søndag den 29. april 2012

(lidt af) dagens måltider

Det var meningen, at jeg skulle tage fotos af alle dagens måltider. Men jeg glemte flere af dem, så I kan kun se dem her:

Første del af morgenmad:


Anden del af morgenmad:

Frokost (noget af den):

Delevaluering af glutenprojekt II

Uge 11-17:
3 x uden mysli: For tiden spiser jeg slet ikke mysli.

3 x uden uden brød/pasta i madpakken: Jeg er ved at gå død i dårlig kylling og tunsalat hænger mig også langt ud af halsen, så jeg er begyndt med bønnesalat. Rugbrød har slet ikke været med i madpakken 

1 x fisk: Jeg spiser fisk 1 gang om ugen, men som oftest flere gange. 

1 x aftensmåltid uden stivelse: Det kører bare. Som oftest er der flere aftensmåltider uden stivelse.

Grønt til morgenmåltidet: Går fint, når jeg spiser scrambled eggs. Går lidt op og ned, når jeg spiser skyr. Jeg må sætte en alarm eller noget.


Generelt går det bedre med glutenprojektet end med sukkerprojektet forstået på den måde, at det skrider ligeså stille og roligt fremad. Der sker udvikling og jeg kæmper ikke på samme måde.


Næste mål:


Uge 18-22:
- 4 dage uden mysli
- 4 madpakker uden brød/pasta
- 1 x fisk
- 1 aften uden stivelse
- grønt til alle morgenmåltider

Delevaluering af sukkerprojekt II

I uge 14-15-16-17 skulle jeg have 3 sukkerfri dage om ugen.
Dertil havde jeg tilladt mig selv at få 2 stykker mørkt chokolade på de sukkerfri dage..

Jeg har overholdt dagene, selvom om i dag godt nok holder hårdt. Det er dog ikke så meget sukker, jeg har lyst til i dag, som det er chips.

Oprindeligt havde jeg en ønskedrøm om at jeg på denne tid nok var oppe på mindst 4 sukkerfri dage om ugen og det hænder, at jeg plager mig selv lidt med, at 'det er for dårligt' og 'jeg burde..' og 'jeg vil gerne passe mine bukser om livet igen' og sådan noget, som jeg ikke kan bruge til noget udover dårlig samvittighed og andet negativt. Det har i hvert fald ikke fået mig til at spise mindre sukker/chips/is..

Derfor øver jeg mig rigtigt meget i at holde fokus på, at jeg må tage udgangspunkt i mig og at små skridt er det, der virker og giver mening for mig.


Næste mål:

I uge 18-22 er mit mål at have 4 sukkerfri dage om ugen, men jeg ved, jeg skal have tungen lige i munden her, og vil evaluere på projektet hver uge.

Desuden vil jeg fortsætte med at have som mål ikke at købe slik/chips/kage/is man-tirs-ons-tors.

lørdag den 28. april 2012

Crossfit # 133

En lige tilpas træning for mig på nuværende tidspunkt.
Lunte 400 m (selvom det at andre lunter, betyder at jeg løber) efterfulgt at en ny slags ledopvarmning, der bestod af små sekvenser hen over gulvet. Nyt og godt. Den sidste var almindelige "duck", hvor jeg ville have blevet udpeget som perfekt duck, hvis jeg ikke havde valgt at stoppe lidt før målstregen.

Rigeligt med tid til at lave dagens wod:
Back squat
10-10-10-10-10

Først øvede vi dog squat og back squat. Tælle til 4 på vej ned, tælle til 3 mens man sidder i bunden og så op igen. "Kan du komme længere ned?" "Længere ned?" "Længere ned?".. Det kunne jeg godt uden at min ryg begyndte at se underlig ud, så jeg skulle nu squatte et godt stykke under vandret.

De 5 sæt skulle være arbejdssæt, dvs. de skulle ligge på nogenlunde samme vægt.

Jeg tog: 30-30-30-30-30.

I 4. og 5. sæt var det lidt svært at "trykke op" i de sidste gentagelser med samme fart som de første. Men det gik.

Finisher:
Tabata med en slags hollow rock.
Vi skulle ligge med lænden i gulvet, benene som et trappetrin (men gerne længere ind mod maven), skuldre og øvre ryg fri fra gulvet. Og så bare ligge der.

onsdag den 25. april 2012

Crossfit # 132

Træneren mente, vi skulle tage en "slam ball" - 20 kg til kvinderne og 30 kg til herrene - løbe ned af trappen fra 2. sal og så ca. 200 meter hen af Dannebrogade. Allerede da jeg var på vej ned af trappen, fortryd jeg bittert at jeg ikke havde taget 10 kg. HVORFOR gjorde jeg dog ikke det??! Hold op, det var dumt. Jeg kan jo ikke løbe og da slet ikke med noget i hænderne/på hovedet/på skulderen.. Nåh. Det husker jeg forhåbentligt til næste gang!

Da jeg var kommet prustende hen til de andre, skulle vi stå i en rundkreds for enden af vejen, lige der, hvor den bliver til en sti. Hvor der altså jævnligt kom folk forbi. Måske kunne træneren flytte holdet lidt, så man ikke var så meget i vejen. Jeg ville i hvert fald som cyklist finde det en smule irriterende, hvis der var et hold lige der, hvor man skulle forbi og de ligesom ikke flyttede sig.

Videre med opvarmningen. Øve lidt "wall balls" og goblet squats. Så 3 runder med 15 "wall balls" og 7 "lateral burpees", hvor vi skulle hoppe over bolden. Goddag lille bitte kondition! Det hele var hårdt og jeg kom ikke igennem alle 3 runder. Løbe ca. 200 m tilbage, op af trappen til 2. sal..

Øve skin the cat. Det gik ok, men jeg blev lidt hurtigt svimmel.
Øve lidt push ups med release, pull ups og air squats.

WOD:
3 runder:
- 400 m løb
- 2 x: 5 pull ups
         10 push ups med release
         15 air squats

Jeg valgte meget bevidst at ro, da jeg dels ville bruge alt for meget tid på det løberi og desuden kunne mærke på ryggen, at den nok ikke var helt begejstret for at løbe.
Pull ups blev taget i først lilla elastik og så gik jeg over til grøn.
De første ca. 12 push ups var på tæerne.. Jeg kunne ligesom godt mærke, at jeg tog push ups program i går!
Air squats kørte derudaf.

I 2. runde kunne jeg godt mærke, at ryggen begyndte at rynke på næsen af roning og push ups. Så ca. midt i 3. runde valgte jeg at stoppe.

Nu er jeg træt.....

tirsdag den 24. april 2012

Push up program forfra

Da jeg ikke udførte push up programmet korrekt sidst (jeg tog ikke alle på tæerne), valgte jeg at lave week 1, day 1 igen. Denne gang måtte jeg til gengæld skalere på pauserne. Mellem 3. og 4. sæt tog jeg 2 minutters pause og mellem 4. og 5. sæt blev det til hele 6 minutters.
Oh well, man må bare tage et skridt af gangen :-)

mandag den 23. april 2012

Radiator slår push ups

På job kom jeg af en eller anden grund til at banke højre albue ned i en radiator. Det gjorde ondt. Senere til mobilitet viste det sig så, at jeg slet ikke kunne lave push ups. Ikke at vi laver mange. Men nu ved jeg, at jeg ikke kommer til at lave mit push up program i dag..

Af hensyn til min ryg var jeg forsigtig denne gang med bagoverbøjningerne. Egentligt var det ikke nødvendigt, for jeg kom ikke særligt langt bagud. Det var som om, jeg ikke rigtigt flyttede mig, selvom jeg prøvede forsigtigt. Bagefter fortalte ryggen mig, at den stadig ikke er så glad for bagoverbøjningerne, selvom jeg nærmest ikke lavede nogen. Det er ok, men den grynter lidt irriteret. Ryggen, altså.

lørdag den 21. april 2012

Push up program - igen




For et par dage siden kunne jeg tage 13 som max. Derfor så min week 1, day 1 således ud:
10-12-8-7-9
1 min pause mellem hvert sæt.
Det viste sig at jeg havde overvurderet styrken i mine arme efter cf tidligere på dagen.. Så da jeg skulle lave sæt 4 tog jeg de første 4 på tæerne og resten på knæene. Og sidste sæt blev 3 på tæer og resten på knæ..

Crossfit # 131

Jeg valgte cf-hold med fokus på at være forsigtig med ryggen.
Det var godt!

Nogle gange skal man bare tage til træning, selvom man har lidt knaster. Man kan altid skalere og passe på.

Centralen er lige åbnet på Vesterbro og jeg var spændt på at se det nye sted hos Crossfit Copenhagen.
Man skal ind af en port (man skal hive til), til højre, til højre og så op på 2. sal. Bookingterminalen er lige når du kommer ind til højre og omklædning er nede i den ende af salen.
Der er mere plads til at klæde om end i Kirken og Trykkeriet. Toiletterne har jeg endnu ikke afprøvet. De ligger vist en etage højere oppe.

Salen er stor og lys (men mindre end Trykkeriet, hvis man ser på hele Trykkeriet) og kunne godt være et lækkert sted at Open Gym'e. Dog skal man være opmærksom på, at gulvet kan være lidt glat. Det er både med og uden sko!

Af en eller anden grund havde jeg glemt sko, så jeg trænede i bare tæer. Det gik an, dog var det lidt bøvlet, da vi skulle ro. Og jeg fik sorte fødder!

Efter lidt hurtig ledopvarmning skulle vi i zoo..
Det blev til baner med spiderman, krabbe, abe, larve, bjørn m.m. De fleste øvelser var jeg ganske god til, undtagen spiderman, som jeg simpelthen var problemer med at koordinere.. Det går helt i kage. Hm.

A) Håndstand



Der var 3 stationer, hvor man kunne øve håndstand.
- en i elastikker. Jeg måtte over i en grøn, da jeg ellers ikke helt kunne nå gulvet med hænderne. Det var en lidt underlig følelse. Man havde elastikker om armhulerne og skulle så stå på hænder og fange en anden elastik med benene.
- op af en væg.
- i det fri med hjælp fra makkere, der kørte benene lidt frem og tilbage og i cirkler.

B) Stationstræning: 3 runder, 1 min. ved hver station
- push press (20/15)
- roning
- planke
- sprint
- lunges

Min ryg klarede det hele fint, men var dog glad for at der ikke var mere end 3 runder af planken.



Derudover løb jeg mere end jeg sprintede (med en ufleksibel lænd).

Bonus: Stafet i 5 minutter med jerry cans. 1 mand af gangen.

Da vi var færdige, havde jeg overskud til at forsøge at lave lidt af de serier, vi laver til mobilitet. Desværre havde jeg problemer med at huske dem, så det blev kun starten af et par serier.

Jeg er superglad for at jeg kom afsted! Det var overskuelig træning, min ryg klarede det, jeg fik energi (omend det sikkert er kortvarigt) og det var fint at træne i Centralen.

What to do..

Lige nu har jeg allermest brug for noget afslappende yoga med fokus på afstressning.



Måske et mobility-hold i min crossfit-kæde eller penge til et yoga-center i nærheden. Ingen af delene er dog inden for rækkevidde.
Jeg kan bare mærke, jeg har uro i kroppen, meget jeg synes jeg bør nå i dag og så har jeg sovet dårligt. Sidstnævnte kan godt være pga. de 5 drinks (dog ikke særligt stærke), jeg fik mig i går.

Jeg er booket på hold kl. 12, men jeg ved ikke helt, om min ryg er klar. Eller om min krop mere har brug for ro. Ikke ro som i: lave ingenting, men mere den ro der er, når man laver f.eks. yoga.

Hvad gør I, hvis I er småstressede eller har uro i kroppen?

fredag den 20. april 2012

nemlig.com

Jeg køber mest ind. Og jeg er træt af at stå i køer, af at gå til og fra Netto, at slæbe mig skæv af tunge bæreposer.. Efter fleres anbefalinger bestilte jeg i går før kl. 24 for over 400 kr. varer hos nemlig. Man skal bestille for over 400 kr, hvis man vil have varerne dagen efter. Da jeg bestilte efter kl. 14, kunne jeg vælge levering mellem kl. 14 og 20. Jeg valgte mellem kl. 17 og 18. Levering koster 39 kr.

Da jeg ikke rigtigt havde lavet madplan, blev det mest basisvarer efter kodeordet: Frost og dåser (eller hvad der nu er tungt).

I dag - få minutter over kl. 17 - ringede det på døren og så blev der afleveret poser med dejlig mad. Helt hen til min hoveddør. Det hele så fint ud. Som bonus fik jeg gratis en plade chokolade (fyyy), et par tebreve og en juice.

Nu har jeg kokosmælk, hakkede tomater, tomatpuré, frostgrønt, frosne bær, pasta, ris m.m.

Selvfølgelig er det lidt dyrere, men hvis man tager sig sammen og laver en madplan og køber ind efter den, minimerer man impulskøb og sparer på den måde lidt penge.

Det bliver nok planen at købe ind hos nemlig mindst 2 gange om måneden. Nu ser vi.

torsdag den 19. april 2012

Det er simpelthen løgn..

Da jeg var til mobilitet - som jeg elsker og som er godt - gav jeg den gas. Nu var min hofte igen mobil og jeg kunne bøje mig fremover og ned mod benene uden det føltes mærkeligt hele vejen fra lænden og ned til benet. Især ved bagoverbøjningerne masede jeg lidt ekstra på.



Efter træning kunne jeg godt mærke, at min ryg måske ikke syntes, det var vildt fedt. Men jeg kunne ikke vurdere, om det var almindelig ømhed efter mobilitet eller om min ryg var åndssvag igen.

Det er sidstnævnte. Den føles lidt låst og når jeg laver McKenzie-øvelsen (altid god at teste ryggen efter), ligger jeg nærmest kun på knæene. Igen. I 5-6 sekunder. Det er godt nok belastende. Og hvis det er sådan i morgen også, så tør jeg ikke træne på cf-hold.

Argh!

Mørk chokolade

I tirsdags besluttede jeg mig for at mørk chokolade (1-2 stykker) ikke tæller som slik/chips/kage.. hehe. Er det ok?



Mit slik/chips/kage mål i denne uge:
- ikke købe slik/chips/kage man-tor

Det at jeg ikke køber noget, hjælper mig meget.


Bedring efter besøg hos osteopat

Tirsdag var min ryg ekstra træt/øm/spændt, som Christian havde advaret om.
Onsdag kunne jeg gå frit pga. min hofte var låst op, mens iskias var forbedret men ikke helt god.
Torsdag kunne jeg ikke mærke nogen iskiasnerve i klemme mere.

Jeg hylder!

Det er sikkert, at jeg skal prøve osteopat igen. Måske endda fast så det bliver to gange om året eller noget i den stil. Min erfaring siger mig, at det altid er godt at prøve forskellige behandlere inden for en .. "retning".. Som regel er de alle dygtige, men hvis man har tænkt sig at gå bare nogenlunde fast, så er personlighed og kemi super vigtigt.

mandag den 16. april 2012

Besøg hos osteopaten Christian

Egentligt havde jeg tid hos Christian (osteopat) 30/4, men jeg kunne ikke vente så længe, fandt jeg ud af. Der har i nogle dage været en uro/mild smerte/irritation i lænden, højre balle og højre ben. Som om noget sad i klemme. Derudover gik jeg ret stift og har ikke rigtigt turde træne.

Christian holder til i en almindelig lejlighed. Det er godt at vide, når man ser efter store skilte.. Se i stedet efter hans postkasse ved siden af en opgang..
Sprogligt gik det lidt bedre end med Miguel, idet jeg kunne snakke dansk, mens Christian snakkede engelsk.

Rummet var behageligt og roligt og Christian imødekommende. Det var rigtigt rart. Han spurgte ind til, hvor jeg havde ondt. Jeg forklarede, at jeg dels var blevet henvist af Miguel pga. min nakke, som ifølge Miguel krævede manipulation. Dels at jeg generelt havde problemer med min ryg. Og dels at jeg akut havde denne uro i højre side, som han straks mente var iskiasnerven som var i klemme..

Derefter skulle jeg tage alt tøj af på overkroppen, men beholde de lange bukser på (dog lyne ned) og lægge mig på maven.

I starten mærkede, flyttede, rykkede han rundt på kroppen uden olie, hvor han fik lokaliseret mine spændinger, som var i hoften/bækkenet, øverstel af ryggen og skuldre + lidt i nakken. Så var det tid til massagen, som hele tiden var behagelig. Det føltes som ren velvære-massage, men det var det bestemt ikke. Han masserer bare ud fra den teori, at det ikke behøver gøre stjerneondt, for at det skal blive godt. Og hvis man får ondt, så spænder man og det er jo meningen, at man skal afspændes.

Senere manipulerede han lidt med min hofte. Venstre hofte var låst, så den skulle låses op igen. Det gjorde ikke ondt og det var ikke ubehageligt. Det kan godt være ubehageligt hos en kiropraktor med alle de knæk-knæk lyde og bevægelser.

Manipulationen var meget blid sammenlignet med kiropraktik, samtidig med at man følte, at det havde den samme effekt. Der var kun et enkelt sted i nakken, hvor jeg kunne mærke og føle et lille tryk/knæk, ellers kunne jeg stort set ikke mærke noget.

Han spurgte jævnligt, om det var ok og jeg følte mig i meget trygge hænder.

Jeg skulle være opmærksom på, at det godt kunne føles værre i morgen, men så skulle det blive bedre og jeg ville kunne gå frit igen. Han trykkede også rundt i min højre side, incl. mit højre ben, så jeg regner også med, at det går i orden.

Det er første gang, jeg prøver en osteopat, men bestemt ikke den sidste! Det var en supergod oplevelse. Jeg kan godt lide, at man har mere tid (jeg havde bestilt 1 time) og at der bliver brugt andre teknikker end kun manipulation. Det var også rart, at det ikke gjorde ondt. Som bonus fik jeg 100 kr rabat, fordi jeg var blevet henvist af Miguel, som han arbejder sammen med.

