torsdag den 31. marts 2011

Mobilitet - med tennisbold

Havde ikke været til Mobilitet i 3 uger, så det var rart at blive strukket igennem. Og ja, maveøvelsen var stadig hård. Hun talte lidt hurtigt i 2. runde!

Nyt - for mig - var øvelser med tennisbold. Vi lagde den højt oppe på ryggen (lå på ryggen) og bevægede så armen op over hovedet og tilbage igen. Bagefter over hovedet og så skråt ned til modsatte hofte.

Bagefter skulle vi lægge den lidt længere ned. Ca. mellem rygraden og skulderbladet. Og så rulle hen over den. Gerne der, hvor det gjorde naller. Av av. Men på den gode måde.

Tror jeg vil tage til mobilitet hver anden uge, så jeg kommer til crossfit 3 gange om ugen hver anden uge. Ja. Det er min plan i april.

tirsdag den 29. marts 2011

Crossfit # 58

En ny træner, som jeg ikke ved navnet på.

Efter lidt ledopvarmning og sådan gik vi over til:
4 runder af:
- 5 push ups
- 10 squats
- 15 d.u.

Min krop føltes noget træt ved de første push ups og jeg tænkte at det blev en lang træning. MEN det gik da heldigvis over :-)

D.u. gik bedre og bedre og lige pludselig havde jeg taget 16 i træk! PR! Teknisk kunne jeg nok endda have taget flere, men min kondition sagde stop.. hehe.

Dernæst øvede vi power snatch. Det er så min nye ikke-ven. Jeg bøjede mig for langt fremover og tempoet var for langsomt og jeg synes, det var svært at få stangen BUM op over hovedet. Uden at armene keglede rundt.



15 kg var lige præcist nok til mig. Hm.

Dagens WOD var DCO WOD 1:

AMRAP 4 min:
- 10 T2B
- 6 box jumps (høje)

1 min. pause

AMRAP 4 min:
- 20. d.u.
- 7 burpees

4 minutter lyder ikke af så meget, vel? Men jeg siger jer, jeg blev udfordret på konditionen! Pruste-pruste.
Mine t2b var ikke så fikse. Jeg havde svært ved at finde rytmen og kunne kun svinge op, hvis jeg havde noget, der kunne stoppe mine fødder, så jeg ikke dingelde frem og tilbage. Hvis det gav nogen mening. Jeg forsøgte det med at få skuldrene højere op, som jeg fik af en træner for lidt tid siden, men det kunne min krop ikke finde ud af.

Box jumps tog jeg på alm. box..

D.u. gik sådan ok. Kom op på 6-9 stykker af gangen nogle gange.
Burpees var.. burpees.. hehe.

Som bonus tog vi lige frikadellen.

Svede svede.

søndag den 27. marts 2011

Tiltrængt hviledag

Jeg havde egentligt booket mig til hatha yoga i Yogacentralen i dag kl. 10 og jeg havde glædet mig. Men min krop fortalte mig venligt, men bestemt at det var bedre med en komplet hviledag.

Det er nu også ok. Jeg har i uge 11 været til 3 x crossfit + 1 x iyengar yoga og i denne uge været til 3 x crossfit.

Min krop kan mærke planken, 'løb' med sandsæk, curls, pull up program og bænkpres..

Bortset fra det så kunne jeg godt - efter i lang tid at have været tilfreds med at træne crossfit 2 gange om ugen - tænke mig at træne 3 gange. Men vil også godt have en gang mobilitet og/eller yoga en gang om ugen. Hm.

Fri crossfit koster 500 kr/måned, mens mit nuværende abonnement koster 400 kr, hvor jeg kan træne op til 3 gange/uge (her tæller mobilitet med).
Yoga koster ca. 100 kr./gang..

Så er der Open Gym, som jeg burde gøre mig noget mere i. Men tænker lidt, at jeg kan gøre det efter min lørdagstræning. Hvis jeg ikke er for smadret. Hehe.

Min nuværende træningsform med tirs-tors-lør har fungeret godt, hvor mobilitet har været en af træningerne. Men nu vil jeg have mere.. Hvis min krop kan holde til det.

lørdag den 26. marts 2011

Tanita målinger

I SATS fik jeg marts 09 taget nogle målinger på en Tanita-maskine og i dag stod der en vægt i Kvickly - igen med SATS folk - så jeg blev da lige målt og vejet igen. Blev også til dels målt på Medital Klinik september 2010:

2009 * 2010 * 2011

Vægt: 53 * 54 * 56
Fedt %: 19,7 * 17,8 * 23
Muskel: 40,4 * - * 40,8
BMI: 18,3 * 18,8 * 19,3

Jeg ved godt, at man skal tage den slags målinger med et gran salt. At de ikke er særligt præcise. Men jeg bliver lidt forvirret, når jeg på de 2 år først er faldet i fedtprocent og så er steget markant. Altså, Medital Klinik manden sagde godt nok, at jeg bare skulle give den gas med fedt. Også det usunde. Så jeg har ikke holdt mig tilbage. Hehe.

Nåh, men det er egentligt også min muskelmasse, jeg studser lidt over. Eller mangel på samme. For jeg kan jo se og mærke, jeg har fået større og mere markerede muskler. Men jeg aner selvfølgelig ikke noget om, hvad de egentlig vejer.
Og jeg er ganske tilfreds med min krop, som den ser ud nu, selvom den selvfølgelig godt må blive mere markeret (og strammet op der lige under navlen) og jeg godt vil blive endnu stærkere.

Crossfit # 57

Jeg har trætte arme og gider ikke skrive så meget. Hehe.

Men Opvarmning bestod bl.a. i armgang hele vejen hen af barren. Jeg faldt ned som den eneste og måtte kæmpe det sidste stykke. Imens måtte resten af holdet lave 3 burpees som straf, fordi jeg skvattede ned. Heh. Men de ville godt. Agtig.

WOD: Bænkpres:

5-5-5-5-5

Jeg tog 25-27-30-35(3)-30

Så min rekord i bænkpres er nu 30 kg. Hurra! 35 var godt nok hårdt, selvom jeg kun tog 3. I pauserne mellem sættene lavede jeg planken og sideplanken og back extensions.

Som en lille bonus skulle 3 mennesker løbe ca. 300 m (sikkert mindre) med en sandsæk. Imens skulle resten af holdet lave curls med vægtstænger. Da kun 3 kunne løbe af gangen, kunne man nå MANGE curls.. puha. Jeg havde en 15 kg stang og måtte holde en del pauser.



Da jeg så skulle løbe, fik jeg en 40 kg sæk. Prøvede først på den ene skulder, men det gik slet slet ikke, så træneren hjalp mig med at få den hen over nakken. Og SÅ gik/småtrippede jeg ellers hele vejen, imens jeg kæmpede med balancen og min overkrop kom længere og længere ned mod jorden. Blev lige overhalet af 2 andre imens. Stakkels hold, der måtte curle i lang tid!

Det var meningen at jeg skulle øve forskellige ting til Open Gym bagefter, bl.a. d.u., roning, T2B og pull ups, men det blev kun til mit Pull up-program Week 2, day 3. Var træt træt bagefter.

Ved assisted pull ups tog jeg dem i den anden tyndeste røde elastik. Det gik lige akkurat.

Nu skal jeg hvile mine arme og skuldre. Så de er klar til hatha yoga i morgen..

fredag den 25. marts 2011

Sove uden magnesium

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er begyndt at cykle til og fra arbejde igen. Og/eller at vi er ude på legepladsen 1-2 gange om dagen på job. Men man-tirs + tors var jeg så mega træt om aftenen. I går faldt jeg i søvn på sofaen ved 21.15-tiden. Helt væk. Gik i seng ved 22-tiden.

I dag fandt jeg så ud af, at jeg havde glemt at tage magnesium. Plejer at tage 400 mg ren magnesium inden sengetid (får resten gennem mine nucleomega kapsler).
Men altså, jeg sov virkeligt godt og var ikke oppe at tisse.

Så overvejer lidt at skære ned på magnesium. Bare lige se, hvordan min krop reagerer.

torsdag den 24. marts 2011

Crossfit # 56

På et tidspunkt overvejede jeg, om det nu var klogt at booke træning dagen efter en træning. Men det gik jo i sidste uge. I dag var jeg bare øm. Tror det var efter push ups. Men altså, jeg tog jo afsted alligevel.

Det var samme træner som i går, og han var flittig til at bruge mit navn. Det er meget hyggeligt, når trænerne kender mit navn :-)

Opvarmning:
Løbe 800 m
Ledopvarminng med træpind

Jeg er ikke vild med at løbe. Det er jeg altså ikke. Jeg husker tydeligt første gang, jeg blev kastet ud i at løbe til crossfit. Det var hårdt og uvant og jeg var seriøst ved at falde over mine egne ben. Selvom jeg stadig synes, det er hårdt og kommer sidst ind og ikke løber stærkt, så kunne jeg mærke, at min kondition var blevet bedre. Jeg løb de 800 m uden pause og uden at gå og det er fremskridt! :-)

Imellem opvarmning og WOD øvede vi power hang clean. Først med træpind og så med stang og så med lidt vægt på.
Vi tog det meget pædagogisk - og nødvendigt - med at dele det op i små bidder og så sætte det sammen lidt efter lidt.
Jeg skulle huske at skuldrene skulle tilbage og ikke frem, som de gerne ville.

Efter skuldrene har været oppe og albuerne ud til siden, så står man lidt der som et fugleskræmsel. At gå fra den position og så komme under stangen og albuerne op som i front squat kunne godt være lidt svært, hvis man var pige og ikke var så stærk, sagde træneren. Der kunne han så hurtigt konkludere, at jeg var en af dem. Hihi. Som isoleret øvelse kunne jeg slet ikke. Bumbum.

Det gik lidt bedre med hele power hang clean. Ikke fantastisk, men ok. Prøvede med 20 kg og så 25 kg. Ved sidstnævnte blev jeg lidt træt og begyndte at sjuske med teknikken. Der er mange ting at huske på, men begynder jeg at tænke, så kan jeg ikke. Så bliver det "Åh nej, jeg skal huske at stangen skal køre helt inde på kroppen og husk skuldrene tilbage og hov, jeg glemte at albuerne skal ud til siden og kom jeg nu ordentlig ned under stangen og er albuerne oppe"... Jeg skal bare gøre det. Men så glemmer jeg f.eks. at skuldrene skal tilbage og ikke frem. Nåh.

WOD: Karen:
150 wall balls

Det er længe siden, jeg har lavet wall balls, men jeg husker det ikke med stor entusiasme.. hehe.
I dag nåede jeg 105 med rød bold i et godt tempo (ifølge træneren), hvor jeg holdte korte pauser. Mine albuer ville gerne stritte i starten, men jeg fik dem sådan ok ind under bolden i løbet af WOD'en.

Men altså.. tung bold, svage arme, boldspasser og kaste højt op på en væg. Det er en kombi, der ikke lover godt og jeg skulle kæmpe for de 105 stykker. Fik at vide, at jeg skulle stile efter at ramme højt og så gjorde det ikke så meget, at jeg ikke fik den over stregen hver gang. Plus jeg havde fine squats. :-)

Fik jeg nævnt, at jeg svedte efter løbeturen, og at jeg ikke stoppede med at svede før træning var ovre (sådan føltes det). Så er det altså tegn på, at det er ved at være forår.

Jeg har ømme skuldre, ømme arme, ømme sider (højt oppe) og får nok ømme ben i morgen.

onsdag den 23. marts 2011

Crossfit # 55

Endnu en feriedag, endnu en morgentræning :-)

Efter lidt ledopvarmning havde træneren et 12 minutters lækkert opvarmningsprogram til os bestående af:
- 15 perfekte squats
- 10 v-ups
- 2 x lunges
- max strict pull ups
- 3 wall climbs

Rækkefølgen var ikke så vigtigt, men det var vigtigt hele tiden at lave noget. Så måtte man evt. sænke farten lidt.

Perfekte air squats laver man op af en væg. Man skal stå ret tæt på væggen. Men ikke så tæt, at man ikke kan komme ordentligt ned i squatten. Armene er strakt over hovedet. Og man skal ikke haste igennem dem.

V-ups (tror jeg nok de hedder) er situps, hvor man starter udstrakt på ryggen og så klapper arme og fødder sammen på midten. Strakte ben. Blev det for hårdt, måtte man godt gå over til atomic situps. Tak for det. :-)



Lunges var bare frem og tilbage i salen.

Jeg tog pull ups i lilla elastik. Nåede 10 i første runde og 9 i anden.

Wall climbs er benhård. Har vist beskrevet den før, men I får den lige igen: Man starter i push up position med fødderne mod en væg. Så går man langsomt tilbage ind mod væggen, til man - helst - har maven mod væggen og så frem igen.



Min mave nåede ikke helt ind til væggen, men det var ok at stå 'omvendt på hænder'.

WOD: D.U. i 12 min:

7 push ups ved pause

Da ikke alle kan lave d.u. - eller i hvert fald ikke så mange i træk af gangen (herunder mig selv), kunne man skalere, f.eks. sjippe 50 singles og så lave 5 burpees og 5 push ups. Men man kunne i princippet selv skalere.

Jeg sjippede mest singles, mens jeg øvede mig i d.u. Når jeg blev træt og forpustet og var ved at snuple over sjippetovet eller havde pisket mig selv nok på armene, tog jeg 7 push ups. Sænke sig med strakte ben, hæve sig på knæene.

Jeg kan lige fortælle, at det var 12 lange minutter for konditionen!

Bonus:

Tabata med hollow rocks.

Hvor man ligger med spændt mave og lænden i gulvet og ligner en banan, der vipper frem og tilbage.



Selvom jeg til sidst skalerede og tog knæene mod maven, var jeg ved at dø til sidst. Hårdt! Men godt selvfølgelig :-)

tirsdag den 22. marts 2011

Reminder til mig selv

Ting jeg skal huske at øve mig i til Open Gym (jeg skal så lige huske at tage til Open Gym):

- Double unders (jeg vil godt op på 13 igen)
- Strict pull up/chin up (jeg vil-jeg vil-jeg vil)
- Roning (kan sgu ikke passe, jeg ikke kan finde ud af at ro)
- Dødløft (nu skal stripper-bevægelsen helt væk)
- T2B (jeg skal lære at holde underkroppen i ro)
- K2E (fordi mine knæ bare ikke vil op over navlen)

Jeg er slet ikke nået til løft over hovedet endnu..

Fifty pull ups - status

Lavede Week 2, Day 1 i Fifty pull ups-programmet i går.

Jeg har lavet lidt om i programmet, da jeg ikke kan lave Australian pull ups.

Så i går bød programmet på:
- 4 assisted pull ups (overvejer lidt at bytte dem ud med negativer)
- 2 negatives
- 5 assisted
- 3 negatives
- 1 negative (max. hang)

Selvvalgt bonus: 1 negative chin up, hvor jeg kører ned, så næsen er under barren og så op igen og ned.

Kunne godt mærke på mine underarme, at jeg ikke var vant til pull ups på den måde.. Hehe. Men det bliver vel bedre. :-)

lørdag den 19. marts 2011

Crossfit # 54

Åhhh.. Mine baller var ømme efter gårsdagens tuck jumps og jumping lunges. Og de blev lidt mere ømme, da jeg så vi skulle lave pistols (og squat clean hang thrusters.. agtigt)..

Men først skulle vi varme op. Og da der var forår i luften, mente vores træner, at vi skulle ud at løbe (!). Dette foregik 2 og 2. Først løb det ene makkerpar med en sandsæk mellem sig, mens anden halvdel af teamet lavede planken. Så løb man igen, denne gang med en KB i hver hånd, mens anden halvdel af teamet lavede.. planken.

Jeg er jo ikke særligt vild med at løbe og løber kun, når jeg er til crossfit. Det var en rute, jeg ikke havde prøvet før, som var smal og fedtet og lidt glat. Var lidt akavet at løbe med en sandsæk. Og med 12 KB i hænderne blev det mere og mere til powerwalk. Sidste halvdel byttede jeg med min makker, så jeg i stedet løb med en rød medicin ball.

Planken var fin nok. Man kunne skifte mellem almindelig planke og sideplanke, som man ville. Og vores 'løbere' var hurtige, så det var ikke så lang tid, jeg skulle ligge. Hehe.

WOD: På tid:
- 50 pistols (25 med hvert ben)
- 50 squat clean hang thrusters (måske. Noget i den retning)

Jeg lavde pistols med hånden på bænken. Jeg kom langt ned og havde et ok tempo. Men mine baller brokkede sig lidt.. hehe.

Til squat clean hang havde jeg 15 kg. Det var alt rigeligt og jeg lavede endda kun 30. Så var der ikke mere tid... Til gengæld fik jeg ros for min teknik! Hurra! Det sker ikke så tit. :-) Noget med at starte i dødløft position. Så løfte stangen op og hurtigt komme ned under den i en front squat. Vist. Og så op og strække armene over hovedet.



Jeg fik varmen og både mine arme, ben og mave har lavet noget.

I aften er der fest, hvor jeg træner. Skal nok blive spas. Jeg har hørt rygter om en shot-tabata...... hvad så det end er. Men det lyder ikke sundt. Hehe.

fredag den 18. marts 2011

Crossfit # 53

Der er noget rart over at have overstået træning kl. 9 om morgenen. Heh. Tror jeg skal træne om morgenen, hver gang jeg har ferie.

Opvarmning:
3 runder af:
- 10 air squats
- 9 sit ups
- 8 englehop
- 7 skihop
- 6 lunges
- 5 hindu push ups

Ha, jeg har ikke lavet englehop siden jeg gik til taekwondo (stoppede i 1995)!
Bortset fra det var opvarmning som sådan lige ud af landevejen. Jeg bøvler dog stadig en del med hindu push ups.. Især på tilbagevejen. Mine arme vil ikke rigtigt bøje sig. Hm.

WOD: Push press:

1-1-1-1-1-1-1

Jeg valgte dog at tage 5-5-5-5-5, fordi jeg ikke er særligt stærk, når det gælder løft over hovedet og mente, det var lang tid siden, jeg havde lavet dem (kan se i min kalender, at jeg ikke har lavet dem siden 3/6-10, hvor jeg var oppe på 19 kg).

Jeg tog 20-25-25 PR!. I 4. og 5. sæt forsøgte jeg mig md 27 kg, men nåede kun 3 gentagelser i begge sæt.
Så selvom min makker - ca. samme højde og drøjde - løftede ca. 10 kg mere end mig (1 rep.), så er jeg ok tilfreds med min indsats.

Vi sluttede af med en lille hygge-tabata bestående af:
- tuck jumps
- jumping lunges

Det er meningen, at knæene i tuck jumps skal op til brystet. Og man helst skal hoppe flydende. Mine knæ ville absolut ikke højere end til navlen. Selv med mellemhop.
Jumping lunges blev i 2. runde til lunges.

Og nu er mine ben godt nok trætte i det. Og min arme. Hehe.

onsdag den 16. marts 2011

Iyengar yoga # 2

Man er fyldt med overskud, når man tager til iyengar yoga kl. 7.30.. hehe.
Jeg havde/har ømme brystmuskler efter bænkpres i går, men vi skulle heldigvis lave nogle øvelser, der involverede andre muskelgrupper.

I dag prøvede jeg for første gang at hænge med hovedet ned af i nogle reb, der hang på væggen. Da jeg først hang der, var det næsten afslappende.

I en anden øvelse skulle vi øve til skulderstand ved at halvt ligge på en stol. Den er lidt svær at forklare..

Flere af øvelserne krævede at jeg havde hovedet nedaf. Jeg bliver normalt hurtigt svimmel og jeg elsker ikke ligefrem disse øvelser, men de hjælper mig til langsomt at vænne mig til at have hovedet ned af og blive mindre svimmel.

Underviseren er branddygtig og jeg ville ønske, jeg kunne gå på hendes morgenhold hver uge. Men økonomi og tid sætter sine begrænsninger. Hun har kun dette ene hold, og det harmonerer ikke med mine arbejdstider.
Men når jeg har ferie, så vil jeg booke mig på hendes hold. Sidste gang var vi 2 på holdet. I dag var vi 3. Det giver nogle muligheder for at blive instrueret virkeligt meget + det selvfølgelig giver en særlig intim stemning med så lille et hold.

En dag vil jeg prøve vinyasa yoga. Er allerede glad for hatha yoga og iyengar yoga. Har også prøvet astanga yoga, men er nok mere til det rolige.. hehe.

tirsdag den 15. marts 2011

Crossfit # 52

Da jeg har ferie i dag, havde jeg været frisk og booket mig til en morgentræning kl. 8. I morges var jeg lidt i tvivl om, jeg havde været liiige lovlig frisk, men nu er jeg glad for det. Det var ikke svært at komme i gang og efter træning kunne jeg tulle hjem og spise morgenmad. Og have resten af dagen til hvad jeg nu havde lyst til :-)

Opvarmning:

Ledopvarmning
Cirkeltræning:
- sjip
- KB swings
- step up

1 minut ved hver. Vist et halvt minuts pause efter en runde. 2 runder i alt.

Step up var bare at træde op på bænken, løfte det ene knæ op mod brystet og så ned igen.

WOD: Lynne:

5 runder, max rep:
- bænkpres (bodyweight)
- pull ups

Jeg havde aldrig prøvet bænkpres før. Heldigvis var jeg på hold med 2 par gutter, som kunne guide mig.. Lændesvaj, op med brystet, ned med skuldrene, stabile fødder. Jeg havde i starten svært ved at føre stangen lige op. Jeg blev ved med at trække den for langt op med hovedet. Men så blev stangen blidt guidet ned mod brystet igen :-)



Havde 25 kg på. Tog 10 i første runde og vist også anden runde. Det var hårdt, men det var ligeså meget pga. jeg ikke havde styr på balancen. Mine arme keglede lidt rigeligt rundt efter min mening.

Pull ups (eller rettere chin ups) lavede jeg i rød elastik. Der er vist en rød, som er endnu tyndere. Jeg nåede igen 10 i første runde og så gik det langsomt nedaf.

Har ikke helt styr på reps.

Efter WOD tog jeg et par t2b. Jeg har det problem, at min underkrop svinger for meget frem og tilbage, når jeg har taget 1 rep. Træneren fortalte så, at det var en god idé at fokusere på skuldrene i stedet. Altså, tænke på at få skuldrene op af mod barren og så efterhånden få benene højere og højere op. Det gav mere stabilitet i underkroppen.

Jeg vil øve mig.

Skader: Hård hud og begyndende vabler i hænderne.

mandag den 14. marts 2011

Pull up program

En af mine trænere anbefaler dette program:

www.fiftypullups.com (jeg kan desværre ikke få linket til at virke)

Og jeg har tænkt mig at følge det. Jeg må indrømme, at der er gået lidt sport i at lære at lave en strict pull up. Hehe. (det havde jeg ikke lige set komme)

Nåh, men min dørkarm kan ikke helt tåle, at barren bliver flyttet op og ned hele tiden, så jeg må springe de Australian pull ups over.



Men mon ikke det går?

søndag den 13. marts 2011

Pull up negativer

En af mine trænere i Kirken (crossfit centeret) anbefalede mig at lave pull ups negativer i stedet for at lave pull ups i elastik. Sidstnævnte vil kun gøre mig god til at lave.. pull ups i elastik. Mens negativerne vil gøre at jeg på et tidspunkt kan lave strict pull ups.

Så jeg hopper op og får hagen over barren og forsøger at sænke mig laaangsomt ned igen. Nogle gange hæver jeg mig op over barren igen, når jeg lige har fået næsen ned under barren.
Jeg får ikke lavet så mange, som jeg havde tænkt mig.. ahem. Men forsøger at tage 3 af gangen. Et par gange om dagen.

lørdag den 12. marts 2011

Crossfit # 51

Opvarmning:

- 500 m roning
- d.u.
- balance

Jeg startede med øvning af double unders. De har fået nye sjippetove i Stuen, som er lidt tungere, så jeg baksede lidt med at vænne mig til dem. Synes også de slår hårdt, når jeg fejler. Men det gjorde de andre også. Hehe.

Jeg kan ikke ro! Altså, jeg har aldrig roet før, jeg startede til crossfit og har da fået lidt instruktion. Så jeg roede derudaf efter ben-ryg-arme og tilbage igen. Troede jeg. I stedet lavede jeg stripper-roning, hvor jeg bare strækker benene - fordi jeg er smidig. Der var også noget med, at jeg ikke holdte hoften stabil. Og mine arme var også forkerte på tilbagevejen. Jeg kan ikke helt huske det, for jeg blev hylet lidt ud af den. Haha.
Så til næste Open gym skal jeg øve mig i at ro.

Stripper-dødløft.
Stripper-roning.

Hmm.

Balance var core-træning på 2 medicine balls. Arme på den ene og fødder på den anden. Så skulle man forsøge at løfte et ben af gangen. Evt. En arm og et ben på samme tid. Sidstnævnte lykkedes dog slet ikke for mig.

WOD: 3 runder af:
- 12 muscle ups
- 75 air squats

Muscle ups kunne skaleres til 12 strict pull ups (evt. i elastik) + 12 dips (ringe, stativ eller boks) + 12 burpees.

Jeg tog pulls ups i grøn elastik og dips på boks, hvor fødderne var på en anden boks. Det var så vist meningen, at benene skulle være strakte. Det var mine ikke. Og da jeg skulle igang med 2. runde dips, rystede mine ben så meget efter squats, at jeg måtte holde flere pauser i løbet af de kun 12 dips. Hmm!



Prøvede også dips i elastik i stativ, men det var godt nok hårdt.. hehe.

Squats var som nævnt ret hårde i dag for mine ben. Jeg synes ellers jeg har styr på squats. Teknikken plejer at være god og jeg har jo lavet dem mange mange gange. Men allerede i 1. runde begyndte mine ben at ryste og det var lidt en kamp at komme igennem. I alt 215 squats! Puh!



Tid: 21.06

fredag den 11. marts 2011

Ømme hoftebøjere

Var til mobilitet i går. Jeg er blevet rigtigt glad for det, da det er afslappende og super godt for min smidighed.
Så er der lige et par enkelte styrkeøvelser.. Hendes maveøvelse fremkalder altid en vis stønnen på holdet :-) Jeg havde lidt svært ved den i dag pga. ret ømme hoftebøjere. Nu skal man jo bruge mavemusklerne og ikke hoftebøjerne.. ahem. Men altså.. Jeg bruger stadig lidt hoftebøjerne og i dag var det en lidt bøvlet øvelse for mig.

