lørdag den 31. juli 2010

Open Gym # 2

Da mine knæ stadig er lidt åndssvage, så valgte jeg i dag at tage til Open Gym.
Her træner man på egen hånd, og kan således sammensætte en WOD, der tager hensyn til .. åndssvage knæ.

Det blev til 5 runder af:
- 15 KB


- 10 pull ups (ringe)


- 15 back extensions


- 10 t2b (toes to bar)


- 15 push ups



Det tog 27 minutter...

Jeg prøvede 1 runde med 12 kg KB.. Resten var 8 kg..
Push ups var med strakt hofte og på knæene.

torsdag den 29. juli 2010

Projekt - status juli

- jeg har som før nævnt købt en ansigtscreme, selvom jeg havde en. Fy.
- jeg har ikke smidt tøj eller skønhedsprodukter ud. Flot.
- jeg har kun købt én muffin af gangen. Flot.
- jeg har bagt brød - hvilket også var en ny opskrift. Dobbelt flot.
- jeg har spist en mellem måltid senest en halv time efter træning. Flot.
- jeg har vist ikke spist protein til alle (hoved)måltider. Fy.
- jeg har købt take away max. 2 gange om ugen. Flot.
- jeg har spist slik mere end 6 gange om ugen (dog ikke hver uge). Fy.
- jeg har trænet 2 gange om ugen (minus i ferien). Flot.

tirsdag den 27. juli 2010

"Kan du ikke holde dig fra squats med belastning?"

.. spørger min læge mig, mens hun undersøger mine knæ. Der er ikke noget alvorligt i vejen med dem, og hun mener det er overbelastning. Og at det bedste vil være at undgå f.eks. back squat.

Jeg er ikke tilfreds!

Har tænkt mig at få en fys' vurdering. Hvis han/hun siger det samme, så må jeg nok acceptere det. Men indtil videre vil jeg da passe på og undgå back squat, front squat og deadlift. Og løb og lunges..

Jeg har ikke decideret smerte, men det er generende og bekymrende. I dag kunne jeg mærke det, da jeg cyklede hjem fra job.

mandag den 26. juli 2010

Crossfit # 21

Hvad? Endnu en tung træning? :-)

Dødløft
5-5-5-5-5

Det har jeg ikke prøvet før.
Og jeg er ret sikker på, at jeg fik løftet for meget på bekostning af teknikken (og måske ryggen).. Hmm. Hmm!

Jeg løftede 35-45-50 og så kan jeg ikke huske resten. Men det sidste løft var ca. 45 kg.

Man holder i vægtstangen nede på skinnebenet. Ryggen er ret. Først bruger man knæene til at "løfte" med og så bruger man hoften. Man ender i oprejst stilling med stangen i de strakte arme.



Man bruger ikke knæene så meget, så jeg mente, at det var ok. Men det fortæller mine knæ mig nu, at det ikke var. Hmm!

Jeg var ellers dygtig i starten og sprang fra både lunges og sprint og fik lov til at lave atomic sit-ups og push-ups i stedet.

lørdag den 24. juli 2010

Crossfit # 20

Hurra!

Jeg har været til 20 Crossfit-træninger!
Jeg har for første gang været til 3 træninger på en uge!
Jeg har for første gang været til træning 2 dage i træk!
Jeg klatrede for første gang i reb helt op til mærket!

Hurra-hurra-hura og juhuu og jubii!

Visse ting er jeg bare en kegle til. Det gælder bl.a. løb og så alt med bolde. I dag varmede vi op med stikbold. Jeg kunne hverken gribe eller ramme eller kaste langt eller noget som helst. Men så fik jeg lavet lidt flere straf-ting, såsom squats og box jumps..

Dagens WOD:
5 runder af
- 15 KB (24/16)
- 10 burpees

En ret enkelt WOD, som gav masser af sved på panden. Burpees.. sved..
Jeg tog en runde med 12 kg KB og 4 runder med 8 kg. Nu har jeg i lang tid fedtet rundt med 8 kg, så jeg mente det var på tide at udfordre mig selv lidt, men 12 kg var godt nok hårdt.. haha..



Da vi havde fået pusten, skulle vi øve skillz..
Vi prøvede rope climp. Sidst jeg prøvede (8/7), kunne jeg komme lidt op. I dag kom jeg heeelt op til mærket! Styrke i armene hjælper en del, men man skal også vikle rebet rundt om benene på den rigtige måde, så man "låser" rebet.



Så prøvede vi Pistols. En slags squat med ét ben. Jeg havde en lille vægtskive under hælen, hvilket hjalp lidt. Det handler selvfølgelig om styrke i benene, men ligeså meget om balance. Jeg kunne komme næsten ned med højre ben (og ok op, men knap så stilsikkert). Det venstre var lidt sværere plus mit venstre knæ brokkede sig.



Næste øvelse kan jeg ikke lige huske navnet på, men man ligger på alle fire, med en vægtstang foran sig og hænderne på. Så ruller man langsomt så langt ud, man kan og langtsomt tilbage igen. Det er svært!! Jeg nåede til et vist punkt, og så fik jeg ondt i skuldre og arme. Jeg er ikke sikker på, om det er der, man skal mærke det mest. Men i hvert fald kom jeg ikke særligt langt ud.



Sidste øvelse var HSPU (hand stand push up)... Jeg kan ikke.. haha. I stedet skulle man stå på hænder i 10 sekunder. Hvilket jeg fik ondt i hovedet af. Hmm.

Nu er jeg glad, men træt. Jeg tror jeg vil satse på at træne 3 gange om ugen fra nu af. Ja.

torsdag den 22. juli 2010

Crossfit # 19

Jeg rammer åbenbart kun de tunge træninger i denne uge..

I går skulle vi lave Push jerks 5-5-5-5-5.



De var lidt bedre for håndleddene (og knæene) end front squat, men jeg kan stadig ikke løfte så forfærdeligt meget.

16-18-22-22-21

Dog var jeg ikke den der løftede mindst på holdet denne gang. Har jeg ellers været temmeligt længe...

Ligesom i tirsdags sluttede vi af med en mini WOD:

7 min AMRAP:
5 box jumps
5 burpees

Puha... Mine ben var lidt tunge, så allerede i 2. runde, måtte jeg gå og op ned til box jumps. De 7 minutter fik seriøst sveden til at springe frem!

Projekt - en smutter

I mit projekt måtte jeg ikke købe nye hudplejeprodukter, før det gamle var brugt op. Dvs. først købe ny ansigtscreme, når der ikke var mere af den gamle etc.

I dag kom jeg så til at købe en Mádara gel i Green Skin på Gl. Kongevej 169

http://www.greenskin.dk

Jeg har ellers en dagcreme fra Logona, men den er for fedtet her i sommervarmen. Jeg har også en Origins creme med solfaktor i, men den gider jeg ikke bruge om aftenen.
Så jeg gik ind og spurgte efter en let ansigtscreme, der var økologi certificeret. Min hud er efterår/vinter/forår normal/tør, men om sommeren føles den utroligt fedtet. Derfor ville jeg have en creme, der var let i konsistensen og som hurtigt trængte ind i huden og hvor huden ikke var fedtet bagefter.

Jeg faldt for Mádara deep moisture gel, som er EcoCert certificeret, dvs. 10 % er økologisk, og som også opfyldte mine andre krav.

http://www.madaracosmetics.dk/dk/ecoface/step3/deep-moisture-gel/



Mádara er et lettisk mærke, som dækker over creme, toner, lotion, rens, læber, bodywash, deo og babyprodukter

onsdag den 21. juli 2010

Front squat i I Form

På side 51 i det nye I Form-blad kan man se et eksempel på en front squat. Hende på billederne ligner så i øvrigt utroligt meget en af mine trænere..

Crossfit # 18

Første træning i 12 dage!

