fredag den 6. april 2012

Jeg elsker rugbrød

.. Det smager godt, det er nemt og praktisk. Jeg spiser sjældent kartofler hjemme (får jeg nærmest kun, når jeg er forbi mine forældre). Pasta har jeg skåret ned på uden problemer, men jeg kommer nok aldrig til at skære dem helt ud af kosten.
Men rugbrød... har jeg seriøst svært ved at gøre noget ved. Jo, jeg har næsten aldrig rugbrød med i madpakken mere. Problemet er når jeg er hjemme og hurtigt skal have et hovedmåltid. Eller mellemmåltid. Det er bare så nemt lige at klaske noget pålæg på, f.eks. makrel. Ikke noget med at skulle stå og hakke og snitte og skære og pille noget først.



Når jeg engang får købt mere proteinpulver, skal smoothie med proteinpulver gøre det ud for mine mellemmåltider, når det skal være nemt og hurtigt. Det kan jeg godt.
Så jeg kan faktisk godt gøre noget ved al det brød. Men det er den "stivelse-gruppe", jeg får allersværest ved at skære ordentligt ned på i mit glutenprojekt/stivelseprojekt. Jeg elsker rugbrød. Det gør jeg bare.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar