tirsdag den 19. oktober 2010

Crossfit i Stuen



I Crossfit Copenhagen på Nørrebro kan man træne i Stuen eller på 1. sal. Indtil videre har jeg kun trænet på 1. sal, hvor der er begynderhold. Men holdene bliver hurtigt booket op, og det er nærmest umuligt at booke en tid 3 dage før.

Flere af trænerne siger, at man bare kan træne i Stuen, da det jo er samme WOD og der ikke er den store forskel på holdene. Men da der på deres hjemmeside længe har stået, at man kun burde træne i Stuen, hvis man havde styr på teknikken i de tunge løft og helst skulle have 100-200 træninger på 1. sal bag sig... Så har jeg ikke lige turde bevæge mig derned.

Nåh, men nu har de fjernet den tekst (som vist hørte til et Øvet hold i Stuen) og jeg har efterfølgende booket mig til en tid i Stuen fredag for middag, hvor jeg har feriedag.
Det smarte ved Stuen er nemlig, at de også har morgen/formiddagshold i modsætning til 1. sal, så hvis man lige afspadserer eller har ferie, så kan man sørme træne om morgenen. Der er også hold i weekenden. Det er smart :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar