Årsager til lungekræft

Det er ikke meningen, at denne blog skal udvikle sig til at være en blog om kræft. Eller sygdomme. Men da bloggen er sundhedsrelateret, kan jeg godt lige få plads til et enkelt indlæg om lungekræft.

Der er lungekræft i min nære familie. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på det. Selv bruger jeg tid på at læse om sygdommen (årsager, behandling etc.).

Den væsentligste årsag til lungekræft er - som de fleste nok ved - rygning.

Fra Kræftens Bekæmpelse:

"Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med ca 4.280 nye tilfælde pr år."

"Mere end 90 pct. af alle tilfælde af lungekræft skyldes tobak. Risikoen øges, jo mere man ryger. En storryger har omtrent 20 gange øget risiko i forhold til en ikke-ryger. 

Både den mængde tobak, man ryger per dag og det antal år, man har røget, øger risikoen for at få lungekræft. 

Passiv rygning kan også give lungekræft. En ikke-ryger, der lever sammen med en ryger, har cirka 20 pct. øget risiko for at udvikle lungekræft.   

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. Efter man er holdt op med at ryge, falder risikoen for lungekræft år for år." 



Folk må virkelig selvom, hvorvidt de ønsker at ryge eller ej. Seriøst. Man skal bare også vide at lungekræft (eller kræft i det hele taget) ikke er for sjov.

En introverts fredag aften

Lad mig med det samme gøre det klart, at introverte alle er forskellige (kan ligge forskellige steder på introvert "linjen"), men vi alle lader op ved at være sammen med få mennesker, vi kender godt og/eller ved at være alene.

I går skulle jeg have besøgt et familiemedlem, som er ramt af alvorlig sygdom. Men pga. vedkommende har nedsat immunforsvar og jeg selvfølgelig var blevet godt og grundigt forkølet, valgte jeg at udsætte besøget. Mit hjem var beslaglagt, så jeg måtte finde på noget ude i byen. I starten stressede jeg lidt over det. Jeg er ikke så god til at tage hurtige beslutninger - eller spise alene ude - men det gik stille og roligt over.

Jeg startede med en sen frokost på en thailandsk restaurant. Forret og hovedret. Derefter gik turen i biografen (hvor jeg trods en lille bille slikpose endte med et godt lag belægning på tænderne). Klokken var ikke så mange endnu, så jeg travede hen til et af mine yndlingssteder i København, nemlig Maude's på Gl. Kongevej.

Grunde til jeg kan lide at være på Maude's:
- der er altid folk, men aldrig proppet
- jeg kan altid finde et roligt lille hjørne
- man kan købe hvid te
- der er hyggestemning og bløde stole

Men der er ikke billigt! En lille kande hvid te, en muffin og en over-standard-flødebolle koster over 80 kr. Så er det sagt.

Klokken var stadig ikke så mange, og det var vist også tid til et måltid igen. Jeg endte på den vietnamesiske restaurant Saigon Quan på Godthåbsvej, hvor jeg spiste en dejlig oksenudelsuppe.

Det var sådan en suppe, hvor man selv puttede mynte og spirer på - og det chili man nu kunne tåle.
Se, det er en suppe, jeg egentlig synes er ret svær at spise. Der er en ske og 2 pinde. Der er noget flydende, noget glat (nudlerne) og så kødstykker, der måske er for store til at spise i én mundfuld. Men jeg vælger den alligevel, fordi jeg elsker nudelsuppe :-)

Aftenen blev god fordi:
- jeg blev i nærområdet
- jeg kun tog steder hen, jeg havde været før og hvor jeg følte mig nogenlunde tryg (f.eks. vidste at der ikke var proppet med folk)
- jeg vidste jeg til enhver tid kunne tage hjem (der ville bare være gæster og jeg skulle være i soveværelset)
- jeg havde en god bog med (og en lille bille smartphone)
- jeg fik lov til at sidde i fred og ro alle stederne

Mindre aktivitet på bloggen

Pga. alvorlig sygdom i den nærmeste familie, vil der muligvis være færre indlæg på bloggen den næste tid (som kan være fra det næste halve år og frem).

Da træning og meditation betyder meget for mig og samtidig vil være en del af det, der får mig igennem forløbet, vil jeg forsøge at holde fast i det og delvis blogge om det. Men det bliver måske mindre detaljeret og med endnu færre billeder end før.

Nu varer det ikke så længe..

.. før jeg er helt rask igen. Det tog sin tid og det var kedeligt.
Min søvn-, mad- og træningsrytme (okok, jeg havde måske ikke ligefrem en træningsrytme) gik helt skæv og jeg arbejder nu forsigtigt, men stædigt på at rette op på sagerne igen.

Forhåbentligt kan jeg træne lidt Open Gym i morgen og så gælder det ellers Mobilitet mandag og crossfit tirsdag (+ tors + lør + man). Det vil vise sig, om jeg er for ambitiøs mht. crossfit-holdene hver anden dag..!

Jeg keder mig

Alle ved, at det er frygteligt kedeligt at være syg. Jeg har været sløj siden lørdag, men været syg for alvor mandag-tirsdag og i dag. Jeg har mest ligget i sengen/sofaen. Når jeg har været i en kortvarig friskhedsperiode (som nu), har jeg siddet op.
Men jeg har ikke trænet. Jeg har ikke været på job. Jeg har ikke været uden for en dør siden i søndags, bortset fra en hurtig tur i kiosken i mandags og en tur hos lægen i dag. Sidstnævnte sagde, at jeg nok smittede helt vildt, at mine lunger var fine, og at hvile og te var vejen frem.

Det er dødsygt at læse om andres sygdom, men som sagt så keder jeg mig altså.

Kvalmen har været et stort problem. Det er ikke meget mad, jeg har fået indenbords. I dag skyndte jeg mig at lave en skål med skyr, bær, rosiner, hørfrøolie og mysli. Jeg måtte kæmpe mig igennem 4-5 mundfulde og så sætte det fra mig. Senere fik jeg nedkæmpet 2 bananer (den første måtte virkelig tages i små bidder af gangen), 1 æble, 2 skiver rugbrød med syltetøj og senest scrambled eggs (ca. 2 æg).
Det var været nogenlunde samme kost mandag og tirsdag. I går forsøgte jeg mig med en god bøf. En lille tynd en af slagsen. Jeg måtte give op, før jeg var halvvejs. Så jeg har mest levet af æbler, bananer og a38...

Men nu er der endelig lys for enden af sygdomstunnellen. Kvalmen er overskuelig og jeg håber jeg kan klemme et lille måltid ned senere i aften.

Jeg hoster stadig. Jeg er stadig snottet. Jeg er stadig træt og havde også feber i formiddags. Så der er stadig lidt vej endnu. Men nu er tågen ved at lette og det er så rart.

Feber?? Virkelig?

Jeg har aldrig feber. Tror seriøst ikke jeg har haft feber siden, jeg var lille. Eller i hvert fald siden gymnasiet. Hvad jeg kan huske af. Så når jeg er syg, er det som regel en eller anden variation af forkølelse. Det gælder også denne gang - bortset fra at jeg lige tog min temperatur (mest for sjov skyld) og den så viste 38.
Så kan jeg bedre forstå, jeg skiftevis halvfryser og kampsveder.

Det mystiske er, at jeg ikke er varm på panden. Hos mig er det åbenbart kinderne der blusser op, når jeg har feber.

Mere sygdom

Endnu en weekend præget af sygdom:
- ledsmerter
- træthed
- kvalme
- nedsat appetit
- hoste med ugennemsigtigt gult slim (gør ondt brystet, når jeg hoster)
- hovedpine

Men der er ingen feber.

Derudover gør det stadig lidt ondt i venstre arm, når jeg forsøger at strække den helt ud...

>> Ingen træning siden i torsdags.. suk.

Mon det er høfeber??!

Sidste sommer kløede mine øjne. Der blev jeg sendt til øjenlæge, der ordinerede øjendråber til mig.

Forleden begyndte mit venstre - og kun det venstre - øje at klø. Det blev forværrret og i går var jeg ved at klø øjet ud. Det blev rødt og føltes som om jeg havde grus i øjet. Ikke spor rart. Dertil begyndte jeg at nyse og næsen løb.

Nu vil jeg forsøge at få en tid hos lægen i dag. Meget optimistisk. Hvis jeg ikke kan, så må jeg forbi apoteket og købe noget Benadryl. For jeg skal jo på Roskilde i dag. Ja, jeg skal så.