Viser opslag med etiketten hot yoga. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hot yoga. Vis alle opslag

søndag den 14. april 2013

Hot yoga hos Nalini Yoga

Ah. Hårdt men godt.

Bliver stadig overrasket over varmen og kombineret med de bikram yoga-lignende øvelser bliver det altid en udfordring. Jeg passede dog på mig selv. Holdte pauser og lavede f.eks. ikke kamelen.

Foto lånt af: Dreamstime


Blev lidt svimmel og fik lidt kvalme undervejs, men det gik over igen og jeg blev til den afsluttende 7 minutters afspænding.

Som sædvanlig svedte jeg som en hest allerede fra de indledende øvelser og det fortsatte med at dryppe fra mig.



Til gengæld kunne jeg i spejlet se nogle af mine mavemuskler. Uh! Det er jo altid godt. :-p

Ugens træning

Uge 15:


Mandag:

Tirsdag: Push ups: 14-5-5-6

Onsdag: Mobilitet

Torsdag: Øve-vinyasa yoga + push ups: 15-8-5 + 20 km cykling (i moderat tempo)

Fredag:

Lørdag: Dynamisk hatha yoga + push ups: 16-10-6-5

Søndag: Hot yoga


Note: Mandag til fredag cykler jeg til og fra arbejde (når der ikke er frost eller glat..). Det er i alt 10 km.
Torsdag cyklede jeg turen igen, da øve-vinyasa ligger tæt på mit arbejde.

Tilfredshedsskalaen (ud af 10): 8 :-)

søndag den 13. januar 2013

Nalini Hot Yoga # 3

Sidste klip hos Nalini Yoga på Christianshavn blev brugt i dag. Varmen var overskuelig, men vi var mange på holdet og luftfugtigheden var til at føle på.. I slutningen af timen fik jeg desværre hovedpine og kvalme og måtte springe den afsluttende afspænding over. Har ellers gjort en dyd ud af at blive inde i mindst 5 minutter efter timen er færdig for lige at få ro på kroppen og geare helt ned.

Min balance var lidt mystisk i dag. Til gengæld var jeg bedre til at spænde i låret ("skubbe knæet opaf") i triangle pose, hvilket gjorde at mine knæ ikke brokkede sig så meget som ellers.



Jeg har vist nævnt før, at jeg er lidt "bange" for camel pose.



Både fysisk fordi min ryg synes det er en voldsom bagoverbøjning, men også mentalt fordi jeg ikke kan se, hvor jeg er i verden/rummet og ikke ved, hvor langt ned der er til mine fødder og hvad hvis jeg .. æh.. vælter etc.
Underviseren var henne og hjælpe mig. Hun stod foran mig og sagde jeg skulle skubbe hoften frem og brystet op og så gå langsomt tilbage. Men da jeg skulle forsøge at nå mine ankler, gik klappen ned. Selvom jeg snittede den ene ankel med hånden, så turde jeg ikke. Og ryggen forsøgte også at forklare mig at det måske var lidt voldsomt. Nåh. En dag lykkes det nok.



Det var uanset hvad, dejligt at blive varmet godt igennem, svede godt igennem og bare lave skøn yoga guidet af en dygtig underviser.


søndag den 16. december 2012

Nalini Hot Yoga # 2

Kl. 9.30 var jeg igen klar til en gang Nalini Hot Yoga på Christianshavn. Det var et stykke tid siden, jeg havde svedt til yoga og det passede fint med at vinteren var kommet og jeg havde brug for bare at koble helt af. I ved, mange ting der gjorde at det var godt med en hot yoga-klasse lige i dag.



Det blev en dejlig time. Jeg svedte som en lille hest og kunne komme dybere ud i nogle stillinger. Især var det  rart at se i spejlet at min ryg i visse stillinger var mere ret, end jeg troede. Dertil kom at underviseren, Hanne, var dygtig og behagelig. Hun var tydelig og klar, men uden den kommanderende tone man finder hos Bikram Yoga. Hun viste alle øvelser og gav altid skaleringsmuligheder, så alle kunne være med ("Hvis det strammer her, så bliver man bare her. Ellers kan man gå videre og gøre sådan og sådan.."). Og så kom hun rundt og rettede. Ofte. Og det var gode præcise rettelser.



Undgik ikke lidt kvalme og hovedpine i slutningen af timen. Og jeg finder det stadig mystisk, at de begynder at lufte ud i lokalet, før timen er ovre. Og når man kommer ud fra varmelokalet til "loungen", så er der åben dør, så man får et kuldechok.

Men det kan jeg godt tilgive dem. Overvejer at købe klippekort. Skal ikke gå fast, men tænker at det kunne være rart med hot yoga engang imellem.

søndag den 21. oktober 2012

Nalini Hot Yoga # 1




Jeg har købt 3 yoga-timer til Nalini Yoga på Christianshavn. Her kan man især gå til hot yoga - som var det jeg var interesseret i - men også f.eks. astanga yoga og gravid yoga.

Hos Nalini Yoga lugter der af en eller anden grund ikke rigtigt af sved. Hvilket er rart men også lidt mystisk. Der er lyst, lydhørt og venlig betjening.

Faciliteter:
- Omklædningsrummet er noget lille og når døren åbnes, må man bare håbe på, at der ikke står nogen lige uden for, idet man kan se lige ind.
- Der er separate baderum, men ikke noget bodyshampoo (husk at medbringe eget)
- Der er gratis skabe, som du kan bruge mod at lægge f.eks. dit sygesikringskort.
- Selve salen er lys og rar. Den virker ikke umiddelbart ligeså varmt som hos Bikram Yoga og i slutningen af timen begyndte underviseren at åbne dørene lidt.
- man kan leje måtte og håndklæder

Hot Yoga Nalini:
- på dette begynder-hot-yoga-hold er der en forholdsvis fast sekvens hver gang (på Hot Yoga Flow kan der komme overraskelser fra gang til gang)
- tonen er mildere
- jeg svedte mere end til Bikram - måske var der mere fugtigt?
- der var øvelser jeg kendte fra både Bikram Yoga og fra mobilitet
- jeg var ikke ligeså hårdt presset, men prøvede også at tage den med ro, da min ryg var lidt gnaven i det. Måtte springe kamel-øvelsen helt over
- der afsluttes med 7 minutters frivillig afspænding, som de dog anbefaler at man deltager i


Generelt er mine råd efter 4 gange Bikram Yoga og 1 gang Nalini Hot Yoga:
- drik rigeligt med vand før og efter yoga
- hvis du er meget sulten, så spis lidt, men ellers ingen store måltider 2 timer før yoga
- hav gerne lidt mad i tasken til efter yoga
- kom gerne i god tid - yoga skal ikke være stressende og tju-hej-vilde-dyr
- læg dig ind i salen 10 minutter før og væn dig til varmen (husk dit vand)
- bliv liggende 5-10 minutter efter og få ro på - også selvom du har lyst til at styrte ud med det samme
- sportsbh og korte shorts er klart en fordel, men er du blufærdig (som jeg var i starten), så er en top og længere bukser også fint. Bare husk at du sveder som en hest. Altså, som i at det drypper fra dig. Og du kan bedst lide, hvis tøjet sidder tæt og ikke flagrer til højre og venstre!
- forbered dig på at du kan blive svimmel, få kvamle, hovedpine etc. de første par gange under og efter. Lad derfor være med at have en masse aftaler lige bagefter yogatimen.


Blev stadig svimmel efter timen, men det gik hurtigere over. Kan sgu meget godt lide at svede igennem! Man får det godt bagefter :-)