onsdag den 17. august 2011

One arm handstand???

Vi skulle øve handstand i går til Mobilitet. Dvs. vi øvede mest at få skuldrene på plads i forskellige øvelser. Skuldrene op til ørene og så tilbage på plads.

Det prøvede vi i en makkerøvelse, hvor den starter i hundestrækket. Skuldrene skal på plads. Så løfter man sit bedste ben op i luften, som makkeren griber. Man skal så presse sit ben ned mod makkerens hænder, som så langsomt løfter benet op til lodret (eller så højt, som nu føles trygt). Det andet ben kan være lodret i luften eller løftes op til det andet ben. Hvis man nogenlunder har balancen der, så flytter makkeren hænderne ind mellem lårene på den der står på hænder. Der gælder det om at PRESSE lårene mod hænderne.

Så var det jo lige, at vores underviser kom hen til mig, der stod med benene i vejret. Lige pludselig hev hun mine ben til venstre og jeg havde følelsen af "Åh åh, nu tilter jeg!". Jeg skulle presse med det ene ben (hvilket kan jeg ikke huske) og lægge vægten over på venstre hånd. Det gik knap så godt.

Til gengæld gik det noget bedre til den anden side. Der stod jeg pludselig og havde kun vægten på højre hånd! Altså stadig mens hun holdte i mine ben. Jeg kan så igen konkludere, at min højre arm er noget stærkere end min venstre. Det er også set ved KB snatch...

Bortset fra det var min krop lidt stiv i det i går og jeg måtte stoppe en øvelse, da jeg var ved at få krampe i hoften. En øvelse jeg ellers normalt ikke har problemer med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar