torsdag den 31. oktober 2013

Leg med kettlebell i køkkenet

For lige at komme igang - og især for at teste high pull og snatch, lavede jeg følgende i dag:

12 kg

5 high pull (begge sider)
5 snatches
5 push press
5 front squat
10 one arm swings (begge arme)

Masser af pause imellem.

High pull er IKKE EN VEN. Mangel på kontrol > dårlig teknik.
Snatch er HELLER IKKE EN VEN. Kan ikke få den hurtigt og ubesværet op. Det sejler lidt.
Push press var ok.
Front squat var ok.
One arm swings kan med stor fordel forbedres. Det med lige at rykke skulderen tilbage, når man er oppe, synes jeg ikke helt min skulder vil. Mangler også eksplosivitet.


Tror jeg skal lege med teknik og så måske se på Kom i kanonform med kettlebells, som på et tidspunkt var i I form. Nu ser vi.

søndag den 27. oktober 2013

Ugens træning

Uge 43:


Mandag (7-14): 20 min meditation

Tirsdag: 20 min meditation, 7 min dynamic yoga

Onsdag: 20 min meditation, 13 min dynamic yoga

Torsdag: 20 min meditation

Fredag (9-17): 20 min meditation, 25 min dynamic yoga

Lørdag: 20 min meditation, 9 min dynamic yoga

Søndag: 20 min meditation , 30 min dynamic yoga + lidt pistols/pull ups/hovedstand

lørdag den 26. oktober 2013

Søvnige meditationer

Ved ikke om det er pga. vejret og mørket.

Jeg har mediteret 20 minutter om dagen i over 3 uger nu. Det er ikke rigtigt noget problem at sidde stille og mine fødder sover kun lidt engang imellem. Men her på det sidste er jeg begyndt at være træt og søvnig, når jeg mediterer. Jeg sover som jeg plejer. Jeg mediterer ikke tidligere end jeg plejer.

Alligevel sidder jeg nogle gange og nikker lidt med hovedet. Det er skide irriterende.
Hvad gør man?

I dag måtte jeg tage en dyb vejrtrækning, hver gang jeg talte til 1. Og lade blikket lige hurtigt køre op og ned hver gang jeg nåede til 5. udånding. Bare for at holde mig vågen. Jeg prøver ellers at lade åndedrættet være og lade blikket hvile på gulvet... Men jeg er nødt til at gøre et eller andet..

søndag den 20. oktober 2013

Ugens træning

Uge 42:

Mandag: 20 min meditation, 11 min dynamic yoga, 1200x kl. 16

Tirsdag: 20 min meditation, 6 min dynamic yoga 

Onsdag: 20 min meditation, Relax kl. 10.30

Torsdag: 20 min meditation, 5 min dynamic yoga  1200x kl. 16 - SIDSTE GANG

Fredag: 20 min meditation

Lørdag: 20 min meditation, 15 min dynamic yoga

Søndag: 20 min meditation, 13 min dynamic yoga

Mindre aktivitet på bloggen

Pga. alvorlig sygdom i den nærmeste familie, vil der muligvis være færre indlæg på bloggen den næste tid (som kan være fra det næste halve år og frem).

Da træning og meditation betyder meget for mig og samtidig vil være en del af det, der får mig igennem forløbet, vil jeg forsøge at holde fast i det og delvis blogge om det. Men det bliver måske mindre detaljeret og med endnu færre billeder end før.

onsdag den 16. oktober 2013

1200x summer edition # 12 manddag 14/10-13

Det blev til den sidste omgang 1200x summer edition i mandags for mit vedkommende. Der kommer ikke noget hold hos Anna Bogdanova før engang til næste år (måske februar), så jeg er nødt til at tage mig sammen til at træne med kettlebells på egen hånd, hvis jeg skal noget med kettlebells.. Da man åbenbart ikke rigtigt kan gå til kettlebells i København.

Sted: Charlottehaven, Østerbro
Redskaber: Måtte og kettlebells

Opvarmning: Rulleøvelser, rullefaldsagtige øvelser m.m.

Styrke hvor man fik pulsen op: Halo + swings + windmill


Halo (12 kg til mig):

Foto lånt af: Studentofmovement

Foto lånt af: Theothersideofstrength

Foto lånt af: Humankinetics



Swings 16 kg (dette billede illustrerer måske bedst Anna B's kettlebell teknik, hvor knæene så vidt muligt er lodret, men hvor hofte og bagdel skubbes bagud)

Husk: Tiden fra hoften er tilbage og til den smækker frem er meget kort. Den skal bare eksploderes frem. Når man er fremme/oppe, er maven spændt. Kroppen er som en lodret planke. Ikke noget med at stritte hoften fremad. Hofte er altid fremme før armene er oppe. Sker det samtidig, er der ikke nok smæk på dit swing.

Foto lånf af: Mallorcakettlebells

Og ikke sådan her:

Foto lånt af: Runwithlara



Windmill 12 kg (Anna style med bøjede ben) Vi havde en kettlebell over hovedet:

Foto lånt af: Balancedexistence



søndag den 13. oktober 2013

Ugens træning

Uge 41:


Mandag (9-17): 20 min. meditation, 8 min dynamic yoga

Tirsdag: 20 min. meditation, 5 min dynamic yoga

Onsdag: 20 min. meditation, 23 min dynamic yoga1200x kl 16

Torsdag: 20 min. meditation

Fredag (8-16): 20 min. meditation, 9 min dynamic yoga

Lørdag: 20 min. meditation

Søndag: 20 min. meditation, 23 min dynamic yoga


Foto lånt af: Yogashala


mandag den 7. oktober 2013

Going from judgement to kindness - en meditationstime - søndag 6/10-13

I går var jeg til følgende donationsbaserede arrangement i Mindfulness Terapi & Yoga på Vesterbro:

"En af de største skift jeg ser omkring mig, er når en person går fra indre kritik til indre venlighed, fra uvilje til venlighed, fra modstand og fornægtelse til venlighed. 
Det er dybt smertefuldt at diskutere med den indre kritikker og det kvæler vores evne til venlighed og frihed. Hvordan kan vi håndtere det? Hvordan kan vi lære noget om dette, gennem meditation.

Det er emnet på søndag.

Efter et lille oplæg guider jeg en mindfulness meditation og derefter vil der være mulighed for at stille uddybende spørgsmål om meditationen, eller meditation generelt." 



Vi var en lille gruppe på 6 kvinder, der sad på tæpper og puder i en halvcirkel rundt om underviseren, Christin Illeborg, der udover mindfulness også underviser i dynamic yoga.

Efter oplægget sad vi i 30 minutter under guidet meditation, hvor vi bl.a. havde fokus på vores reaktion, når den indre kritiker/bebrejdelserne/sammenligningerne/burde/dømmelse dukkede op.

Jeg synes temaet var ret spændende, men mit fokus kom mest til at være på fysiske ting:
- jeg havde det for varmt
- jeg var træt pga. dårlig søvn om natten, så jeg var flere gange ved at falde i søvn
- jeg havde lige vænnet mig til at meditere med halvåbne øjne og her skulle vi gøre det med lukkede øjne
- jeg kunne ikke altid føle/fornemme min krop i rummet, og blev som følge deraf lidt svimmel

Min reaktion svingede mellem: "Det er ok at have det varmt/være træt/være svimmel etc. Gå ind i det. Accepter det." og "Puha, nej jeg kan ikke have det så varmt. Så kan jeg ikke koncentrere mig. Hov, jeg burde måske have taget en middagslur. Åh nej, der blev jeg lidt svimmel. Hvorfor kan jeg ikke sidde på gulvet uden at blive svimmel. Det er da mærkeligt."..

At lære at blive ven med sig selv og have det venskab til at fylde mest, er en proces der tager tid. Det her var bare en lille bitte forsmag.

I øvrigt synes jeg de 30 minutter gik hurtigt - trods de fysiske ubehag. Måske fordi jeg sad sammen med andre? Mine fødder sov heller ikke.

Foto lånt af: Vimutta


Alt i alt var det en interessant time, som jeg kan anbefale andre, hvis de er nysgerrige omkring mindfulness og/eller meditation, men ikke lige har pengene til et kursus.



søndag den 6. oktober 2013

Ugens træning

Uge 40:

Mandag: 18 min meditation, 1200x

Tirsdag: 19 min. meditation

Onsdag: 20 min. meditation, 10 min dynamic yoga

Torsdag: 20 min. meditation1200x kl. 16.30 - AFLYST

Fredag: 20 min. meditation, 6 min dynamic yoga, 1200x kl. 17 - AFLYST

Lørdag: 20 min. meditation, 21 min dynamic yoga 

Søndag: 20 min. meditation (hjemme) + 10 min. meditation (hjemme) + 30 min. meditation (hos Mindfulness Terapi & Yoga), 11 min dynamic yoga

Mine første pistols

Foto lånt af: Idrankthekoolaid

Foto lånt af: Cfhighvoltage

Foto lånt af: Alkavadlo


Ja, ok, jeg kan ikke lave pistols som ovenstående.. hehe. Men jeg kan godt lave en hæderlig pistol nu. På begge ben. Måske ikke de pæneste, men jeg kommer ned og jeg kommer op igen :-) 
I går lavede jeg et par stykker. I dag lavede jeg et par stykker. Jeg takker Anna Bogdanova for hjælpen!



lørdag den 5. oktober 2013

Evaluering af september projekt

Mit - viste det sig - lidt for ambitiøse september projekt, kan I læse om her.

Det var på snask-delen, det slet slet ikke gik.

Uge 36: Snask 6 gange
Uge 37: Snask 3 gange
Uge 38: Snask 7 gange..
Uge 39: Snask 4 gange

Foto lånt af: Justmeandyou


Jeg må jo bare indse, at jeg havde sat barren for høj på det område.. Alt for høj..

Det andet gik det fint med :-)

Oktober projekt

2 uger (7/10-20/10):

Snask (I ved.. slik, chips, kage, is, kiks etc.): Max. 3 gange om ugen 

Styrketræning: 20 minutter 2 gange om ugen

Meditation: 20 min./dag - måske min vigtigste rutine lige nu (har høj prioritet)

Snackeri: Max. 5 gange om ugen (ellers kun 3 hovedmåltider om dagen)


Foto lånt af: Krogshave


1. Vær realistisk. Lav kun mål du er 90 % sikker på at gennemføre.
2. Tilbage til basis. For mig handler det især om snask og snacks. Så må større ændringer af kosten vente lidt. 
3. Læg roligt ud. Små ændringer gælder også. For mange og omfattende ændringer på én gang er en meget stor mundfuld for de fleste og ved krise/træthed/sygdom/når-hverdagen-sætter-ind vender mange sig mod det velkendte, de gamle vaner, trygheden.

Foto lånt af: Searchquotes

fredag den 4. oktober 2013

20 minutters meditation

Fra og med i onsdags mediterer jeg 20 minutter om dagen.
Jeg har besluttet mig for at prøve på egen hånd først, mest fordi jeg p.t. ikke har råd til kursus (ikke når man også vil alt muligt andet.. hehe).

Mine mediationsrutiner:

- efter bad/morgentoilette, men før morgenmad
- sidde på et lille tæppe på yogamåtten i "Kontoret" i denne stilling:






Den er nemmere at sidde i end en halv (eller hel) lotusstilling og mine fødder sover mindre end i almindelig skrædderstilling.
- nogle gange har jeg et tæppe over benene og/eller en ekstra trøje på, så jeg undgår at blive kold
- halvåbne øjne der hviler blikket (ufokuseret) ca. halvanden meter frem
- rank ryg, ikke svaje i lænden, lang nakke
- tælle på hver udånding: 1-2-3-4-op til 10 og så forfra
- lade åndedrættet passe sig selv - undlade at styre eller ændre eller dømme det
- kommer der en tanke - og det gør der..! - så prøver jeg at registrere den, men undgå at gå ind i den. Den bliver blidt sendt videre og jeg vender fokus tilbage til åndedrættet. Dette er nemmere sagt end gjort, men øvelse gør mester :-)


Er der nogen af jer, der har erfaring med at meditere?

torsdag den 3. oktober 2013

1200x # 10 mandag 30/9-13

En dejlig dag med pistols og push ups!

Jeg blev positivt overrasket over, hvor meget nemmere det var at lave en NÆSTEN pistol i forhold til for en uge siden. Holdte med 2 næsten strakte fingre om en pæl. Samtidig kunne jeg mærke, at jeg heller ikke ville blive nær så øm :-)

Ved pistols skal jeg huske at folde sammen i hoften - mere end jeg har lyst til - så jeg har mere vægt fremad.

Push ups på forskellige planer. Skulderblade sammen, når jeg er nede. Skubbe gulvet VÆK, når jeg er oppe. Lavede et par stykker med release, hvor man slipper gulvet med hænderne, når man er nede. Fik også prøvet nogle stykker, hvor jeg havde det ene ben oven på det andet.