torsdag den 23. september 2010

Overstået sundhedstjek

Jeg er vel hjemme efter et sundhedstjek hos Medital Klinik, selvom jeg var ved at dø af sult, da jeg skulle faste 6 timer før. Jeg stod op og spiste morgenmad kl. 6 og måtte ikke spise før overstået tjek kl. 15.30...

Det tog en time i alt, hvoraf de 20 min var - rar - akupunktur. Det gjorde ikke ondt denne gang! (sidst jeg prøvede akupunktur, var der visse af nålene der gjorde ondt). Men han satte også nålene andre steder. På fødderne og armene og halsen og oven på hovedet. Jeg faldt så lige i søvn imens jeg lå der på briksen og lyttede til afslappende musik..

Inden da havde han spurgt ind til mine svar i spørgeskemaet (motion, rygning, kost, stress, ømhed/smerte m.m.) og taget blodprøver og blodtryk.

Min vægt er 54, BMI 18,8 og fedtprocent 17,8. Pga. sidstnævnte måtte jeg godt spise noget mere fedt. Også af den usunde slags. Ja. Det må jeg jo hellere følge. Hehe.

Generelt er jeg lidt et følsomt skravl uden meget "power", som han sagde. Hvilket bl.a. viste sig ved let nedsat lungekapacitet. Så jeg skal altså spise mere fedt og mange flere proteiner for at få lidt kraft i kroppen. Især kost med antioxidanter. Det skulle også hjælpe mod virus og forkølelse og den slags unoder.

Min krop er fysisk (oxidativ) stresset. Det er primært pga. hormornerne fra prævention og så længe jeg har noget sådan, så vil det være højt, men ikke nødvendigvis SÅ højt. Antioxidanter vil få tallet ned. Jeg ved godt, kroppen ikke har godt af de hormoner, men altså..

Fysisk stress kan bl.a. give inflammation såsom spændte skuldre.. Og spændte skuldre giver fysisk stress. Så det bider sig selv i halen. Dårlig søvn giver også stress. Men det skulle jeg få has på med magnesium! Mangel på antioxidanter giver også stress.

Fysisk stress var alt for højt. Antioxidant kapacitet var for lavt. Mit totale kolesteroltal var en smule for lavt. Blodsukker og jern i blodet var fint. Blodtryk var lidt for lavt = for lidt "power" i min krop.

Jeg forsøger mig med mere protein + fedt + tilskud af antioxidanter. Har en tid til tjek i december..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar