Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag

tirsdag den 4. februar 2014

"Hvor taber jeg mig ikke?"

Her kan du læse Anna Bogdanovas blogindlæg om hvornår man kan begynde at se på at indtage mindre, end man forbrænder.
Og det er altså først, når man:

"..ved at følge mine retningslinjer, formentlig allerede fået et højere forbrændings-setpoint (altid sjovere at være i ligevægt på fx 2500 kcal frem for 1500!) og kan tåle at få skåret lidt ned på kalorier (blot ved portionsstørrelser eller mindre spisevindue, der er ingen grund til at tælle endnu!). Eller der skal måske tilføjes en smule mere træning, evt en lavintens gåtur lige efter styrke, for ikke at skubbe kroppen for meget ud af balancen. For at snige fedtet af.
(OBS: Det er ALDRIG her du starter, når du er hos mig. Med at skære ned altså. Jeg er ikke interesseret, i at du har en middelmådig forbrænding. Den skal være tip top først – så bliver det lettere at tabe dig!)"
(mine fremhævelser)


lørdag den 13. august 2011

Vægtøgning

Jeg ved godt, det ikke er så tit, man hører det. Men nu hører - eller rettere læser - I mig sige det:

Jeg vil godt tage på.

Det har ligget lidt i baghovedet et stykke tid, men det er først nu, jeg efterhånden er klar til det. Hvis man kan sige det sådan. Jeg ejer ingen vægt, og vægten betyder i princippet ikke så meget for mig.
Alligevel kunne jeg godt tænke mig at tage mere på. Man kan stadig se mine ribben og mine hofter "stritter" stadig, selvom jeg har fået mere muskelmasse, efter jeg startede til crossfit.

Når det så er sagt, så må den mere systematiske vægtøgning vente lidt. Mentalt er jeg fyldt op med arbejde for tiden og synes ikke helt, jeg har det overskud, der skal til. F.eks. har jeg lige sovet 1,5 time på sofaen - noget jeg ellers ikke har gjort i måneder.

Og nu.. tid til aftensmad.

fredag den 22. oktober 2010

Kvinder, styrketræning og vægttab

Jeg må lige citere et Anna Bogdanova-svar igen:


"Den hurtigste måde at få ændret sin kropssammensætning på (altså muskel:fedt forholdet) er, at 3/4 dele af din træning er styrketræning. Det skaber simpelthen en helt anden hormonel respons i kroppen, end cardio - du bliver mere effektiv til at forbrænde fedt. Ja, kredsløbstræning har sin berettigelse, og det er meget sundt - men i små mængder og udført i korte intervaller (læs fx. store baller/lår trådene i Spørg Anna forummet og se programforslag).

De kvinder, som er kommet hos mig med startvægt på 120 kg endte på 80 kg. på 4 måneder uden OVERHOVEDET at lave nogen form for kredsløbstræning - blot progressiv overload i styrketræningen med frie vægte og kettlebells."



Nu hører man godt nok ellers, at ved et sundt vægttab så må man ikke tabe mere end 0,5-max 1 kg om ugen..

Det er interessant, at hun har så meget mere fokus på styrketræning, når de fleste kaster sig over løb, spinning og crosstrainer, når de vil tabe sig. Det er en anden vinkel på træning, sundhed, kost end jeg er vant til og det både vækker min skepsis og min interesse. Det sidste fordi hun har hjulpet mig til at forbedre min søvn, så jeg tænker, at så ved hun nok også, hvad hun ellers snakker om.

Jeg kan så fortælle, at det koster 1200 kr for en session hos Anna Bogdanova og at et forløb typisk indeholder 8-24 sessioner (et forløb indeholder biosignaturemåling, z-health screening, z-health dvd, træningsprogram m.m.). Så man skal lige tjekke økonomien, før man springer til!
Men det kan sagtens være en klog investering i et vægttab, ændring af kropssammensætning, bedre søvn, bedre fordøjelse og forebyggelse af skader.