lørdag den 22. oktober 2011

Mørke og søvn og træthed

I følge Anna Bogdanova (BioSignature coach, KB-coach, Z-health specialist, personlig træner etc.) bør man:
- gå i seng før kl. 22, idet søvnen er bedst mellem kl. 22 og 02.
- vågne uden brug af vækkeur. Har man brug for vækkeur til at vågne, har man ikke sovet godt nok/længe nok.
- sove i helt mørklagt værelse
- fjerne al elektronisk udstyr fra soveværelset, incl. mobiltlf.

Mit ene problem i forhold til ovenstående er, at jeg ikke vågner af mig selv, medmindre der er lyst uden for. I går gik jeg i seng kl. 22 og jeg vågnede først efter kl. 8. Og det gjorde jeg nok kun fordi, jeg havde trukket gardinerne lidt fra, så der kunne slippe lidt sollys ind (når vi nåede til det tidspunkt). Men så var værelset ikke helt mørklagt.

Mit andet problem er, at jeg bruger min mobil som alarm. Jeg kunne vel købe et "ægte" vækkeur. Men jeg er stadig afhængig af vækkeur for at komme op. Især om vinteren. Især på arbejdsdage. Efter 8 timers søvn er det svært at vågne og komme ud af sengen, når der er buldermørkt.

Det skal lige siges, at jeg stadig holder magnesium-tilskud-pause og det kan have indflydelse på kvaliteten af min søvn. Jeg har derfor besluttet, at magnesium og efterår/vinter bare må høre sammen i fremtiden.

Jeg tager stadig Eqology-tilskud (Multichi Energy, Nucleomega og K2), men det virker ikke helt på energien for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar