordan klarer du dig igennem efteråret og vinteren?

Ugens træning

Uge 37 (9/9-15/9):

Mandag: 11 min. med, 1200x kl. 16.30

Tirsdag: 13 min. med, 6 min. dynamic yoga

Onsdag: 15 min med, 10 min dynamic yoga

Torsdag: 12 min med., 1200x kl. 16.30- AFLYST

Fredag (9-17): 15 min. med, 10 min. dynamic yoga

Lørdag: 20 min. med., 10 min. dynamic yoga

Søndag: 20 min. med

lørdag den 14. september 2013

Danatekt creme


Temperaturen skal ikke meget ned under 15 grader, før især mine hænder reagerer med at blive tørre. Derfor har jeg skyndt mig at købe en (hånd)creme: Danatekt creme. Den er svanemærket, til tør/sart/udsat hud og uden parfume, farvestoffer og parabener. Hos Webapoteket hvor jeg købte den, koster den 38,95 kr.

Umiddelbart har den en god konsistens. Den er drøj, trænger hurtigt ind uden at fedte og gør huden ok blød. Den kan bruges til hele kroppen, men jeg kommer primært til at bruge den som håndcreme. 

fredag den 13. september 2013

Meditation og mindfulness

Jeg må erkende en vis spirende interesse for dels meditation og dels for mindfulness.
Det kommer nok som en slags naturlig forlængelse af min yoga-fascination og min rejse mod at acceptere min introverte natur (i en ekstrovert verden).

Foto lånt af: Yourforte


 Jeg ved ikke særligt meget om nogle af delene, så hvis du kan anbefale litteratur, videoer eller lignende om emnet, så sig endelig til.
På et tidspunkt vil jeg gerne tage et eller flere kurser, så hvis du kan anbefale det, så sig også endelig til her :-) Jeg har ingen anelse om, hvad der er en rimelig pris for at lære at meditere eller lære at være mindful.

På søndag skal jeg til meditation i Mindfulness terapi & yoga. Det er donationsbaseret, for alle (men begrænset med pladser) og varer en time. Se evt. mere her.


torsdag den 12. september 2013

1200x summer edition # 5 mandag 9/9-13

Dagen efter træning i mandags havde jeg simpelthen så ondt i mine balder... Som i: jeg skulle bare tænke på dem, så gjorde de ondt.. haha.

Vi lavede en del af sådan noget her i forskellige variationer:


Vi øvede os også i at lave høje knæløft.. agtigt. Med blød landing. Med korrekt armbevægelse. Først på stedet. Siden i løb.

Da jeg gik til crossfit, lavede jeg nogle gange box jumps. Udover at de virkelig udfordrede min kondition, så kunne jeg heller ikke lande BLØDT. Mit hop sagde bare BANG tungt på boksen. Hver gang. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle lande så stille som en fjer. Mine ben ville ikke. Eller mine fødder. Eller min hjerne.

Hos Anna laver man ikke box jumps. Det kunne hun aldrig finde på at sætte os til. For at kunne lande blødt på en box, skal der være andre ting i orden først. Det er det vi øver. Basale ting. Grundlæggende ting.

Når jeg skriver om træningerne, så lyder det måske lidt kedeligt og ikke udfordrende nok. Det er nok fordi, jeg ikke er god nok til at beskrive dem.. hehe. Men jeg lærer noget. Jeg bliver guidet igennem og hun holder øje med, at det ikke går for hurtigt.

Til crossfit blev jeg seriøst bare kastet ud i det. Jeg kom fra stort set ingen træning i mange år til .. crossfit. Det var et meget stort spring og min krop var nok ikke klar til det. Så det jeg laver nu er at begynde lidt forfra. Eller ikke helt forfra. Men der er nogle basale bevægelser og øvelser, jeg har brug for at lære, før jeg evt. kaster mig over mere avancerede øvelser/træning.

Nogle spørger måske: Hvad med konditionen? Jeg har fået pulsen lidt op nogle gange. Ganske kortvarigt.
Anna sætter os ikke til at løbe. Der kan gå så mange ting galt, hvis man ikke er vant til at løbe og hun vil godt "bygge os forsvarligt op" først. Desuden er hun ikke stor fan af løb som i: Løbe 5 km på 30 minutter. Hun er mere til sprint. Men det er vi ikke klar til - endnu.

Hvis man ikke har træning længe, aldrig rigtigt har trænet, føler man mangler noget grundlæggende i bevægelse/træning, kæmper med motorikken eller lignende, så tror jeg at 1200x summer edition er et oplagt valg.

søndag den 8. september 2013

Ugens træning

Uge 36:

Mandag: 12 min. meditation
Tirsdag: 12 min. meditation
Onsdag: 15 min. meditation, 16 min. hjemme-dynamic yoga
Torsdag: 10 min. meditation
Fredag: 12 min. meditation
Lørdag: 20 min. meditation, 14 min. hjemme-dynamic yoga
Søndag: 20 min. meditation, 5 min. hjemme-dynamic yoga

Styrke: Mangelfuld
Kondition: Mangelfuld
Yoga: Ok
Meditation: Godt

Jeg vil virkeligt bestræbe mig på at komme op på 20 minutter hver dag i løbet af denne og næste måned. Er nemlig meget nysgerrig efter at mærke, om det kan forbedre søvnkvaliteten så markant, som Asger fra Zenmind siger.

Jeg kan mærke, at mine fødder kun sover i slutningen af 20 min. sessionen og det er blevet lettere ikke at dvæle ved tankerne.

Dynamic yoga workshop (Den indre vinyasa) søndag 1/9-13

Som nogle af jer måske har opdaget, er jeg blevet slem til ikke at skrive om træninger med det samme. Så glemmer jeg hvad der er sket og det bliver noget rod. Jeg vil prøve at rette lidt op på det :-)

Denne 3 timer lange yoga workshop fandt sted i Yoga i Valby og underviseren var Birgitte Gorm Hansen.

Temaet var åndedrættet.

I Dynamic yoga prøver man at lade åndedrættet være. Prøver at undgå at styre, trykke eller presse det. Det er bedst, hvis det kan passe sig selv.
Det har jeg altid synes var super svært, da jeg har fået at vide til body-sds behandlinger at jeg trækker vejret kort og overfladisk og oppe i brystet. Som i: Det er forkert.

Derfor har jeg prøvet at øve mig i at trække vejret mere dybere og nede i maven. Fordi det skulle være bedre.
Når jeg så kommer til dynamic yoga, så vakler jeg mellem at lade mit åndedræt være som det er, dvs. kort og hurtigt, eller forsøge at trække det lidt længere.

Birgitte sagde at hvis vejrtrækningen var kort og overfladisk, så var der en grund til det. Så var kroppen ikke klar til en anden slags vejrtrækning endnu. Man skulle ikke forsøge at presse den til noget andet. Det gjorde ikke noget, hvis man lavede bevægelserne hurtigere (fordi bevægelserne skal følge åndedrættet). Det er ok. Det har hun selv gjort engang. Når kroppen er klar til det, så bliver åndedrættet længere og dybere. Men først når kroppen er klar.

For mig betyder det tålmodighed, forsøge at acceptere mit nuværende åndedræt og forsøge at stole på kroppen....


Fik jeg nævnt at vi mediterede 2 x 10 minutter?

onsdag den 4. september 2013

Hvad er dynamic yoga?

Birgitte Gorm Hansen skriver om dynamic yoga her:


"Hvor andre flow-baserede yogastilarter bruger bevægelse som overgang mellem to yogastillinger er gentagelse og bevægelse det grundlæggende undervisningsværktøj i Dynamic Yoga."

"... en meditationspraksis men med den forskel at vi mediterer uanset om vi bevæger os på måtten eller sidder stille på puden."

"Dynamic betyder egentlig bare at bevægelse blev brugt som et værktøj til læring."

"... gentagende bevægelser og træning af sensitivitet er to grundlæggende elementer i Dynamic Yoga. Af dem følger et meget meditativt nærvær igennem hele praksissen."

"Metoden er sansebaseret snarere end alingmentbaseret og udvikler sig år efter år i respons til den feed back vi får fra vores elevers kroppe og det vi hører dem fortælle os."

"Kernen i metoden er Vinyasa Krama – progressiv instruktion."

"... hvis du oplever smerte eller kamp i en yogastilling er det fordi din lærer ikke har forberedt dig godt nok. Yoga skal aldrig være en kamp eller en præstation selv om det godt må være en sund udfordring. Din krop kender forskellen og Dynamic Yoga handler om trin for trin at gøre dig i stand til at handle på det du kan mærke så din yogapraksis kommer til at passe til din krop."