Christian Salvador

Christian er - udover osteopat - kraniosakral terapeut og fysiurgisk massør.

søndag den 15. april 2012

Peptalk fra Krisztina Maria

Krisztina Maria poster ofte inspirerende peptalk(s), som man lige kan tage frem og se på, når undskyldningerne begynder at dukke op eller træning/kost bliver svært/besværligt..








CF og olympisk vægtløftningskonkurrence

Det sker:

Søndag 20. maj 2012

Kl. 11-16

Butcher's Garage
Kløverbladsgade 53
2500 Valby

CF og vægtløftningskonkurrence

Vil jeg meget gerne se. Det er så inspirerende og stemningen er super fed!


Time for an adjustment

.. et link til et blogindlæg, som bl.a. omhandler Precision Nutrition og det at tage små skridt af gangen:

time for an adjustment


Osteopat

Nu har jeg tid hos osteopaten Christian på Roskildevej 35. Det tager 1 time og jeg glæder mig allerede en del. Eller spændt er måske det rette ord. Både ham og de andre behandlere (bl.a. Miguel, som jeg fik massage af i går) har fået meget gode anmeldelser af deres klienter.

Osteopati

Mit håb og mål er at få undersøgt ryggen til bunds og så kunne det være rart, hvis Christian kunne lokalisere årsagerne, så jeg ikke behøvedes at tage smertestillende eller tage hurtige "sæt-mig-på-plads"-besøg hos kiropraktorer i tide og utide.

lørdag den 14. april 2012

Fysiurgisk massage hos Miguel

Først.. kunne man måske lige advare om, at massøren ikke taler så godt dansk og kun taler en smule bedre engelsk.. Så man lige kan forberede sig på at fortælle på engelsk, hvor man har ondt..

Dernæst havde jeg et problem med at slappe af med panden på massagebriksen. Det var ikke massørens skyld. Det gjorde bare lidt ondt i panden. Hmm.



Derudover var det 1 times skøn massage. Det var blid massage. Hvis han kunne mærke, at der var et ømt punkt eller en spænding - eller kunne se/mærke det på mig - så blev trykket straks løsnet lidt.
Han startede med at spørge "What's the matter with you?". Jeg forklarede, hvorefter han så og mærkede på mit bækken og lænd.

Man tager alt tøj af undtagen undertøj og lægger sig under et håndklæde på maven på briksen.

Miguel vidste godt, hvad han lavede og jeg følte mig hele tiden i trygge hænder. Min lænd var - som ventet - øm. Men det var især nede ved hoften, lige ved de knogler der sidder, at der var problemer. Da jeg var færdig, lå jeg på ryggen og der sagde han, at mine hofter nu var lige. Det var de ikke i starten af timen...

Udover lænd og hoftekam eller hvad det nu er, så havde jeg gode spændinger i nakken. Av for den. Miguel mente, det krævede manipulation. Dog ikke af en kiropraktor: "I don't like them".. haha. Han mente - ganske rigtigt - at det var knæk-knæk og så ud igen efter kort tid. I stedet anbefalede han ikke overraskende Christian Rubio Salvador fra Osteopraktor. Her er der mere tid og også massage/stræk og ikke kun manipulation.

Det vil jeg godt prøve i næste måned.

Jeg føler mig stadig lidt spændt/låst, men slet ikke så meget som før.

Osteopraktor
Miguel


Mærkelig krop

Træning i dag kl. 10 blev afmeldt, da min ryg de sidste par dage har været lidt mærkelig.

Det er lidt svært at forklare, men det føles lidt som om, at der er en uro/lille snurren/ubehageligt stræk, når jeg bøjer frem og ned mod gulvet.
Siden er denne uro/snorren/stræk rykket sig hen over højre balle og ned i højre ben - som også er der, selvom jeg ikke bevæger mig på bestemte måder.

Jeg glæder mig utroligt meget til at få fysiurgisk massage kl. 14! Har ikke fået massage i over 5 uger, og har en idé om at jeg er meget spændt hen over lænden og jeg er lidt nervøs for at der pludselig er noget der sætter sig fast. Nu er jeg også vant til at få en halv times massage hver anden uge, så jeg har også lidt abstinenser.. hehe.
Dog mener jeg seriøst, at man bør unde sig selv massage om ikke så tit som jeg, så hver eller hver anden måned.

Dels forebygger man spændthed og får løsnet op.
Dels er det tid til kun dig.
Dels øger det din kropsbevidsthed.
Dels er det bare rigtigt rart.


torsdag den 12. april 2012

Fys. massage

Min faste afspændingspædagog igennem flere år kan ikke for tiden, så jeg er på udkig efter en erstatning. På lørdag skal jeg afprøve fys. massage på Frederiksberg hos Miguel, som er en del af Osteopraktor.

Det koster 350 kr for 60 minutter, hvilket må siges at være en meget rimelig pris.

Man kan også få andre behandlinger, f.eks. osteopati, kranio-sakral terapi og almindelig kiropraktik.

Jeg kunne sagtens finde på at prøve osteopati på et tidspunkt. Det er meget udbredt i den engelsktalende verden, hvor uddannelsen ofte er en del af medicinstudiet.


Fra deres hjemmeside:

"En Osteopat behandler ud fra 3 grundlæggende principper:

1) Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan
2) Din krop kan, under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv
3) Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden"

og 

"Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat alene ved at bruge sine hænder er i stand til at stille diagnoser, lindre smerter og fjerne de blokeringer, der generer din krop og nedsætter din bevægelighed og udfoldelsesmuligheder. Målet med osteopati at få genoprettet kroppens balance og derved frigøre din naturlige livsenergi."

og 

"De osteopatiske teknikker omfatter alt fra blide artikulationer (mobilseringsteknikker) af dine led og muskler til specifikke manipulationer, udspænding og dybe massagetryk af muskler, bindevæv og sener."

Osteopati koster 450 kr for 1 time.

Generelt kan jeg godt lide idéen om forskellige behandlere i samme hus. Derudover er priserne hos ovenstående billigere i forhold til så mange andre steder. Som bonus holder de til forskellige steder på Frederiksberg! 

Kig bagud!

Til mobilitet laver vi tit øvelser, hvor vi skal bøje ryggen bagud på en eller anden måde. Her er det vigtigt huske at se bagud (eller op til at starte med..) først, da kroppen følger øjnene. Hvis du ser ligeud, kommer du ikke ligeså langt bagud med kroppen, siger Nanna.

Min knirkende ryg klarede hele timen uden de store vanskeligheder - men jeg var også lidt forsigtig - og det var desuden rart at kende øvelserne nogenlunde, så man ikke brugte så meget tid på hele tiden at se op på hende.


tirsdag den 10. april 2012

Centralen

Crossfit Copenhagen udvider igen, denne gang med et center på Vesterbro!
De har holdt kortene meget tæt på kroppen, så det er lidt af en overraskelse. Men af de gode, da det ligger i overskuelig afstand fra hvor jeg bor. Dvs. jeg kommer nok til at veksle mellem Kirken, Trykkeriet og Centralen i fremtiden.

Centralen
Dannebrosgade 5-9
Vesterbro

I dag er der Downtown tilbud.

mandag den 9. april 2012

Lorteryg

Ok, ok. Jeg er nødt til at prioritere min ryg/lænd højt i år. Den har før givet mig problemer og jeg har før mumlet om, at NU skulle jeg gøre noget ved det.

Min faste massør er syg for tiden, så jeg er på udkig efter en anden. Behøver ikke nødvendigvis være en afspændingspædagog. Men kan du anbefale en dygtig massør, så sig endelig til.

Dødløft én gang om ugen til Open gym har jeg før jongleret med, men det er ikke blevet til så meget endnu. Det har - åbenbart - været vigtigere for mig at komme ind i en god cf-rutine (hold) først. Men det må kunne struktureres og tilrettelægges, så dødløft kommer højere op på min liste over ting, der skal være tid til.

Behandlinger.. Jeg overvejer at gå lidt fast til manuelle behandlinger i Kropsinstituttet, hvor jeg før har været. Det koster en del, men igen, kan det være for dyrt til at forebygge og behandle skader i min ryg?

Mobilitet skal jeg gå til fast én gang om ugen.



Under træningen i dag mærkede jeg ikke noget til ryggen. Det er kommet snigende i løbet af dagen, hvor jeg bare kunne mærkede, at der "sad" et eller andet. Så er det jo altid en god idé lige at teste med McKenzie-øvelsen og det blev den værste udgave, jeg nogensinde har præsteret. Mine knæ og et mikostykke af lårene var i gulvet! Ikke andet. Faktisk undrer det mig, at min ryg ikke gør mere ondt. Men det kan da være, at det kommer....

Åh ja..


Evaluering af påsken

Træning:

Påsken har været perfekt for mig mht. træning. Der var både tiden og energien til at komme igang igen. Jeg er meget godt tilfreds med min indsats, da det blev til cf-hold tors-lør-man, hvor jeg muligvis skalerede mere end ellers, men med det formål at undgå at blive så smadret, så jeg ikke kunne træne hver anden dag. Det lykkedes mig forholdsvist godt.

Kost:
a) Sukker: Knap så imponerende. Jeg har spist slik eller chips hver dag i uge 14 minus mandag. Op på hesten igen.


b) Gluten: Har jeg ikke så meget styr på. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har spist mere rugbrød end ellers. Op på hesten igen.
c) Måltider: Spiser vist for mange æg. Har spist scrambled eggs (3 æg) 2-3 gange i uge 14..



Men med grønt og et par af gangene også med økologiske pølser og ikke-økologisk bacon.

Crossfit # 130 @ Kirken

Hannah bør nok vente med at læse dette, til hun selv har trænet i aften.. :-)


Det sker ikke så tit, men i dag lavede vi flere stræk-agtige øvelser til opvarmningen. Det var sgu meget rart.

Derefter øve overhead squat med træpind og derefter med almindelig stang. Man måtte selv vælge hvor mange reps og sæt, alt efter hvor dygtig man nu var.
Min makker og jeg tog mest 5 reps af gangen.
Mit blev til noget i retning af:
15-15-17-17-15 (der var muligvis et sæt mere)

Som ventet brokkede min håndled sig gevaldigt over ohs og det var primært dem der gjorde, at jeg ikke tog mere vægt på.



Så var det tid til at få pulsen op.
Wod'en lød som følgende:
100 x air squats
100 x kb swings
100 x double unders



Man måtte skalere som man ville og man skulle ikke lave ekstra singles, så jeg valgte følgende model med 12 kg KB:

4 runder af:
- 25 air squats
- 25 kb swings (ca. øjenhøjde)
- 25 singles med et par ynkelige forsøg på d.u. indimellem

Denne model hvor man må dele de mange reps op i runder, giver mig meget mere end hvor man bare skal lave en masse reps. Jeg undgår at gå helt død og syre til, men samtidig bliver jeg presset max og får gennemført alle reps. På et tidspunkt havde jeg så meget sidestik, at jeg var lige ved at give op. Hold op, det stak i min højre side. Men jeg kæmpede videre og fik en tid på 10:22.



lørdag den 7. april 2012

Crossfit # 129 @ Kirken

Kl. 9 stod jeg klar til dagens træning i Kirken.
Vi varmede op med sjipning (jeg nåede op på 1 d.u. af gangen, men oftest mislykkedes det at lave bare 1..) og derefter forskellige KB-øvelser, f.eks. swings, snatch og squat-mens-du-holder-kb-i-strakt-arm-over-hovedet. Jeg havde kun 8 kg, og alligevel var sidstnævnte øvelse noget af en udfordring, især med min svage venstre arm.

Dødløft
Jeg er ikke sikker på, hvor mange sæt vi skulle lave, men jeg nåede 3 sæt af 5 reps:
35-40-40

Som min makker rigtigt nok bemærkede - og som jeg har fået at vide før - så havde jeg en tendes til at holde stangen for langt ud fra kroppen på vej ned. Hvilket var lidt mærkeligt, da det skulle være nemmere at holde stangen tæt på kroppen. Men det er svært for mig. Og så begynder min ryg at runde lidt.
Der er ikke nogen problemer på vej op.
Kan være det er en god idé at øve dødløft med lavere vægt, så jeg kan tvinge den stang helt ind til lår og skinneben.



AMRAP
Da ingen på holdet kunne lave den oprindelige WOD med en masse muscle ups, skulle vi lave 12 minutter amrap med:
- 5 strict pull ups
- 5 ring dips

Jeg nåede 10 runder, hvor jeg startede i lilla elastik til pull ups, og endte med skiftevis at lave dem i blå elastik r eller ring rows. Den grønne elastik havde nok være mere optimal, men der var ofte flaskehals til at komme til elastikkerne.

Dips blev lavet mellem jerry cans. Tilpas udfordrende.

P.S. jeg var stadig øm i især venstre lår (forsiden - fra midten og op) efter lunges i torsdags...


fredag den 6. april 2012

Push ups og pull ups

Push ups, week 2, day 3:
5-7-5-5-max (8) 9

Var presset ved push ups.... tsk.

Pull ups, week 1, day 3:
4-5-5 (assisted)
1-1 (negativer)

Muscle ups

kan jeg overhovedet ikke lave endnu. Men en dag kan jeg. Og så skal de være ligeså seje som dem Camille LeBlanc-Bazinet laver her:

muscle ups

Jeg elsker rugbrød

.. Det smager godt, det er nemt og praktisk. Jeg spiser sjældent kartofler hjemme (får jeg nærmest kun, når jeg er forbi mine forældre). Pasta har jeg skåret ned på uden problemer, men jeg kommer nok aldrig til at skære dem helt ud af kosten.
Men rugbrød... har jeg seriøst svært ved at gøre noget ved. Jo, jeg har næsten aldrig rugbrød med i madpakken mere. Problemet er når jeg er hjemme og hurtigt skal have et hovedmåltid. Eller mellemmåltid. Det er bare så nemt lige at klaske noget pålæg på, f.eks. makrel. Ikke noget med at skulle stå og hakke og snitte og skære og pille noget først.



Når jeg engang får købt mere proteinpulver, skal smoothie med proteinpulver gøre det ud for mine mellemmåltider, når det skal være nemt og hurtigt. Det kan jeg godt.
Så jeg kan faktisk godt gøre noget ved al det brød. Men det er den "stivelse-gruppe", jeg får allersværest ved at skære ordentligt ned på i mit glutenprojekt/stivelseprojekt. Jeg elsker rugbrød. Det gør jeg bare.

torsdag den 5. april 2012

Crossfit # 128

Først cf i 2 uger pga. sygdom.
Måtte hurtigt se i øjnene, at min indsats i dag ville blive max. 70 % pga. hoste, der blev fremprovokeret af det mindste cardio-lignende. Men ok, man skal jo tage udgangspunkt i, hvor man er lige nu.

Allerede under opvarmningen kunne jeg se, hvor det bar hen.
10 x
1 kb swing (gribe den og gå over i)
1 goblet squat
1 push press (stadig med kb)
2 push ups
2 sit ups

Det var ellers en ganske fin øvelse, som jeg burde lave til Open gym.

WOD A:
Reverse weighted lunges
12-12-12-12-12

Almindelige lunges bider meget hurtigt i mine lår, så i slutningen af 2. sæt med 8 kg, begyndte mine ben at ryste. Jeg nåede 3 sæt og så var tiden gået.. haha. Min makker nåede 4 sæt med 12 kg..

8-8-8




Vores lunges var ikke overhead, men hvor vi holdte en kb tæt på overkroppen.


WOD B:
EMOTM (every minute on the minute) 15 min.
- 3 burpees
- 3 cleans h. arm
- 3 cleans v. arm
- 3 press h. arm
- 3 press v. arm

Goddag hoste. Goddag kondition. Måtte holde pauser ca. 4 gange i løbet af de 15 minutter denne WOD varede. Cleans og jeg kæmper stadig med ikke at smadre håndleddene, så jeg tog 8 kg - som jeg også brugte til press. 12 kg blev for ukontrolleret.

Alt i alt en light-time, hvor jeg måtte skalere mere end ellers, men det var superrart at træne lidt igen.. Og så var jeg lykkelig for at vi ikke skulle ud og løbe!

onsdag den 4. april 2012

Igang med push ups og pull ups igen

Push ups: Week 2, day 2
5-6-4-4-max (7) 10

(jeg kan muligvis springe lidt hurtigt frem med push ups)

Pull ups: Week 1, day 2
3-5-4 (assisted)
1-1 (negativer)

Weightlifting 101

I et indlæg skriver Hannah om Eriks vægtløftningshold: Weightlifting 101

Det er små hold (= 4)  for både begyndere og øvede, hvor man i to timer går i dybden med olympisk vægtløftning. Det koster 200 kr. pr. gang.

Det skal jeg klart prøve en dag. Gerne sammen med Hannah og fru Modspil!

mandag den 2. april 2012

Mobilitet med Nanna

Hun er lille. Hun er smidig. Hun er stærk. Og hun ved hvad  hun laver. I dag var der kun én helt ny, så det gik lidt stærkere med instrukserne og serierne. Hvis man har været der et par gange, er det nemmere at følge med i serierne, men ellers er det bare om at hænge på.
Jeg er stadig ved at vænne mig til at være uden måtte til hendes timer, men man står alligevel så dårligt på de skodmåtter, de har ude i NV.

Sygdom er ikke helt væk endnu, hvilket påvirkede min indsats og energiniveau, men det var rart at få rørt mig og blive udfordret kropsligt/fysisk igen.

søndag den 1. april 2012

Forsigtig træning i stuen



- udstrækning

- ledopvarmning


- et par assisted pull ups
- et par negativer


3 runder:
- 5 push ups
- 10 back extentions
- 15 air squats

Tid: 3:45

Push ups gik, men armene skulle lige igang igen.
Back extentions var ynkelige.
Air squats var ok.

Jeg hiver stadig efter vejret efter ingenting og det rasler stadig, når jeg trækker vejret.

Pull ups - vi starter forfra

Engang kunne jeg næsten tage 4. I går kunne jeg ikke tage 1. Og jeg mener, slet ikke. Jeg var ikke oppe og snuse til barren eller noget. Mine arme bøjede bare en smule. Det var ynkeligt og jeg må i gang igen!