torsdag den 21. marts 2013

Body-sds # 12 hos Regin

Som nævnt her kunne jeg godt tænke mig at prøve andre body-sds behandlere end Anders Peter, hvor jeg hidtil har gået 11 gange.

Derfor skyndte jeg mig at booke en tid - efter anbefaling af Nanna Kaad (der også oprindeligt anbefalede body-sds) - hos Regin, en body-sds terapeut og supervisor ansat hos Body-sds.

En supervisor har mere erfaring end en almindelig terapeut og koster også lidt mere, nemlig 860 kr. i modsætning til 815 kr.

Til gengæld var han meget dygtig. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan han var mere dygtig. Måske var han mere præcis, hvor han fandt spændinger. Måske var han mere præcis eller dybdegående mht. det psykiske. Under alle omstændigheder var jeg imponeret og kunne sagtens finde på at se forbi ham igen.

Om det var fordi, han vidste jeg havde prøvet body-sds før eller om han bare var sådan ved alle klienter ved jeg ikke, men han gik lige til sagen. Jeg var knap nede at ligge på briksen, før han spurgte "Hvordan har du det med dig selv? og senere "Hvordan er dit forhold til dine forældre?" eller "Hvordan ville du have det med at tale foran 50 mennesker?" (Gys, og hvis jeg skulle, så ville jeg bruge meget tid på at forberede mig. Så det nærmest blev tale fra manuskript og ikke tale fra hjertet). Det kan måske virke overvældende for nogen, men det tvinger én til at reflektere nu og her og give sig selv lov til måske at lukke op for problematikker eller emner, som man ellers har lukket ned eller nedtonet eller ignoreret i tidens løb.

Jeg fortalte, at jeg via de tidligere behandlinger var i gang med at bearbejde nogle ting. Det var en proces og jeg havde stadig en del at se til, men jeg var i gang og var opmærksom på nogle emner. Han sagde da også at jeg var på vej, men det stadig var noget at se til. Bl.a. havde jeg det med at blokere i halsen, når jeg skulle trække vejret med lyd på - noget jeg stadig kæmper med når jeg er hos Anders Peter.

Han kunne også mærke, at når han trykkede på maven, så kunne jeg sådan ok slappe af. Men når han trykkede på inderlåret, så gjorde det så ondt og så kunne jeg slet ikke slappe af. Med mit samtykke fremprovokerede han en masse lyd fra mig ved at trykke meget hårdt på et punkt på inderlåret. Det gjorde simpelthen så ondt og i første forsøg gjorde jeg lidt som jeg plejer: Jeg lavede flitsbuen og bed smerten i mig. Ingen lyd.

Vi gentog igen og igen og det lykkedes mig at give slip i halsen og bare ligge og råbe/skrige af smerte. Det var grænseoverskridende (jeg har måske engang lært, at man ikke skal råbe, når man har ondt.. hvad ved jeg), men det var sundt. Som han sagde, så havde jeg meget mere styrke i mig, end jeg umiddelbart viste/gav udtryk for. Min mave var lidt symbol på den ene side af mig, hvor jeg havde noget styrke. Og mit inderlår (det venstre) var symbol på den styrke, jeg endnu ikke turde vise. Eller .... også var det omvendt. Kan jeg sgu ikke huske..

Jeg fortalte også lidt om det at acceptere mig selv og det at være introvert i en verden, der prioriterer og hylder ekstroverte værdier og væremåder. At det var ok at være introvert. Så nævnte han at jeg måske engang havde lært mig selv at være introvert, fordi jeg ikke var blevet set eller hørt. Den tygger jeg stadig lidt på. For jeg synes ikke jeg kan huske - nogensinde - at have været ekstrovert. Heller ikke som barn. Lille barn. Hm.

Noget andet jeg lige går og tygger på er, at han var den 2. body-sds behandler der antydede, at crossfit måske ikke var den bedste motionsform for mig og min krop. Han havde selv dyrket crossfit og også været træner og sagde, at crossfit var lavet til f.eks. militærfolk, brandmænd eller politikfolk. Folk, der skulle være hurtige, stærke, eksplosive og mobile i deres arbejde. Det var ikke for folk, der sad på kontor dagen lang.
Det var populært, fordi det var så effektivt. I starten. Men så kunne skaderne begynde at melde sig. Især hos dem, der ikke var vant til så hård en motionsform... som jeg. Han foreslog, at jeg så på styrkeklubber i stedet, hvis det var de tunge løft, jeg var interesseret i. Yoga var desuden godt for mig :-)

Jeg tænker. Over både psykiske ting og over crossfit.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar