Body-sds hos Camilla Frydenlund

Jeg tog derfra med en rar og let fornemmelse i kroppen. Jeg sov utroligt godt i natten til onsdag. I går var jeg - som advaret - let øm i kroppen, men jeg havde stadig denne lette fornemmelse.

Det er første gang, jeg prøver en kvindelig body-sds behandler. Det er ikke fordi, at kvinder nødvendigvis er anderledes end mænd, når det kommer til behandling (eller andre ting). Men lige i Camillas tilfælde mødte jeg en mere blid tilgang til behandlingen, som vi fandt ud af at jeg nok mere havde brug for.

Camilla mente f.eks. at hos lige mig, var "gå ind i smerten" ikke hensigtsmæssigt, da jeg spændte op. I stedet skulle jeg sige STOP, når det blev ubehageligt. Altså før det blev til smerte. Det gjorde ikke noget, hvis jeg sagde stop 30 gange, sagde hun. Bare det at vide, at jeg kunne sige stop og det ville blive respekteret, gjorde at jeg slappede mere af. 

Dog synes jeg stadig det var lidt svært at sige stop i starten. Mit hovede synes stadig at jeg skulle "bide det i mig" eller "ikke være så pivet" eller "no pain, no gain". Men som hun sagde, så skulle jeg prøve at lytte til min krop og ikke til hvad mit hovede synes jeg skulle. Eller hvad andres hoveder synes jeg skulle.

Vi snakkede lidt om crossfit og at jeg havde haft svært ved at respektere min krops signaler. Hun spurgte om det var generelt, at jeg havde svært ved at sige stop, når det blev ubehageligt (og måske også når det blev til smerte). Det måtte jeg sige ja til.. 

Hun knækkede min nakke og min højre skulder på plads og derudover var det bare en noget mere behagelig oplevelse rent kropsligt at være på briksen hos Camilla end de 2 andre behandlere jeg har været hos. Og der skete stadig noget i kroppen. Den snurrede og jeg begynte at blive kold for lidt senere at få varmen. Da jeg lå på maven, blev min næse stoppet. "Det er affaldsstofferne, der irriterer dine slimhinder." 

Jeg synes det var en god behandling og hun virkede sød og kompetent. Tænker at jeg ser forbi hende ca. hver 3 måned til tjek og ellers hvis det er noget akut. 

Hun holder til i Teglgårdsstræde 4f, 3.tv i indre by og tager 650 kr for 1 time.

Har du prøvet body-sds og hvad synes du?

Grundtræning 10/7-13

Der er gratis træning hos Body-sds hele juli. Træningen inkluderer grundtræning, cufei og pafei og alle hold - pånær et enkelt - foregår hos Body-sds i Parken.

Er du begynder, vil jeg anbefale at starte med grundtræningen.
Tirsdage kl. 6.45
Onsdage kl. 13.30
Torsdage kl. 18

Alle træninger varer 2 timer.

"Grundtræning er Body-sds grundlæggende træning som kan være et godt sted at starte. Det minder meget om Cufei men øvelserne man gennemgår vil være mindre avancerede og der vil være færre øvelser at vælge mellem fra gang til gang.
Grundtræningen er den trænings form alle vores færdig uddannede Kropsterapeuter tillærer sig, hvor i mod Cufei er en overbygning som kun få mestre fuld ud.

I grundtræningen kommer man rundt i hele kroppen og aktivere alle led og muskelgrupper i en bestemt rækkefølge. En grundtræning vil svare til at få en behandling, hvorfor flere benytter denne træningsform til at hold krop og sind ved lige."

Træningen er anderledes end andre træninger, jeg har oplevet. Der er stor stor fokus på at komme igennem alle led og muskler. Åndedrættet har ligeledes en stor plads. Når jeg siger alle led, så mener jeg alle led. Alle led på foden. Alle tåled. Fodøvelserne er for mange en stor udfordring, fordi mange bare har stive fødder. Og fødderne er vigtige, fordi de er fundamentet. Det er der, man grounder. Hvor man har jordforbindelse. Hvor man skal stå fast (f.eks. i konflikter).

Når jeg laver fodøvelserne, så tænker jeg, at jeg ALDRIG nogensinde kan få mine fødder eller tæer til at gøre det, som instruktøren viser. Altså.. jeg kan slet ikke se det ske. Men det kan selvfølgelig godt ske. Hvis jeg øver mig. Og tør møde smerten, som er der. Hold fast, noget af det gør ondt. Det er så her du skal huske at bruge åndedrættet og ikke gå op i hovedet og flygte fra smerten......

Andre øvelser er på sin vis "nemme". Armsving f.eks. Det forekommer de fleste at være til at gå til. Dog kan det vise sig at være lidt sværere, når man skal gøre det 40 gange. Hurtigt. (her er det igen en fordel at bruge åndedrættet). Altså, højre arm frem 40 gange. Højre arm tilbage 40 gange. Venstre arm frem 40 gange. Venstre arm tilbage 40 gange. Begge arme frem 40 gange. Begge arme tilbage 40 gange..... Noget i den retning.

Der er også nogle koordineringsøvelser, der giver mig lidt grå hår.. Især når tempoet sættes op. Haha.

Prøv det selv og se, hvad I synes. :-)

Pas din egen badevægt!

Her kan man læse et fint debatindlæg om, hvorvidt det nu er ok at kommentere (nedladende) på tynde menneskers udseende, når det ikke er ok at kommentere på tykke menneskers udseende. Det ene er ikke mindre sårende end det andet. Man har ikke "ret" til at kommentere, bare fordi personen er tynd/slank.

Jeg er 170 cm og vejer ca. 55 kg (55-57 kg. Det går lidt op og ned). Jeg er tynd/slank. Det er såmænd fint nok. Men det undrer mig nogle gange, når folk siger "Spis noget mere kage. Du kan jo tåle det." For det ved de jo sådan set ikke en dyt om. De ved ikke, hvor mange huller jeg har haft i tænderne. Hvordan min hud gakker ud ved for meget sukker eller hvordan jeg får hjertebanken, hvis jeg har spist for meget slik.

De ved ikke, om jeg er tynd fordi jeg IKKE spiser kage eller hvad grunden nu kunne være. De ved egentligt heller ikke, hvordan jeg har det med min krop. Om jeg er tilfreds. Om jeg måske kunne tænke mig at ændre noget. Om jeg gerne vil øge min muskelmasse, men uden at øge fedtprocenten.

Jeg elsker kage. Jeg springer sjældent et stykke kage over (eller 2 stykker.. men lad nu det ligge).  Og kage/slik/chips er forbundte med hygge/socialt samvær/nu-er-det-jo-weekend-så-skal-vi-da-liiige/man-skal-jo-også-leve. Det skal man ikke ignorere. Sådan er det for mange - inklusive mig selv. Men der sker altså intet ved at man måske ikke ligefrem opfordrer andre til at spise mere kage. Tynd eller ej. Fredag eller ej. Fødselsdag eller ej. Ferie eller ej - og hvad man nu ellers har af undskyldninger :-)

Jeg ved godt, kommentarerne som regel er venligt/sødt ment. En kompliment til min krop. Sådan tager jeg det som regel også. Men altså.. Jeg skal ikke spise mere kage, fordi jeg er tynd, fordi du måske skal passe på med mere kage, fordi du er mindre tynd.

Jeg skal ikke spise kage for dig. Eller for andre.

Foto lånt fra: Pyntekagen 

Er det pga. for meget kage eller pga. Sekten??

I mit hjem er der ingen vægt. Så når jeg besøger folk, der har en vægt, så spilder jeg sjældent chancen for lige at veje mig. Det er ligemeget, om det er midt om natten og jeg har både tøj og støvler på..

Søndag ca. kl. 01: 59,8 kg

WTF?? Næsten 60 kg? Mig? Der i mange år har ligget omkring 52-53 kg? Det er jo vildt. De sidste par gange jeg har vejet mig, har jeg vejet ca. 55 kg. Jeg har aldrig før vejet så meget før.
Men så er det jo, jeg bliver lidt usikker og tænker: Er det pga. min træning i Sekten? Er det virkeligt musklerne, der er blevet større? Jeg kan jo med det blotte øje se muskler på arme og ben.

Eller er det min delle under navlen, der er skyld i vægtøgningen? Har jeg spist for meget kage? Kan jeg ikke tåle at æde løs, som jeg ellers altid har kunnet? Der er sket noget med min mave de seneste år og jeg kan ikke passe flere par bukser, fordi de strammer om maven. Og der hænder tit, at jeg ligner en gravid, når jeg har spist. Så... jeg ved ikke.

Jeg hælder mest til det første, men man ved jo aldrig.

Mærkelig skulder

Til crossfit opvarmning skulle vi starte med 50 sprællemænd. Armene helt op over hovedet og klappe. Midtvejs begyndte min venstre skulder at brokke sig. Resten af timen var der ikke noget.

Da jeg senere på dagen skulle åbne en dør med venstre arm (som ikke var tung/svær på nogen måde), brokkede den sig igen.

Nu er der ikke noget.

Food struggles & victories

Jeg synes, det er værd at prioritere tiden til at læse alle de historier, der er her:

http://www.niashanks.com/blog/food-struggles-and-victories#comment-2493

De handler om kvinders forskellige forhold til mad, vægt, sundhed og krop. De har alle kæmpet for at nå, hvor de er nu - og nogle af dem stadig kæmper.

Pointen er at vi er forskellige og det er forskelligt, hvad der virker for lige netop dig.

Kropsændringer

.. efter 'jeg-skal-lige-tage-mig-sammen' har jeg nu sorteret i lidt tøj og delt det i følgende bunker:

- tøj jeg kan passe

- bluser der strammer ved armhulerne
- bukser der strammer om lårene/jeg ikke kan få op om hofter/rumpe

- bukser jeg ikke kan lukke og/eller hvor hud buler ud over kanten hvis jeg kan lukke

Jeg har ikke målt mig, men det burde jeg måske. Der er i hvert fald sket noget med min krop, siden jeg ikke kan få 4 par bukser op om rumpen længere...

Forhåbentlig er muskler noget af årsagen til, at jeg ikke længere kan passe noget af mit tøj. Mest på lår og ved armhuler. Men jeg kan se, at grunden til at jeg ikke kan knappe visse par bukser, er noget hud (lad os bare kalde det en lille flot delle), der bare er blevet større i løbet af de sidste par år. Lige der under navlen. Lavtaljede bukser går bare ikke længere. Det er selvfølgelig lidt irriterende at skulle erkende, men jeg nægter altså at gå rundt i bukser, som strammer om maven og hvor jeg skal holde vejret for at det ser pænt ud.

Jeg håber, jeg en dag kan passe de bukser, der i dag strammer om maven. Det ville være dejligt. De andre bukser ryger ud/gives væk. Det samme med bluserne. Der er jeg nemlig stolt over, at jeg ikke kan passe dem mere.. hehe.