"Man kan derfor ikke rigtig sige at Dynamic Yoga er en stilart eller en yogaform men snarere en yoga metode."

"Vi underviser yoga som en vej til selverkendelse og fuld acept af din dybeste natur."




søndag den 1. september 2013

Ugens træning

Uge 35:

Mandag: 13 min. meditation, 1200x summer edition
Tirsdag: 2 x 10 min. meditation
Onsdag: 15 min. meditation
Torsdag: 7 min. meditation
Fredag: 15 min. meditation
Lørdag: 20 min. meditation
Søndag: Dynamic yoga workshop (incl. 2 x 10 min. meditation)

Kondi: Fik pulsen op på 1200x
Styrke: Ok. 2 x styrke havde været lidt mere optimalt, men jeg stresser ikke over det
Yoga: Ret godt (elsker dynamic yoga workshops, hvor man kan gå i dybden)
Meditation: Ganske godt (20 min. er rekord. Problem: Mine fødder og ben begynder at sove. Så kan jeg ikke mærke dem. Jeg kan ikke mærke kontakten til gulvet. Så bliver jeg svimmel. Og svimmelhed har jeg meget svært ved at abstrahere fra)

Copenhagen Yoga Festival 24.-25. august 2013

Sidste weekend var jeg forbi den intime og meget fine Copenhagen Yoga Festival, der foregik på Tiøren ved Amager Strand.

Det er en gratis festival båret oppe af ildsjæle og frivillige kræfter, hvor man som gæst kan deltage i mange slags yogaworkshops, meditation m.m. Der er også en række stande og boder, hvor yogacentre m.m. er repræsenteret. Ligeledes kunne man købe suppe hos Soupanatural og sandwich m.m. hos Urtehuset. Som noget nyt var der et Kid's Corner, hvor der var børneyoga.
Sidste år kiggede jeg bare på, men i år ville jeg prøve lidt.

Lørdag deltog jeg i Zen meditation & mindfuldness med Asger F. Knudsen og søndag blev det til dynamic yoga med Birgitte Gorm Hansen.

Jeg har i det små eksperimenteret med at meditere hjemme. På det tidspunkt var min grænse 16 minutter, hvilket kun var sket en enkelt gang.

Hos Asger sidder man i en løs skrædderstilling med hænderne foran navlen formet som en oval (håndryggen nedaf) og øjnene halvåbne. Man bør sidde helt uden at bevæge sig og så tælle fra 1-10 på udåndingerne. Når man er nået 10, starter man forfra. Vejrtrækningen er naturlig og ikke forceret.

Vi prøvede 2 x 7 minutter. For at det skal være effektivt, skal man ifølge Asger meditere 20 minutter om dagen. Er man stresset, kan man ikke finde tid til at meditere, har man travlt etc., så bør man meditere 2 x 20 minutter om dagen..! :-)

Hvis man mediterer 20 minutter om dagen, vil man efter 3-4 uger mærke især at søvnen bliver markant bedre. Men man vil også kunne mærke det ved fokus/koncentration, immunforsvar, mindre stress m.m.

Det var lidt svært for mig at sidde med åbne øjne, da jeg er vant til at have dem lukkede. Jeg blev af en eller anden grund mere døsig. Noget andet der var lidt besværligt var, at vi havde foldet yogamåtten lidt, så hofterne var højere end knæene. Det er åbenbart bedst. Hos mig gør det bare, at mine fødder og ben hurtigere begynder at sove. Selv efter kun 7 minutter, begyndte det at snurre lystigt. Det er så her, man skal ignorere det og koncentrere sig om åndedrættet......

Det var inspirerende at opleve en session med Asger og jeg blev også nysgerrig på at tage hans kurser. MEN det koster en del og lige nu prioriterer jeg andre ting. 8 ugers kursus (med meditation 1 gang om ugen) koster 2100 kr.

Foto lånt af: Sharetwenty



Dynamic yoga med Birgitte var dejligt. Der var mange, og jeg ved ikke hvor meget dem der lå uden for teltet fik ud af det, da det var en meget  indadtvendt og stille workshop. Men jeg lå på forreste række og jeg kunne høre og se det hele. Jeg øver mig stadig i at lade åndedrættet være og ikke styre, kontrollere eller manipulere det..

Foto lånt af: Yogalondon


Der var en super rar stemning på festival og det var ikke noget problem for mig at gå rundt alene derude. Vejret var også med os og så var det lige ned til vandet. Ahh :-)