Kunne også mærke det, da vi lavede krigerøvelsen. Da var jeg lige ved at få krampe i højre hofte.

De fleste af hendes øvelser har jeg det ok med. Men så er der liiige den øvelse, hvor man ligger på ryggen og skal forestille sig, at man har en snor i brystet, som hives op. Således at brystet kommer først op og så kommer man helt op at sidde.
JEG KAN IKKE! Eller. Jeg omformulerer: DET ER EN STOR UDFORDRING FOR MIG!

Mit hovede vil frygtelig gerne først op og så snart jeg prøver at få brystet op først, letter mine ben straks. Hmm.

Nåh, jeg lærer det nok på et tidspunkt. Har tænkt mig at gå fast en gang om ugen.

torsdag den 10. marts 2011

Sove er godt

Ja, det er så. Og jeg sover ret godt for tiden. Forstået på den måde at jeg har følelsen af ikke at vågne så tit. Jeg kan godt være lidt træt om dagen dog.

tirsdag den 8. marts 2011

Crossfit # 50

Jeg har selvfølgelig oplevet det før, men det var først rigtigt tydeligt i dag.. At jeg har gået næsten et år og ikke er begynder mere. At der er nogen, som har dårligere teknik, løfter mindre og er langsommere end jeg på holdet. Det var især tydeligt at se ved squats, box jumps og front squats. Det var sgu meget rart.. hehe.

Efter en tabata-opvarmning der inkluderede squats med medicine ball ved brystet, planken, burpees med medicine ball (lave armbøjning på bolden, hoppe hen i squat, hoppe med bolden over hovedet) og back extension, øvede vi front squats. Jeg var oppe på 30 kg og altså ikke så meget, som jeg har været før. Men det var, hvad mine håndled og ben kunne i dag åbenbart.
Mine albuer er blevet noget bedre til at komme op :-)

WOD: AMRAP 10 min:
- 10 box jumps (høje)
- 5 burpees

Jeg nåede 7 runder, hvor mine box jumps alle var skalerede, men i forskellige versioner. De 2 første runder hoppede jeg op på bænken + 1 vægtskive (der skulle være 2 for at det var den rette højde). Så hoppede jeg op på bænken. Så gik jeg op og ned på den rette højde. Så tilbage til bænk-højden.

Burpees.. Jeg knalder gerne mine knæ ned i gulvet. Især når jeg bliver træt. Oh well..

Pull up bar

Inspireret af en tråd i Kirkens forum, har jeg bestilt en pull up bar og den ankom så i dag.. Nu hænger den i dørkarmen ind til soveværelset.



Jeg har hængt og dinglet i den. Men for at den skal være til nogen som helst nytte for mig, må jeg have investeret i nogle elastikker. Tænker en grøn og måske en lilla.

lørdag den 5. marts 2011

Crossfit # 49

Jeg er allerede træt i mine arme og skuldre....

Selve træningen var løs, hvilket passede mig glimrende i dag. Der var opvarmning, WOD, lidt fri leg og så en mini-WOD til sidst.

Opvarmning:
Bl.a. ledopvarmning, hindu push ups og air squats. Hindu push ups = ikke min ven!

WOD: Weighted pull ups
1-1-1-1-1-1-1

Dem der ikke kunne lave en almindelig strict pull up - deriblandt mig - måtte skalere til at lave 7 sæt af max. rep i elastikker.

Hos mig blev det så til: 25-20-8-(grøn)-19-13-12-13.
Alle i blå elastik pånær 3. sæt, hvor jeg forvildede mig over i en grøn elastik.

Til fri leg øvede jeg mig i skin the cat. Jeg er nødt til at sætte fra, når jeg skal op med knæene, hvilket gør at ringene gynger, hvilket igen gør, at jeg bliver en lille smule svimmel. Og så er det ej så sjovt.

Lavede planken, side planken og den hvor man ligger på ryggen med benene lidt hævet over gulvet. Jeg er god til de 2 første, hvorimod den på ryggen er noget hård.. puha.

Så var det tid til en lille mini-WOD i form af cirkeltræning:
- ro
- prowler
- push ups
- tuck jumps
- d.u.
- goblet squats
- lunges

Mine "knæ op til brystet-hop" var noget hakkende i det og push ups var knap så seje pga. trætte arme. Men det var sjovt at prøve prowler-tingen, selvom det var hårdt for benene allerede efter få baner.

Det er sådan en fætter her:



Så den for første gang til Butcher's Garage Stronger Challenge, hvor de stærke mennesker skulle skubbe den med vægt på og så liiige lidt længere end vi gjorde.

Nåh, nu skal min arme have hvile.. hehe.

torsdag den 3. marts 2011

Crossfit # 48

Puhapuhapuha, det var en hård træning! Jeg døde lidt mentalt, da jeg så tavlen.. Og døde så også efter træningen var færdig..

Opvarmning:
Lidt ledopvarmning og så ellers - efter lidt øvelse med en træpind -

2-3 runder af:
- 6 jumping squats
- 6 goodmornings
- 6 shoulder press
- 4 roll outs

.. med en vægtstang.

Jeg kan så lige fortælle, at jeg ikke har en særligt flydende jumping squat med en 15 kg stang over nakken.. ahem. Det gik bedre med goodmornings. Shoulder press blev lidt hårdt. Løft over hovedet er jo som bekendt ikke min favoritven i hele verden. Muligvis var der en øvelse mellem shoulder press og roll outs, men den er godt nok helt blank lige nu...!

Roll outs er svær. Jeg ruller sådan ca. halvvejs ud, og så begynder min venstre arm at brokke sig. Det føltes som min arm, men efter træning fandt jeg ud af, at det nok nærmere var oppe nær skulderen. Så meget for min kropsfornemmelse..... Men i hvert fald er jeg nu meget øm et bestemt punkt under skulderbladet. Vist. Havde jeg været lidt klogere, havde jeg stoppet efter 1 roll out. Nåh. Men jeg skulle absolut lave i alt 8.



WOD: På tid:
- 50 box jumps
- 5 rope climbs
- 50 KB 24/16
- 50 atomic situps
- 50 thrusters 20/15
- 50 burpees

Fik jeg nævnt, at løft over hovedet IKKE er min ven? Kondition er så heller ikke min ven. Så jeg vidste, at det ville blive en virkelig hård WOD.

Box jumps er jo enkle, men presser mig på konditionen og til dels benene. Efter 30 jumps, blev resten gående.

Rebet i Stuen er smallere end på 1. sal. Ikke at det nødvendigvis har noget at sige, men i hvert fald blev det lidt rodet og jeg blev ved med at stå på mine bukser , hvilket besværliggjorde rope climbs en anelse. Efter 3 stk. gik jeg over til 'ligge ned og hive sig op i armene til stående'-skaleringen. Dvs. 8 i alt.

KB gik sådan ok. Jeg svingede 12 kg. Må snart ud af min comfort zone og tage 16 kg.

Lavede atomic situps på måtte. Håber ikke mit haleben har taget skade igen..

Og så.. thrusters. Udover at jeg ikke behøvede at gå så langt ned i squatten var teknikken vist ok. Men jeg fik problemer med at få stangen over hovedet. Holdte gode pauser, men alligevel måtte jeg stoppe ved 40, da mine arme rystede og det ellers ville blive noget rod.



Burpees.. er burpees. Ikke min ven. Men jeg fik da taget alle 50 med møje og besvær og brugte al tiden. Vist 35 minutter. Så jeg var ikke verdens hurtigste, men det vigtige for mig var også at gennemføre nogenlunde.

Efter træningen rystede mine arme og mine ben, så det må have været en effektiv træning ;-)

onsdag den 2. marts 2011

Shine status # 3 + det løse

Jeg har været oppe på fuld dosis af Shine-produkterne siden torsdag 10/2.
Måske har jeg fået lidt mere energi, men det er jo også blevet lysere, så det er svært at sige om det er pga. Shine.

Til gengæld kan jeg mærke at min fordøjelse og mave fungerer bedre. For nu at sige det ligeud, så er jeg oftere på tønden... hehe. Mærkbart mere regelmæssigt. Hvilket jeg går ud fra er noget positivt.

Januar-februar 2010 havde jeg hovedpine 13 gange.
Januar-februar 2011 havde jeg hovedpine 6 gange.

I 2011 har jeg ikke skrevet ned, hvad tid jeg er oppe at tisse om natten. Fordi det sker meget sjældent. Det har måske været et par gange indtil videre. Og med natten, så mener jeg før kl. 5.
Så ja, jeg er fortsat meget glad for magnesium :-) Egentlig synes jeg, at jeg er begyndt at vågne mere igen, altså når manden roder rundt. Men jeg vågner ikke af tissetrang. Og jeg er knap så smadret, når jeg skal op om morgenen.

Så alt i alt er jeg vel tilfreds. Mere energi vil dog være dejligt..