Mine knæ - som var skidt i søndags - var blevet ok igen, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke skulle til at sprinte, så i stedet var jeg en tur i romaskinen.
Men så holder jeg op med at passe på mine knæ og kaster mig modigt ud i front squat, som ser sådan her ud:





Jeg kunne intet mærke, da jeg var i gang, men allerede nu - halvanden time efter endt træning - brokker især mit venstre knæ sig en del. "Så pas dog lidt på", skælder det mig ud.. suk.

Ikke mere squats med vægt før jeg har været hos lægen og/eller fys.

Nåh, men som I nok kan se, så skal vægtstangen ligge helt yderst på fingerspidserne og albuerne skal så meget op som muligt. Det gør at håndleddet bliver presset helt tilbage, og når man i forvejen har sølle og svage håndled som jeg, så gjorde det decideret ondt. Når man har 20 kg. Som jo egentligt ikke er så meget. Så jeg gik den modsattte vej og tog mindre og mindre vægt på.

Vi skulle lave 5x5. Jeg tog:
20-19-17-17-17

Træneren sagde det handlede om smidighed i håndleddet og at det nok skulle blive bedre. Det håber jeg sørme.

Vi sluttede af med 7 minutter AMRAP:
20 kettlebell (jeg tog 8 kg)
10 push-ups (når man ligger nede på gulvet, skal man lige løfte armene lidt og så op igen)

Svede-svede.

tirsdag den 20. juli 2010

Fish & chips

Maden var ikke imponerende i Cornwall. Det skal dog lige siges at vi spiste aftensmaden hjemme i sommerhuset og frokost på pubber og lignende.

På Jamaica Inn fik jeg lam og kartofler. Det var godt. Mest lammet der var meget mørt:



Min mand og jeg delte en ret på en pub - burger og fritter. Det var en meget lille og fesen burger:




På en anden pub fik jeg turens bedste mad (hvilket ikke siger så meget..), nemlig chicken tikki massala:



På en tredje pub skulle jeg absolut prøve fish & chips... Hvilken skuffelse. Eller.. jeg vidste egentligt godt at friture-fisk ikke lige var mig. Men lige netop fisken på dette sted var ekstra skidt. Det var SÅ meget friture. Jeg prøvede at fjerne frituren og så var der kun meget lidt fisk tilbage. Fritterne var lidt melede:



På en restaurant fik jeg et ok måltid bestående af fritter, ærter (ikke moste!) og ok ikke-friture-fisk:



Jeg lærte i øvrigt hurtigt at tage gulerødder, bananer og lignende med på vores ture, idet der ofte gik op til 6 timer mellem morgenmad og frokost. Min krop var åbenbart blevet vant til mellemmåltider, for den brokkede sig noget, når den ikke lige blev fodret med jævne mellemrum.

mandag den 19. juli 2010

Cornwall

Jeg har lige været en uge i Cornwall, England. Mens jeg spiste dårlig fish & chips, og gik og og ned af stejle ujævne trapper (der i øvrigt var skidt for knæene), så glædede jeg mig til at komme hjem og træne.. Det har jeg ikke prøvet før. Glæde sig til at træne! Har man hørt mage.

Og ikke nok med det. Jeg købte fitness blade.

Ultra-fit (mest om træning)
Health & fitness (træning, kost, livsstil)
2 x Bodyfit (træning, kost - lidt som I form)

Så lå man lige på sengen om aftenen og læste artikler som How to get a bikini beach bum, Don't resist - the importance of resistance training, Walk off weight og Better posture, mens man var bevidst om at man i løbet af den 3 uger lange sommerferie kun havde trænet 2 gange (og ikke 6 som jeg normalt ville have i løbet af 3 uger).

Jeg var ikke særligt god til selv at træne, selvom jeg tog lidt dips, push-ups og sit-ups samt fik gået lidt i ujævnt terræn. Næste gang jeg er ude at rejse, må jeg lige have et rejse-trænings-program med og evt. et sjippetov.

fredag den 9. juli 2010

Crossfit # 17

Hård Crossfit træning kombineret med lummert sommervejr får virkeligt sveden til at springe frem.. nøj..

Dagens WOD bød på:

AMRAP (as many rounds as possible) på 15 min:

6 push press
8 T2B
2 rope climbs

Sidst jeg tog push press, kunne jeg tage op til 19 kg. I dag var jeg lidt slap i armene og tog 16 kg.



Toes to bars er en lækker øvelse, der både kræver smidighed og styrke i maven og lidt teknik. Man skal svinge benene godt tilbage og SÅ op til barren. Virkeligt kippe i hoften. Så er det lidt nemmere.



Rope climbs.. haha.. Min første gang. Altså første gang jeg forsøger..

Det skal helst se sådan her ud:



Jeg kunne komme en smule op, men syntes det var svært at komme ned igen!
Så jeg valgte den skalerede version:



Sidde på rumpen på gulvet og så hale sig op at stå og så ned igen. Puha. Men det kan lade sig gøre.

Jeg nåede 5 runder.


Bagefter skyndte jeg mig at spise en café burger.. hmmmm..

torsdag den 8. juli 2010

Muskler?! Har jeg virkerligt større muskler??

I årevis har min vægt ligget meget stabilt (dvs. jeg har vejet for lidt).
For ca. 1 år siden var min fedtprocent og min muskelmasse i underkanten.

I foråret var mit BMI 18,3 (lige akkurat undervægtig).

Jeg startede til Crossfit i april og efter tre måneder har jeg taget fire kilo på og mit BMI er nu 19,7 (dvs. normalt)! Hurraaa!

Jeg har ikke fået målt fedtprocent eller muskelmasse, men jeg regner da med, at jeg ikke pludselig tager fire kg fedt på, fordi jeg begynder at træne Crossfit...

Muskler på min krop, manner!
Det er lidt underligt, men mest rigtigt rigtigt rart :-)

onsdag den 7. juli 2010

Knæ igen

Lige nu kan jeg ikke mærke på mine knæ, at jeg har været til træning i går, hvor jeg brugte knæene en del (back squat).. Altså, der er ikke sket en forværring.
Hvilket er godt.

Men jeg er stadig bekymret og har tid hos lægen sidst i juli. Det er dog aaalt for lang tid at vente, så nu booker jeg en tid hos den fys, der er tilknyttet Kirken, hvor jeg træner Crossfit. Han mener det er et forstadie til overbelastning af knæet udfra hvad, jeg har beskrevet...

Ellers er jeg øm i skuldre, arme, brystmuskel, ben og baller efter træning i går!

tirsdag den 6. juli 2010

Crossfit # 16

Jeg har ikke trænet i 11 dage og når man putter en lille bitte Roskilde Festival oven i, så er det sådan lidt hårdt at komme igang igen..

Først løbe 400 m. Så sprinte 10 gange. Jeg kan ikke sprinte. Jeg kan ikke løbe. Jeg var sikker på, at hvis jeg sprintede 2 gange til, så ville jeg kaste op. Men så var det jo godt, at jeg ikke sprintede mere..

Mine knæ knirker stadig. I går kunne jeg mærke det da jeg gik helt almindeligt. Så jeg var lidt spændt på dagens WOD.

Team 3 og 3:
Pull ups
Push ups
Back squat 80/60
Pause

Man er sammen tre og tre.
Man er 1 minut ved hver øvelse og pause.
I alt arbejder man i 20 minutter.

På mit hold tog vi back squat 20 kg. Det var lige akkurat tilpas udfordring til i hvert fald mig! Jeg forsøgte ikke at komme for langt ned i squat pga. mine knæ. Fik ros for min squat! Juhuu!

Det var benhårdt og jeg kampsvedte og mine arme rystede.

Jeg mærkede ikke noget til mine knæ til selve træning, men nu må vi se i dagene der kommer..