Viser opslag med etiketten Jacob Søndergaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jacob Søndergaard. Vis alle opslag

torsdag den 11. juli 2013

Inspire Convention 2013

Da jeg er på vej væk fra crossfit (og har været det længe), er jeg på udkig efter andre træningsformer. Jeg har været glad for Anna Bogdanovas 1200x-hold, men jeg holder stadig udkig. Også fordi jeg bare synes det er interessant at læse om og lære om forskellige måder at træne på.

13.-15. september er der Inspire Convention i Hillerød.

Her er et slaraffenland af forskellige træningsformer. Jeg har bl.a. luret på Tacfit (et indlæg om det senere), Kettlebell basis med Thierry Sanchez, The Ido Portal Method - handstand, Outdoor MoveNat Movement med Dennis Frisch m.m.

Fredag er PREConventions. Det er halv- eller heldagskurser. Her ligger f.eks. Bodyschool med Umahro Cadogan, Jacob Søndergaard og Anna Bogdanova kl. 12-18 samt Ido Portal med gymnastisk orienteret styrkeudvikling kl. 13-17.

Lørdag og søndag er master classes, workshops og foredrag af 1-2 timers varighed.

Deltager man kun fredag, koster det 895 kr.
Deltager man lørdag og søndag, koster det 1600 kr.
Deltager man fredag-lørdag-søndag, koster det 2195 kr.

MEN kun hvis man køber før 1. august. Ellers er det lidt dyrere. (dvs. 995 kr., 1700 kr., 2395 kr.).


Jeg overvejer. Det gør jeg.

torsdag den 9. maj 2013

Wonder & wellness

På siden Wonder & Wellness kan du - udover at søge efter wellness-steder - læse artikler om bl.a. træning og kost af Anna Bogdanova og Jacob Søndergaard.

Emnerne er f.eks. vigtigheden af søvn, om kaffe er godt eller knap så godt for dig, hvorvidt detox (og på hvilken måde) er hensigtsmæssig, hvordan man får tid til at træne m.m.

Det er forholdsvis korte artikler, som alle har tid til at læse og kan give små fif til kost eller træning. Jeg er jo stor fan af især Anna Bogdanova (men de kører efter samme principper) og holder godt øje med, hvad hun foretager sig. Via disse artikler kan du få et glimt af, hvad hun/de står for og om det er noget for dig. Du kan selvfølgelig også bare læse på deres hjemmesider. På Annas blog får du også gode tips og idéer.

lørdag den 6. april 2013

Hvordan er det der nye træningsmagasin Træn?

Et nyt magasin om funktionel træning er på gaden. Jeg var nysgerrig efter især at læse interviews med Anna Bogdanova og kæresten Jacob Søndergaard.

Der er artikler om ny nordisk mad, profilen af de 2 ovennævnte, artikel om crossfit, test af høretelefoner samt det løse. 

Foto lånt af: Modspil


Anna og Jacob:

Det var dejligt at læse om Anna og Jacob, fordi jeg synes at især Anna står for en masse gode interessante meningsfulde ting. Jeg har fulgt hende tæt i et par år (siden hun anbefalede mig at tage magnesiumtilskud for at sove bedre, da hun var træningsekspert på I form) og derfor var der måske ikke så meget nyt at læse for lige netop mig

For andre er det måske interessant at læse om:

Jacob: "Jeg kan holde .mig i form med en moderat indsats, fordi jeg laver få øvelser, der aktiverer størstedelen af kroppens muskulatur. Det har gjort mig teknisk god, så jeg kan træne tungt - og dermed får jeg meget ud af den tid, jeg lægger i træningen."

Anna: "Hvis man ikke kan følge en plan, er det fordi, den ikke er rigtig for én. Man skal kunne holdefast i den, og det skal også være sjovt."

Jacob: "Folk er mentalt pressede og fysisk overbelastede. Deres kroppe er pressede, fordi de springer måltider over, drikker kaffe for at tage sulten og ryger smøger. Og så er der mange, der på ugeplan får 25 procent af deres kalorier fra alkohol."

Anna: "Hvis man skaber et for stort kalorieunderskud, hvor man samtidig træner meget, brænder kroppen ud. Og en for voldsom ændring i kosten kan forstyrre kroppen i helt op til halvandet år efter."

Jacob: "Folk begynder ofte med træningen, da det er lettest at tage fat på, så kommer ernæring og så til sidst søvn. Problemet er, at det er den modsatte rækkefølge, resultaterne sker i (...) Resultaterne kommer langsommere,, hvis ikke man får restitueret rigtigt. Og når folk prioriterer deres søvn højere, kan de også træne hårdere."

Jeg undrer mig dog over, hvad de selv træner de 3 x 20 minutter om ugen, de har tid til at træne. 
Er det programmet fra "Sixpack på 6 uger"? 
Hvorfor har der skrevet så meget om Jacobs e-bog "Sixpack på 6 uger", når man kan downloade den på nettet? 
Det kunne også have været interessant at høre mere til Annas træningsfilosofi og træningskoncepter, så der ikke var den overvægt af Jacobs træningskoncept.


Crossfit:

Artiklen er én stor hyldest og reklame for crossfit. Der er ikke en snert af kritisk tilgang. Overhovedet. Det er problematisk, og det siger jeg som én, der - om end modvilligt - er på vej væk fra crossfit.

Jeg siger ikke, at artiklen nødvendigvis skulle hegle crossfit ned. Der har været en del kritiske røster i medierne på det sidste. Men det er påfaldende, at der intet står om skader. 

Dertil kunne jeg savne en lidt bredere tilgang til crossfit. 
Måske små interviews med de fysioterapeuter, der er tilknyttet de forskellige crossfitcentre. 
Måske interviews med nogle tidligere medlemmer. 
Måske interviews med medlemmer, der havde en svær start men som kom over det. 
Måske interviews med medlemmer som har haft skader, men som kom over det.
Måske interviews med trænings"folk" med anden baggrund end crossfit for at høre om deres syn på det (det kunne faktisk have været interessant at høre lige netop Anna Bogdanova og Jacob Søndergaards holdning til det)
Måske noget om gode råd til nye medlemmer. Især dem der ikke har trænet før/kun trænet lidt. Det havde ikke behøvet at være meget. Men måske noget med at man skal passe meget på i starten, da det både er avancerede øvelser, der er tidspres og man hurtigt kan blive grebet af stemningen på holdet. 
Hvordan skelner man mellem ømhed og smerte? Hvordan kan man det, hvis man ikke er vant til at træne? 

Jeg er stadig glad for crossfit. Jeg har det ikke godt med at være på vej væk. Og ja, jeg har gjort VIRKELIGT meget reklame for Crossfit Copenhagen. Til alle der gad høre om det og læse om det. Sagt at det var for alle. Det ved jeg ikke længere om jeg synes. Desværre. 


Test af høretelefoner:

Jeg ved ikke lige, hvorfor høretelefoner skal fylde 8 sider i et magasin om funktionel træning.