tirsdag den 5. juni 2012

Osteopatbesøg hos Kåre # 4

I går var jeg ikke på job pga. min ryg. Jeg brugte dagen på at sidde ret op og ned og læse, da jeg ikke kunne sidde i andre stillinger. Jeg var frustreret, utålmodig og utidig. Det ubehagelige stræk i lænd og højre balle blev langsomt værre, så jeg til sidst nærmest kun skulle tænke på at kigge ned på mine fødder, før jeg mærkede strækket.

Osteopat-Kåre fik - samtidig med at han masserede, trykkede, strakte og maste - sat tingene i rette perspektiv og repeteret, hvad der er galt med min ryg:

- jeg er stram i "bunden", bækkenet og ballen, hvilket gør at lænden bliver stram

- jeg skal blive ved med at lave mine 4 øvelser, der åbner bund/bækken og strækker ballen (jo flere symptomer, jo flere gange skal jeg lave øvelserne om dagen). Helst 3-5 minutter af gangen.

- der kan forekomme tilbagefald, f.eks. hvis jeg runder en smule i lænden når jeg sidder ned. Det fremprovokerer stramhed i lænden (hvilket jeg skal være meget opmærksom på når jeg er på arbejde)

- jeg skal være opmærksom når jeg træner. Lytte til min lænd og baller, især ved sit ups og andre øvelser, hvor lænden bliver bevæget meget frem og/eller tilbage


Jeg er vild med, at han har set på og justeret mine øvelser hver eneste gang. Tjekket op på, om jeg nu gør det ordentligt og rigtigt og bruger de korrekte muskler og går nok ind i øvelserne.

Besøget gav mig lidt ro på og gør, at jeg mere ved, hvad jeg kan forvente i fremtiden og at det - selvfølgelig - er et langt sejt træk.


1 kommentar:

  1. Jeg hylder også, at han justerer og ændrer lidt på tilgangen, så det ikke bare bliver sådan en standardbehandlig. Men at han arbejder med dig frem til en bedring/løsning. Og gu' er det belastende og frustrerende, at du står overfor et langt træk, men nu ved du ligesom status og udsigterne og har nogle redskaber at arbejde med. Så det er bare på med tålmodighedshatten, selvom jeg ved, hvor svært det er. :)

    SvarSlet