søndag den 30. juni 2013

Kundalini yoga "Rebirthing"

I Yogacentralen på Frederiksberg har de 2 kundalini yoga hold om søndagen. Sidste uge prøvede jeg kundalini for kvinder. I dag var det Rebirthing.

Det var 4. gang ud af 4 omhandlende "House cleaning" og det kunne være en udfordring, hvis man var ny til kundalini yoga, da man skulle sidde meget og meditere.

Kundalini yoga har en fast ramme. Man starter med at tune in (centreringsøvelse) ved at sige mantraet ONG NAMO GURU DEV NAMO og man afslutter altid med at synge The sunshine song. Det giver - for nogle - lidt tryghed - når man er ude i nyt yogaland :-)

Timen gik egentligt med at sidde med rank ryg og holde hænderne forskellige steder på kroppen, imens underviseren guidede os igennem en slags selvhypnose. Man startede med at holde hænderne foran brystet, så om halsen, så på panden og til slut oven på hovedet. Det var forholdsvis lange sekvenser, hvor vi f.eks. lyttede til en sang imens.

Temaet var at få renset ud. Give slip på gamle mønster, der ikke længere gjorde en noget godt. Blive vred. Gå ind i sig selv. Dybere og dybere. Ned til det ubevidste. Ned til det smertefulde. Og så sende smerten tilbage til universet. Det er en mental øvelse og kræver fuld koncentration og indlevelse.

Det blev lidt abstrakt for mig inde i mit hovede, men jeg kan godt lide selve idéen. Fysisk reagerede jeg med lidt kvalme og med at blive lidt svimmel. Nåh ja, og mine ben begyndte at sove og jeg var også ved at falde helt hen (vågnede med et diskret spjæt mere end 2 gange...). Kvalmen var en måde for min krop at rense ud på, sagde underviseren. Andre havde set nogle stærke farver.

En interessant time og jeg vil klart vende tilbage :-)




Brunch @ Laundromaten, Frederiksberg

Brunch er en herlig opfindelse og havde jeg råd, spiste jeg det gerne ude hver weekend. Det er dog ikke muligt, men jeg vil gerne dele mine brunchoplevelser med jer, når jeg nu falder over dem i ny og næ.

Det jeg holder øje med er:
- hvordan er kvaliteten i forhold til prisen
- hvor meget forskelligt mad er der
- hvor meget kan jeg lide af det der er
- hvor meget mad der er (bliver man mæt?)
- hvor meget støj er der/er der hyggeligt/hvordan er stemningen

Jeg går kun efter tallerkenserveret brunch, altså ingen buffetter, og jeg er en doven hund, så i første omgang er det især brunchsteder på Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro der vil blive omtalt.

I går spiste jeg brunch på Laundromaten på Frederiksberg
Hvor: Laundromaten, Gl. Kongevej 96 (de har også filialer på Nørrebro og Østerbro)
Hvad: Dirty brunch
Pris: 138 kr.

En Dirty brunch inkluderer rugbrød, hvidt brød, briksmør, grillet tomat, 2 små pølser, røræg, bacon, kartofler, ananas, melon, youghurt med sirup og mysli, pandekager, nøddecreme, ost og et lille glas juice.



Juicen var lille, men lækker.
Youghurten, frugten, tomaten og kartoflerne var fine.
Nøddecremen var dejlig.
Hvad der trak ned var de standard pølser, de lidt tørre pandekager og den lidt ulækre bacon (jeg er bare ikke så meget til for meget fedt på bacon. Er man det, så vil man nok ikke være utilfreds).

Udvalget var ok stort til min smag (der var rigeligt med æg) og man blev mæt, men en lidt større juice måtte godt have være inkluderet i brunchen.

Jeg er ikke så vild med ost, men ellers var der kun ting, jeg kan lide.

Laundromaten ser ud til at tiltrække mange slags folk. Der var både børnefamilier, par, venner og enkeltpersoner (kan man sige det??), som mig selv.
Det er nemt at finde sig et godt hjørne, hvis man kommer når de åbner, men støjniveauet kan godt blive lidt højt.

Alt i alt var det ærgeligt med de kedelige ting på tallerkenen især når det kostede 138 kr. og det var ikke umiddelbart et sted, jeg ville spise igen (når nu der er så mange andre fede brunch steder i byen).

lørdag den 29. juni 2013

Dagens morgenmad


En lille portion morgenmad en rolig lørdag formiddag (skal spise brunch senere):

Skyr (ca. 5 skefulde)
Hørfrøolie
Kanel
Vaniliepulver
Eqology Multichi kosttilskud (10 ml)
Blåbærsirup (meget lidt)
Blåbær
Hørfrø
Sesamfrø
Græskarkerner
Solsikkefrø
Morbær
Tranebær
Rosiner

torsdag den 27. juni 2013

1200x # 5

1200x har været aflyst 2 torsdage i træk. Til gengæld får vi ekstra træning i den anden ende.

I dag var vi 3 på holdet og dagen bød på øjenøvelser og snatch.

Vi brugte forholdsvis lang tid på øjenøvelser. Det var noget med at øjne og indre øre hang sammen med.. æh.. nogle øvelser.
Så først kiggede vi på vores ene finger lige ud for vores næse. Dernæst kiggede vi forskellige steder hen på den anden finger og så tilbage på fingeren ud for næsen. F.eks. havde vi en finger ud for næsen og en finger oppe i højre hjørne eller oppe i venstre hjørne eller nede i højre hjørne (altså af synsfeltet) etc.
Efter 3 gange frem og tilbage fra den ene finger til den anden finger (kun øjnene bevæger sig), skulle man teste dagsformen. Man valgte selv en øvelse. Jeg squattede. Man skulle så se, om øvelsen gik bedre, værre eller ingen ændring.

Senere skulle hovedet følge med øjnene i forskellige lignende øvelser.

SNATCH:

.. er det længe siden jeg har lavet.
Anna mente 12 kg var passende til mig.
1-2-3-4-5

1 snatch og 1 goblet squat (begge sider)
2 snatch og 2 goblet squat (begge sider)
etc.

Note til mig selv:
- Ikke tænke over det. Bare gå i gang..! Det var især et problem med min svagere venstre arm.. Den var bare mere usikker og armen sejlede lidt rundt.
- Hurtigt op med armen
- Spænd balderne
- Albuen tilbage.
- Have kb løs i hånden.

Resultat:
- fik pulsen op
- snatch er sjovt
- ømme håndled med blå mærker er et must, når teknikken ikke er i hus endnu

søndag den 23. juni 2013

Kundalini yoga for første gang

Yogacentralen på Frederiksberg har de mange forskellige slags yoga. Herunder kundalini yoga som jeg prøvede for første gang i dag en stille søndag eftermiddag.



Holdet hedder Kundalini for kvinder. Lige bagefter er der et hold for begge køn, der hedder Rebirthing. Underviseren hedder Christina Jotipal og har også en FB-side.

Kundalini yoga er yoga, som jeg aldrig har prøvet det før. Her var ingen statiske stræk. Det er en af de mest spirituelle former for yoga og har fokus på både det fysiske, det følelsesmæssige og det spirituelle. Denne time bestod af åndedrætsøvelser, fysiske øvelser, meditation og lidt chanting.

"Anvendelsen af disse teknikker aktiverer effektivt kroppens energisystemer (meridianer og chakraer) og øger kroppens naturlige energiflow. Kroppens kirtelsystem og nervesystem afbalanceres og effekten har en udrensende, vitaliserende og helende virkning der styrker krop og sind." (fra Christinas side)

Vi lavede en bestemt åndedrætsøvelse flere gange i timen, nemlig breath of fire. Man trækker vejret hurtigt og rytmisk ved at puste ud ved at trække navlen ind. Det var i sig selv lidt en udfordring. Jeg gjorde det langsommere end de 2 andre på holdet. Især da det senere skulle kombineres med øvelser. F.eks. skulle vi ligge på ryggen med benene lodret og fødderne flekset, imens vi lavede breath of fire. Senere skulle benene skiftevis op og ned.

Men den øvelse der gjorde mest indtryk på mig fysisk var katte-øvelsen, hvor man trækker vejret ind, når man skyder ryg og vejret ud, når man svajer. Eller også var det omvendt. Øjnene er lukkede og når man svajer i ryggen, skal hovedet "se" ligefrem. Det lyder umiddelbart ikke så svært, men det skal altså gå stærkt. Det er korte, hurtige, rytmiske åndedrag og jeg blev selvfølgelig hurtigt svimmel.....


Foto lånt af: Clivir


Det hele var lidt anderledes og sammen med at jeg reagerede fysisk på det, så er jeg blevet nysgerrig og vil gerne prøve det igen. Det virker ret spændende! Det er lidt, som da jeg prøvede body-sds første gang og min krop også gakkede lidt ud. Jeg er meget overrasket og lidt imponeret over hvad det gør ved mig og er nødt til at undersøge det nærmere :-)


3 stricte pull ups

Det lavede jeg i går og det ville jeg da lige dele med jer :-)

lørdag den 22. juni 2013

Mikro kettelbell træning i stuen

3 runder af: (12 kg)

- 8 goblet squats
- 10 swings

3 pull ups (ikke chin ups :-)

2 runder af: (12 kg)
- 10 swings
-  2 chin ups


fredag den 21. juni 2013

Tag hensyn til din introverte (og ekstroverte) ven

Citat fra bogen "Introvert - stå ved dig selv" af Anna Skyggebjerg:


"Man skal ikke kaste surpriseparties efter introverte i den overbevisning, at vi ville have godt af at komme lidt ud.
Lige så lidt som vi skal overraske ekstroverte kærester med at have booket en uge på meditations-retreat, fordi vi synes, de ville have godt af at komme lidt ind." 


mandag den 17. juni 2013

Hjemme-kb-træning

12 kg kettlebell.
5 minutter.

10 runder af:
15 sek. kb swings
15 sek. hvile

Første 5 runder: 10 swings pr. runde
Næste 5 runder: 11 swings pr. runde


Sved på pande.
Pulsen op.
Husk at spænde balderne.


Ugens træning

Uge 24:

Onsdag: 30 min hjemme-dynamic yoga
Torsdag: 20 min hjemme-kb

Ok tilfreds.

søndag den 16. juni 2013

Asiatisk hudpleje

Jeg er adopteret fra Korea. Jeg har koreansk hud. Jeg har altid brugt vestlige hudplejeprodukter.

MEN nu er jeg begyndt at læse en masse om asiatiske hudplejeprodukter. Om asiatisk hudpleje. Der er nogen der siger, at det er bedre for en asiatisk hud at bruge produkter der er målrettet asiatisk hud.

Foto lånt af: Allure


Jeg er lidt nysgerrig og har altså læst en del og har fundet ud af at:

- asiatiske kvinder bruger mange flere produkter og meget mere tid på hudpleje end vestlige kvinder (her er ikke noget 'less is more'). Et program kunne f.eks. sagtens se således ud:
- fjerne make up
- rense huden
- toner
- øjencreme
- emulsion
- essence
- serum
- cream
- solcreme

- der gøres ofte brug af 'double cleansing': Først en olie til at fjerne makeup. Dernæst en (foam) cleanser til at rense huden

- hudplejeprodukter er i hård konkurrence og kvaliteten og priserne er dermed meget sjovere end herhjemme

- teknologien er længere fremme

- solcremer er bare bedre (+ større udvalg) - solbeskyttelse tages meget alvorligt

Foto lånt af: Dealmoon


Jeg mangler at undersøge, hvorvidt der er nogle mærker der er uden syntetisk farvestof, parabener, syntetisk parfume, mineralsk olie etc. Om de er allergivenlige.


Læs evt. selv mere her:

Asian skin care guide
Asian skin
Asian skin care brands
Asian morning skin care
Double cleanse
Korean skin care routine
Korean skin care
An intro into Korean skin care

fredag den 14. juni 2013

Futura kosttilskud

Sponsoreret indlæg


Jeg er blevet tilbudt en Futura-pakke bestående af:

- Immunforsvar
- Tranebær
- Host let
- Silica
- Fiskeolie 1000
- Kalk + D3

Af praktiske grunde har jeg valgt at teste få produkter af gangen. I første omgang er det fiskeolien og Kalk/d-vitamin.

Fiskeolien indeholder pr 1. kapsel:
Koncentreret fiskeolie: 1000 mg
Omega-3: 540 mg
- heraf: EPA og DHA: 450 mg
- E-vitamin: 5 mg

Dagsdosis: 1-3 kapsler (100 kapsler i en bøtte)


Kalk/d indeholder pr. 2 tabletter:
- d3 vitamin: 10 ug
- calcium: 800 mg

Dagsdosis: 2 tabletter (190 tabletter i en bøtte)


Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg ved, om produkterne virker - hvad jeg skal se efter - men det skader vel ikke at prøve, tænker jeg :-)

torsdag den 13. juni 2013

Træning med kettlebell i fugtigt vejr..

Det har regnet. Det er fugtigt. Det er møglummert.
Så da jeg havde lavet 20 minutters workout med 12 kg kettlebell, svedte jeg temmeligt meget.

Det blev til 3 runder af:
- Goblet squat 10-5-3
- En slags renegade rows 6-4-2-1 (eksplosivt op og ned på 6, eksplosivt op og ned på 4 etc..)

7 runder af:
- 15 sek. arbejde og 15 sek. hvile
- 10 swings på 15 sek.

Det var lige tilpas til mig i dag med en spændt ryg.

onsdag den 12. juni 2013

Interview # 4 (kvinder i træningsforløb)

Hvem: Sarah, 33 år, København
Hvad: Krisztina Marias Boot camp 180 grader


* Hvad er det for et forløb/program du har valgt? Hvad indeholder det? (vær gerne meget konkret: hvor længe varede det, hvor tit skulle man træne, hvilke øvelser, hvad kostede det, var der andet med i "pakken" end træning, f.eks. kost)

Et 4 uger "Boot camp 180 grader" forløb med Krisztina Maria, hvor man er på et hold med 10 kvinder ialt.
De 4 uger indeholder, 8 trænings timer ialt ( 4 konditionstrænings timer og 4 styrketrænings timer med vægtstænger), derudover skal man selv træne 1-2 gange om ugen på egen hånd efter Krisztina Marias guidelines.
Den første times styrketræning er en personlig træningstime med Krisztina Maria hvor man lærer hinanden lidt at kende og hun kan høre om ens mål og udfordringer, samt vise de forskellige styrketræningsøvelser vi kommer til at træne senere og få en fornemmelse for vores styrke og teknik i øvelserne. De resterende 7 gange er man på holdet og træner alle sammen sammen.

Yderligere er der to gange i forløbet også workshops. Første gang med fokus på tankegang og kost, anden gang med fokus på træning og restitution.
I forhold til kost skulle vi lave maddagbog og sende hver uge, som vi fik feedback på via mail.


* Hvorfor har du valgt at følge netop dette forløb/dette program?

Jeg har fulgt Krisztina på facebook og hendes blog og hendes No nonsens, at sige tingene lige ud som de er kan jeg godt li og tænkte det var det spark bagi jeg havde brug for, for at komme igang med en sundere livsstil og tabe mig lidt.
Med hende er der ingen genveje og forløbet var også lagt op til at arbejde med de bagvedliggende mentale grunde til at man kan have svært ved at motivere sig selv til træning og overspise.
Det tiltalte mig også at man var på et fast hold med 9 andre som man kunne sparre, træne og netværke med. Måske endda nogen man kunne holde kontakten med og træne med efterfølgende.


* Hvad var dine udfordringer i forløbet? Og hvordan håndterede du de udfordringer?

Jeg har i de sidste par år døjet med en overbelastningsskade i mit venstre knæ, løberknæ, som desværre også kom frem efter et par gange konditionstræning hvor jeg havde givet den gas, fordi jeg tænkte at nu have jeg meldt mig til så skulle jeg også give mig 110% så længe det holdt, og måske denne gang ville der ikke være problemer..... ja ja.
Men det viste sig faktisk at være til det gode for det afdækkede nogle intonationsmønstre hos mig som jeg ikke før har været opmærksom på. Nemlig at jeg har en tendens til at give op og syntes det kan være lidt synd for mig når tingene går imod.
Krisztina Maria fik mig til at fokusere på de ting jeg trods knæet stadig kunne træne og så yde mere der, det hjalp og det bruger jeg stadig.


* Hvad var det vigtigste du lærte? Hvad tager du med dig? Mentalt og/eller fysisk.

Sjovt nok er det som står aller klarest og som jeg stadig efterlever, selv om meget af det andet halter, er at komme i seng i ordentlig tid.
Efter allerede et par dage kunne jeg mærke hvilken helt utrolig effekt det havde på mit overskud, mit humør og min spisetrang.
Noget andet var min mentale indstilling til konditionstræning og at det er nødvendigt at kunne løbe, der er jeg blevet meget bedre til at fokusere på de ting jeg kan og give den gas der i stedet for at gå i stå og syntes det er synd for mig at jeg ikke kan løbe.

Har også fået en netværksgruppe på Facebook hvor alle os fra holdet skriver og hjælper med at holde hinanden til ilden.

Og så at ting tager tid.... tålmodighed og vedholdenhed er mine bedste træningsredskaber.

* Hvad kunne med fordel forbedres i forløbet?

4 uger er faktisk kort tid, så selv om du arbejder aktivt med de forskellige ting og prøver at få det ind i hverdagen så står man hurtigt igen alene med det og det syntes jeg kan være svært.
Så man kunne med fordel gøre forløbet lidt længere måske med en opfølgende personlig træningstime med Krisztina Maria.


* Hvordan synes du som helhed om forløbet/programmet?

Virkelig godt og bestemt pengene, sveden og tårerne værd.
Selv om det har været svært at følge videre selv, kan jeg nu mærke at jeg har fået nogle redskaber som gør det lidt lettere at trække mig selv igang igen.


* Hvad er sundhed for dig?

Sundhed for mig er en sund sjæl i et sundt legeme. At føle mig stærk, sund og fuld af overskud både mentalt og fysisk.


Du kan læse mere om Boot camp her. Næste hold starter op i september.

mandag den 10. juni 2013

Hvorfor lige dynamic yoga?

Jeg er blevet forholdvis tiltrukket af dynamic yoga på det sidste. Jeg synes det passer så glimrende sammen med Anna Bogdanovas filosofi og den tilgang hun har til træning: Det må ikke gøre ondt.

På  Helene Krenchels blog kan du læse et indlæg om dynamic yoga og herunder om Birgitte Gorm Hansen.

Der står bl.a.:

"I de fysiske stillinger ser vi sådan på det, at det er helt fint at mærke sine led og muskler, men de skal være i sikkerhed og kunne åbne sig og give slip. Ønsker du fx at åbne dit hofteled, åbner det sig egentlig ikke ved, at du strækker musklerne omkring hofteleddet helt vildt, for det bliver du bare smidig af, men den dybe spænding omkring hoften er ikke blevet forløst. Et led giver slip og åbner sig ved, at musklerne i hele kroppen lærer at arbejde sammen og støtte op om leddene sådan, at de kan blive frie og mere mobile uden smerte eller skader."

og 

"Grundlæggende kan du sige, at når du laver en fysisk øvelse,  der gør ondt, skaber dit nervesystem et alarmsignal, og det svarer din hjerne på ved at danne endorfiner. Disse smertedæmpende stoffer trækker vi mennesker typisk på, når der er fare på færde, og vi har brug for superkræfter. De giver os også en behagelig følelse af at være ”høje”, glade i låget eller… forløst, som du kalder det. Men de gør os også en lille smule følelsesløse, så vi faktisk ikke mærker kroppen helt skarpt og klart i vores yogapraksis.
Så, vi ønsker at undgå den situation, hvor jeg som lærer presser dig, så det gør ondt, og så du udløser endorfiner, som giver dig et ”rush”. "
Kan meget godt lide idéen om, at man skal undgå smerter, da det - via endorfiner - kan forhindre os i at mærke kroppen (og herunder at tage vare på den). At det ikke behøver være No pain, no gain. 

Ugens træning

Uge 23:

Tirsdag: en halv times hjemme-dynamic-yoga
Torsdag: 1200x
Fredag: 3,5 times dynamic yoga workshop

Ganske tilfreds :-)

søndag den 9. juni 2013

At være introvert er ikke det samme som...

... at være genert.

En introvert trækker sig fordi hun er overstimuleret og/eller har brug for at lade op - alene eller i selskab med få andre mennesker.

En genert står på sidelinjen, fordi han er bange for hvad andre tænker om sig. Bange for at blive dømt.

Man kan sagtens være både genert og introvert. Men det er 2 forskellige ting.
Man kan også være genert og ekstrovert.


lørdag den 8. juni 2013

Sidste uges træning

Uge 22:

Tirsdag: en halv times hjemme-dynamic-yoga
Onsdag: Back strengthening (iyengar yoga)
Torsdag: 1200x

Ok tilfreds :-)

1200x # 4 torsdag 6/6-13

Synes tiden går for hurtigt. Har kun 3 gange tilbage..


Solskin igen.
Ud i gården med 2 kettlebell (12 kg og 16 kg til mig). Det er noget med at gå hen af en gang, op af en trappe, ud gennem restauranten og ud i gårdhaven. Det er træning i sig selv.. og det var hårdt da de skulle på plads efter træning..!

Forskellige opvarmningsøvelser, bl.a. noget capoeira halløj, som vist var inspireret af kæresten, som havde været på Ido Portal Convention..

Læs mere om Ido Portal her og her.

Planke-versioner hvor det f.eks. højre knæ skal op til brystet (altså lige frem), til højre albue, til venstre albue (altså krydses).
Fokus på at skubbe gulvet væk fra skuldrene og armhulerne.

Goblet squat:
12 kg. 10-5-3.
Box squat. 
Langsomt ned, eksplosivt op. Fokus for mig på kun at gå til vandret, da det er der mit haleben tipper ind under mig.

Suit case deadlift:
12 kg. 
Bøje lidt i benene. Kb ved den ene side. Dødløfte ned og løfte kettlebell. Fokus på lige hofte. Her var vi sammen 2 og 2 og skulle holde øje med, om hoften nu også var lige. 

Foto lånt af: Eclectickettlebell


Sumo dead lift:
- med 2 kb. 12 og 16 kg.
Bredstående. Begge kb står mellem ben på linje med fødderne. Gøre klar ved at løfte brystet og sænke rumpetten - lige ryg. Så dødløfter man dem begge. Fokus på at spænde i core. Den skæve vægt udfordrer coren! 

Efter træning snakkede jeg lidt med Anna. Hun sagde en masse kloge ting, som jeg selvfølgelig ikke kan huske, så jeg spurgte hende igen på 1200x-gruppens FB-side og hun svarede:

"du havde vildt god bevægelighed, og nu er det på tide at kunne lære at styre den bevægelighed - med vægt på. Kan du huske den performance pyramide jeg sendte dig engang? Og nu jeg tænker over det, så tror jeg også du har brug for at lære at arbejde i andre planer - dvs inkludere rotation og sidebevægelser med."

Noget af det fede ved 1200x træningerne - udover de små hold, Annas præcise individuelle rettelser og kommentarer og følelsen af at være i virkeligt gode hænder - er at hun altid har tid til lidt ekstra gode råd, kommentarer eller bare lidt snak. Hun er også meget aktiv inde på 1200x-FB-gruppen og det gør, at man bedre kan få svar på det man nu lige glemte at spørge om til træningeller genopfrisket det man ikke kan huske. 

Fik jeg nævnt, at jeg godt kunne lide sumo dead lift med kettlebells? Dødløft har ellers aldrig været min ven, fordi jeg var bange for at skade min lænd og i øvrigt ikke løftede korrekt. Har ikke løftet min kropsvægt endnu i dødløft.. Men det her var sjovt af en eller anden grund. Bedre teknik har nok en del af gøre med sagen.. 

1200x # 3 torsdag 30/5-13

Solskin.
Træning uden for på græsset i gården i Charlottehaven.
Hård planke-version.
Kettlebell øvelse som minder lidt om windmill.
Swing interval.


Endnu en skøn træning hvor jeg blev udfordret især på planke-versionen og swings.

Planken: 
Lig i planke med parallelle arme. Halebenet er skubbet lidt ind under dig. Skub dig op så armene er strakte. Evt. en arm af gangen. Hænderne er lidt foran skuldrene. Ned igen. Evt. en arm af gangen.
Gentag 5-8 gange.

Windmill-agtige øvelse:
Stå med fødderne mod venstre - den ene lidt foran den anden. Bøj i benene. Højre arm strakt over hovedet. Strit med numsen mod højre, imens du bøjer mere i benene indtil du næsten kan røre gulvet med venstre arm strakt. Se på kb/arm over hovedet hele tiden.
Eksplosivt op igen med spændte baller. 

Har du styr på det, så kan du have en kb i armen over hovedet. 
Jeg havde 8 kg.
Er der styr på det, kan du evt. løfte en kb med den venstre arm samtidig. Det sprang jeg over..

Kb swings:
Lidt med begge hænder og lidt en arms swing.
10 swings på 15 sekunder. Noget pause (måske 10 sek.). Fortsættes. Senere 11 swings på 15 sekunder. Så 12 swings. 

Fik pulsen op på den gode måde. Startede med to arm swings med 12 kg. Da vi skulle lave en arms tog jeg 8 kg og fortsatte med de 8 kg, da vi tog 2 arms igen med 11 og 12 gentagelser. Fokus på teknik. 
Eksplosivt op. Spænde i kerne og baller. 

Swings er en basis kettlebell øveles og man kan ikke øve sig nok i den. Så er det jo meget godt, at jeg kan lide den øvelse :-) Den kræver både styrke, teknik og kan få pulsen op.

onsdag den 5. juni 2013

En hyldest til mig selv...

I dag onsdag 5. juni 2013 blev dagen, hvor jeg kom op på 4 stricte chin ups i træk.

tirsdag den 4. juni 2013

Til foredrag om at være introvert 30/5-13

Anna Skyggebjerg holdte i torsdags foredag i Politikens Sal for ca. 300 mennesker.

Emne: Introvert - stå ved dig selv

Foto fra Annas reception


Anna er introvert. For hende - og mange andre introverte - er det noget af en udfordring at holde sådan et foredrag. Noget der kræver megen forberedelse og masser af tid før og efter foredraget til at lade op igen alene eller i selskab med få gode venner/familie. Hun var ude af comfortzonen. Hun var ikke tryg. Hun følte sig ikke hjemme, på hjemmebane eller tilpas.

Men hun gjorde det alligevel fordi emnet var så vigtigt for hende.

For os introverte var det dejligt at se hende på scenen og fortælle sikkert og tydeligt og med gode pointer hvorfor det er ligeså godt at være introvert som ekstrovert. Det ene er ikke bedre end det andet. Hun er ude i et ligestillingsærinde. Og jeg synes hun gjorde det godt.

Selvom man havde læst bogen "Introvert - stå ved dig selv", så synes jeg at man fik noget ud foredraget. Nu skal det lige nævnes, at jeg for tiden suger alt hvad der omhandler emnet introvert til mig, så andre kunne måske mene at det mest var gentagelser. Dog synes jeg bestemt at det var inspirerende at opleve hendes  mundtlige formidling af hendes argumenter og eksempler.

Hvis du tænker at du ikke heelt ved, hvad det vil sige at være introvert, så læs med her:

- du får energi af at være alene eller sammen med få mennesker (hvor ekstroverte får energi af at være sammen med mange mennesker)

- du tænker før du taler (mens ekstroverte tænker imens de taler)

- du foretrækker at formulere dig skriftligt fremfor mundtligt

- du kan ikke lide at afbryde andre eller bryder dig om at blive afbrudt

- du kan ikke altid overskue/hader at deltage i store fester hvor du ikke kender så mange og hvor man skal rundt og mingle og small talke). Du finder måske på alverdens krumspring for at undgå dem og hvis du ikke kan, så spekulerer du meget på, hvornår du "må" tage hjem igen

- faktisk bryder du dig ikke om at small talke men foretrækker dybe samtaler om andet end hvad man laver

- du foretrækker at lytte fremfor at tale

- du foretrækker få nære venner frem for mange bekendte

- du er ofte kreativ/fantasifuld/"nørdet" (har et rigt indre liv)

- du bliver hurtigere overstimuleret


Det er vigtigt at understrege, at man kan ligge hvor som helst på linjen ekstremt introvert til ekstremt ekstrovert. Man kan sagtens være introvert og have nogle ekstroverte træk. Som regel falder man mere i den ene "kategori" end den anden.

For os der først for nylig har opdaget at der er noget der hedder introvert og at der er 30-50 % (50 % i USA), der er det, er det en enorm lettelse - uanset om man føler man får en etiket på eller ej - at vide at det er ok at være, som man er. At det er ok ikke at sige så meget. At være social på en anden måde - ikke at forveksle med at være asocial. At have brug for tid alene - og nyde tiden.

Jeg ved ikke, om Anna har planer om andre foredrag, men jeg kan anbefale både hendes foredrag og hendes bog "Introvert - stå ved dig selv."


Social introverts på FB
Introvert zone på FB
Introverts are awesome på FB
Introvert power på FB

Introvert Spring blog

mandag den 3. juni 2013

Maude's


Hos Maude's på Frederiksberg kan du nyde f.eks. en lille kande hvid te og en cookie, imens du læser din medbragte bog i en rar stol.

Der er hyggeligt. Bløde stole, større og mindre borde (der ikke står oven i hinanden), en stemning der indbyder til rolig snak, mulighed for at købe bl.a. te, kaffe, kager, morgenmad m.m. 
Der er åbent mandag til fredag 9-18 og lørdag-søndag 10-17.

Er du introvert - eller har du bare brug for et roligt sted at hænge ud - så kan jeg varmt anbefale Maude's. Men husk pengepungen. Det er ikke det billigste sted.. 

søndag den 2. juni 2013

Interview # 3 (kvinder i træningsforløb)

Hvem: Anne, 54 år, Holte
Hvad: Anna Bogdanovas 1200x


Hvad er det for et forløb/program du har valgt? Hvad indeholder det? (vær gerne meget konkret: hvor længe varede det, hvor tit skulle man træne, hvilke øvelser, hvad kostede det, var der andet med i "pakken" end træning, f.eks. kost)

Jeg valgte 1200X – som er ren træning. Jeg valgte at træne 3 gange om ugen – ca. 2200 kr. pr. måned, abonnement skal tegnes for min. 3 måneder. Det er 1 times træning hver gang – kunne vælge frit mellem træning man/ons/fre på Skodsborg træningscenter eller tirs/tors i Charlottehaven træningscenter. 
Det var primært KettelBell træningen jeg var nysgerrig efter at lære – især fordi jeg med kettlebells kan opnå super effektiv træning på 20 minutter. Timerne starter med ledbevægelighedstræning og Anna er rigtig god til at fortælle hvorfor disse meget rolige øvelser er vigtige forud for den meget tunge træning med kettlebells. Grundig instruktion i teknik med kettlebells hører også med – og det er meget vigtigt, for træner du med forkert teknik, kan du meget nemt overbelaste dine led og muskler – og slet ikke få noget godt ud af øvelserne. 
Anna er ikke bare en hardcore underviser i fysiske øvelser. Hun er mere helhedsorienteret og har altid individuelle råd om kost/kosttilskud/søvn/upload/deload og andre forhold, der kan hjælpe dig med at opnå fremgang.


* Hvorfor har du valgt at følge netop dette forløb/dette program?

Fordi jeg i min research havde på fornemmelsen at Annas tilgang til træning passede bedre til mig, end noget andet jeg tidligere har prøvet eller læst om. Anna lægger op til at lære at træne selv – og at dine ændringer i træningsadfærd skal være langtidsholdbare.


* Hvad var dine udfordringer i forløbet? Og hvordan håndterede du de udfordringer?

Mine udfordringer var forskellige:
Holdet viste sig at være meget blandet. De fleste var meget trænede, slanke og overskudsagtige. Jeg kom der som overvægtig sofakartoffel og havde ind i mellem svært ved at se mig selv sammen med de slanke træningsninjas i spejlet.

Mine knæ var meget udfordrede og ind i mellem blev jeg meget ked af, ikke at kunne lave helt de samme øvelser som de andre. Jeg udtrykte min frustration overfor Anna og var 2 minutter fra at hoppe fra. Men Anna satte sig ned med mig, lyttede og på sin særlige omsorgsfulde måde, fik hun formidlet, at hun ikke var et øjeblik i tvivl om, at hvis jeg gav det lidt længere tid, så ville jeg opleve stor fremgang og komme nærmere mit mål om at blive sund, stærk og slank. Hun ser simpelthen de enkelte ’elevers’ potentiale – og er god til at fomidle det. Man er ikke i tvivl om, at det ligger hende meget på hjerte at hjælpe mig med at komme i mål.

Tålmodighed var også en udfordring. Det er ikke min stærke side! Med Annas hjælp har jeg fået lappet hullerne i min grundform og når min krop så var kommet op på stadie 0 (startede på stadie minus 100), først DA begyndte vi at bygge op og mærke ændringer. Princippet er, at kroppens basisressourser/ fundament skal være i orden, før man kan begynde at bygge op. Logisk egentlig! Jeg valgte simpelthen – efter stor ambivalens – at stole på, at Anna vidste hvad hun havde med at gøre. Skepsis var stor – men hold da op, hvor er jeg glad for at jeg valgte dét, fremfor at stoppe midt i det hele.


* Hvad var det vigtigste du lærte? Hvad tager du med dig? Mentalt og/eller fysisk.

Det vigtigste jeg har lært er, at ændre LIDT ad gangen. Tidligere har det altid været ALL IN 100% - eller ALL OUT 100%.  Når jeg så har indarbejdet én ny vane helt og aldeles, først da tilføjer jeg en ny vane. Det er en radikal ny måde for mig at tænke ændringer på.

Fysisk er jeg blevet SÅ stærk i hele kroppen. Mine skavanker i knæ og nakke er så minimale, at jeg sjældent tænker på dem. Jeg har også lært, at jeg ikke går i stykker af smerter – det er bare et signal fra kroppen om, at den nu er i gang med noget nyt og anderledes!
Jeg har lært at træne selv derhjemme med Kettlebells – fantastisk. Jeg har ALDRIG trænet hjemme før.

Jeg har lært, at træning kan være så legende og sjovt, og være doseret i lige tilpas mængde til, at jeg synes timen er fløjet afsted og sluttet alt for hurtigt … med andre ord: Jeg vil bare have mere, når timen er slut. Jeg glæder mig til hver eneste træningstime og prioriterer nu timerne mindst lige så højt som mit arbejde og min familie.  Hahaha – hvem skulle have troet det?


* Hvad kunne med fordel forbedres i forløbet?

Det er nødvendigt at tilbyde træning meget tidligere om morgenen fx kl. 7/7:30 så jeg kan nå i bad og på arbejde senest kl. 9. Alternativt  kl. 17 om eftermiddagen. Selv om jeg kan træne hjemme selv, så vil jeg meget gerne træne på hold 2 gange om ugen – fordi det er sjovt, motiverende og inspirerende. Og jeg betaler gerne prisen, som er lidt i den pebrede ende! Men det er hver en krone værd.


* Hvordan synes du som helhed om forløbet/programmet?

Fantastisk – det er en investering i dig selv og din sundhed, som du aldrig vil fortryde.


* Hvad er sundhed for dig?

Sundhed for mig er at jeg føler mig fysisk og mentalt stærk INDEFRA. Sundhed er for mig, at opleve et mentalt og fysisk overskud hver eneste dag.

Jeg har nu trænet med Anna siden starten af januar, er blevet super stærk både fysisk og mentalt – og har tabt 10 kg. Sådan!



Læs mere om Anna Bogdanovas 1200x hold her 

En lille Summerbird flødebolle


Faktisk købte jeg en æske med 4 flødeboller, men sssysh.. det siger vi ikke til nogen. 



De smager af lakrids (chokoladen) og lidt af nougat (skummet). Nok ikke helt min smag, men andre vil finde dem enormt lækre! 

lørdag den 1. juni 2013

Juniprojekt

Kost:

- 2 liter vand om dagen (jeg kæmper stadig)
- ingen slik eller chips (det bliver 5. måned uden slik) - udover 70 % chokolade
- 2-3 kapsler fiskeolie + 2 d-vitamin/kalk piller om dagen (er ved at teste kosttilskud - mere om det i et andet indlæg)


Træning:

- yoga mindst 4 gange (ikke nogle lange statiske stræk) - herunder 2 yoga workshops
- hjemme-dynamic-yoga vha. Birgitte Gorm Hansens lydfiler mindst 2 gange
- 1200x 4 gange (jeg skal være meget syg, før jeg ikke dukker op)

Evaluering af majprojekt 2013

Mine justerede majmål kan du læse her.

Hvad jeg lærte:
- kun have mål jeg er 90 % sikker på at gennemføre
- ikke være for ambitiøs (mange bække små.. I ved..)
- tage 1 vane af gangen
- træning er nemmere for mig at ændre end kosten