Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

søndag den 29. december 2013

Skøn ferie på Gran Canaria

For 6. år i træk tog min mand og jeg til en kanarisk ø i juleferien for at få sol og ro.
Dette år til Gran Canaria.

Årsager til vores vigtige tradition:
- jeg glæder mig til den ferie fra de første efterårstegn viser sig
- den får mig gennem resten af vintermørket og vinterkulden
- jeg får energi og får ladet op
- det er ren afslapning
- det er kvalitetstid med manden - og vores eneste faste ferie sammen om året
- det er også vigtig 'mig'-tid og 'jeg skal passe på mig selv'-tid
- både sind og krop kommer ned i gear
- jeg kommer væk fra julen, der ikke længere siger mig noget

tirsdag den 20. juli 2010

Fish & chips

Maden var ikke imponerende i Cornwall. Det skal dog lige siges at vi spiste aftensmaden hjemme i sommerhuset og frokost på pubber og lignende.

På Jamaica Inn fik jeg lam og kartofler. Det var godt. Mest lammet der var meget mørt:



Min mand og jeg delte en ret på en pub - burger og fritter. Det var en meget lille og fesen burger:




På en anden pub fik jeg turens bedste mad (hvilket ikke siger så meget..), nemlig chicken tikki massala:



På en tredje pub skulle jeg absolut prøve fish & chips... Hvilken skuffelse. Eller.. jeg vidste egentligt godt at friture-fisk ikke lige var mig. Men lige netop fisken på dette sted var ekstra skidt. Det var SÅ meget friture. Jeg prøvede at fjerne frituren og så var der kun meget lidt fisk tilbage. Fritterne var lidt melede:



På en restaurant fik jeg et ok måltid bestående af fritter, ærter (ikke moste!) og ok ikke-friture-fisk:



Jeg lærte i øvrigt hurtigt at tage gulerødder, bananer og lignende med på vores ture, idet der ofte gik op til 6 timer mellem morgenmad og frokost. Min krop var åbenbart blevet vant til mellemmåltider, for den brokkede sig noget, når den ikke lige blev fodret med jævne mellemrum.