Så nåede jeg crossfit træning nr. 30 i mandags. 3. træning i Stuen i træk.
Selvom om WOD'en er den samme på Stuen og 1. sal, så er der forskel på holdene. Selvfølgelig. Når man træner i Stuen, så kan halvdelen (i hvert fald i mandags) af holdet lave en rigtig muscle ups. Det var aldrig sket på et begynderhold på 1. sal.
Vi blev delt ind i to hold. Jeg var på holdet, der skulle lære at lave en skaleret muscle up (som IKKE var dips og pull ups!). Det er lidt svært at forklare, hvordan man skal holde hænderne i ringene, men man skal have ringene og dermed armene helt tæt på kroppen. Også når man trækker sig op. Træneren sagde, man skulle tænke på, man havde maling på indersiden af armene og malingen skulle tørres af på kroppen. Det hjalp faktisk. Når man så var kommet op og hang med bøjede albuer og overkroppen fremad, så skulle man enten direkte strække armene så man kom op i helt udstrakt position eller - som jeg gjorde - hoppe hen til ringen og så hoppe op og strække armene.
Ok, det lyder lidt indviklet, når jeg skriver det her. Men det var sundt at prøve, for som træneren sagde, hvis man aldrig øvede sig på muscle ups, så lærte man det heller aldrig.
Og jeg fik ros. Hehe.
WOD 8 runder af:
15 KB
4 muscle ups
Jeg fedtede igen rundt med 8 kg KB. Jeg må virkelig snart tage 12 kg. Men den er sgu så tung..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar