lørdag den 30. oktober 2010

Pure shop shopping..

Husk: Inden man går i Pure Shop, Grønnegade 31 & 36 i København, skal man vide præcist, hvilket produkt man skal have (ansigtscreme, bodylotion, shampoo) og så holde sig til det. Og vide, hvor meget man vil give for det...

Jeg købte Suki exfoliate foaming cleanser



og Organic Pharmacy double rose rejuvenating (ansigtscreme)



Jeg skulle egentligt kun have en ansigtsscrub og havde lidt tanker om Logona. Men Logona har lavet om på produkterne, så nu er der ikke længere en ansigtsscrub til sart hud, men en til alle hudtyper, som der er (naturlig) parfume i. Den vil jeg ikke bruge. Så jeg blev overtalt til at købe den fra Suki, som er noget dyrere og vist ikke har nogen slags parfume i.

Har aldrig prøvet Suki før, så det er jeg meget spændt på.
Organic Pharmacy har jeg til gengæld prøvet før, og jeg ved det er superkvalitet. Men også lidt pebret. Dog er jeg glad for min nye creme. Altså, jeg løber snart tør for ansigtscreme, men jeg havde tænkt mig at vente med at købe.. Udskyde længst muligt. Det lykkedes dog ikke.

Og så var det endda en halvsur ekspedient. Hun smilede ikke og virkede som om, hun slet ikke gad være der. Da jeg sagde, jeg ledte efter en ansigtsscrub helt uden parfume, begyndte hun at fortælle om, hvordan Pure Shops produkter var rene og uden parabener. Jaja, kone, men det var jo heller ikke det, jeg sagde.

Øko er godt. Men har man tendens til allergi eller vil bare have det reneste og mildeste for huden, så skal man vælge produkter uden parfume. Herunder æstetiske olier og "naturlig" parfume. Øko er ikke automatisk lig med allergivenlig.

Så ved I det :-)

fredag den 29. oktober 2010

Hvor meget træning om ugen?

En pige på I forms forum spørger: Hvor meget træning er rimeligt om ugen?
Til der svarer Anna Bogdanova:

2-3 timers styrketræning (3-4 når du er mere øvet), plus 1-2 timers kredsløb (fordelt over flere kortere træningspas i intervaller, fx. 20-30 min. ad gangen) er riiiigeligt for at komme i rigtig god form og undgå plateauer. Hvilket sker, når man ligger for hårdt ud - så adapterer kroppen og derefter er det lidt sværere at gøre mere for at rykke den, hvis ikke man skal træne endnu mere (og det er ikke løsningen!)

Så også, at dine mange timer er fordelt på kun 5 dage. Du skal aldrig træne mere end 45-60 min. ad gangen - efter det bliver der udskilt så meget stresshormon i kroppen, at din gode træningsindsats bliver minimal, fordi kroppen går i "survival" mode og hormonbalancen bliver forstyrret.


Ja, det ville jeg lige dele med jer en fredag aften :-)

torsdag den 28. oktober 2010

Crossfit # 29



Back squat
3-3-3-3-3

I stuen igen. Og vi var kun 6 til træning :-) Hvilket var rart, for så var der tid til at blive rettet på.

Varmede op med 4 minutters øvning af double unders (tiltrængt). Derefter øvede vi noget med snatch... Som jeg aldrig havde prøvet før. Fik at vide, at jeg tænkte for meget.. Hvilket passer. Jeg gik helt i stå, fordi jeg skulle gennemgå alle delelementerne i hovedet først.

Ved back squat var jeg lidt forsigtig:
15-25-25-30-30

Sagde til træneren, at jeg tidligere havde overbelastet knæ ved back squat. Men som han sagde (da han hørte jeg kun trænede 2 - nogle gange kun 1 - gange om ugen), så er der kun crossfit 1-2 timer om ugen i mit liv. Det kunne måske også have været andet, der havde forårsaget overbelastningen. Så blev jeg lidt usikker. Tænkte, at det havde han jo ret i.

Han mente, jeg havde god teknik og det ikke så ud, som om det var for tungt. Så jeg endte på 30 kg. Men der var mine skuldre/arme godt trætte og stangen var ved at trille ned af ryggen. Hmm!
Vi sluttede af med en lille hyggelig tabata med jumping squats. Puuuha, det var hårdt for lårbasserne til sidst. Ryste-ryste.

onsdag den 27. oktober 2010

Skyr



Jeg er blevet anbefalet (jaja, af Anna Bogdanova) at spise skyr til morgenmad. For at få mere protein. Så det gør jeg. Da jeg synes, det er liiidt for syrligt, så startede jeg med 2 skefulde skyr og resten var ylette. Nu har jeg trappet det op til 5 skefulde skyr.. Så skal der en skefuld hørfrøolie i, en håndfuld blåbær og til sidst mysli. Gerne en mysli med mange fibre (og lidt sukker). D
et smager godt og mætter og er sundt!

Hvor godt er det egentligt at løbe?

Jeg løber som bekendt ikke. Jeg har aldrig gjort det (udover det jeg er blevet "tvunget" til via træning) og hader at gøre det. Men der er jo mange, som er vilde med det, og min kondition kan godt trænge til et lille pift.. Men altså.. Anna Bogdanova.. skriver:

- og jeg undskylder det lange citat -

"Løb indeholder, som I også skriver, rigtig mange landinger og stiller store krav til stabilisering af leddene. Stabilisering af leddene kan først finde sted, når man har kontrol over hvert enkelt led involveret i bevægelsen, i hele bevægebanen og i flere forskellige hastigheder. Er de ting ikke på plads, vil musklerne omkring disse led ikke fyre af hensigtsmæssigt, hvilket vil føre til kompensationer og skader.

Fordi løb hører under kategorien "plyometri", dvs. en aktivitet der indeholder bevægelser, hvor man hurtigt går fra eccentrisk til koncentrisk fase, skal man have rigtig god bevægelighed, stabilitet og evnen til at aktivere de hensigtsmæssige muskler på de rigtige tidspunkter, for at kunne løbe uden risiko for skader. De færreste motionister med et stillesidende job i hverdagen har forudsætningerne på plads for at kunne løbe korrekt (primært dårlig bevægelighed i ankler, knæ, hofter og rygsøjle). Det resulterer typisk i løb, hvor man finder bevægelsen i rygsøjlen, frem for hofterne - hvilket på ingen måde er hensigtsmæssigt.
Det er altså markant mere teknisk og udfordrende at løbe, end at cykle og ro. Ja - stød er godt for at stimulere knoglemasseøgning, men kan man ikke kontrollere stødene (jeg har endnu ikke set en motionist i min praksis, der kan), så kan man se frem til skader, stor belastning på kroppen - som stresser kroppen så meget, at det sagtens kan spænde ben for et fedttab.

Andre faktorer, der spiller ind, er at de fleste løber i sko, der støtter foden for meget og ikke giver den mulighed for at bevæge sig. Hvilket resultere i låste led i foden, samtidigt med at andre led bliver udsat for større belastning. Løbeskoen fremmer en i princippet unaturlig teknik (fra hæl til forfod), hvilket udsætter talo-calcaneus leddet for utallige låsninger og resulterer i slukket baglårsmuskulatur - igen uhensigtsmæssigt, da de fleste korsbåndsskader opstår pga. en ubalance mellem forlår/baglår, altså når forlåret overtager det meste af arbejdet. Jeg har skrevet mere om netop det her:

http://www.annabogdanova.dk/?p=431

Sidste ting, jeg vil nævne her, er løb på løbebånd, som mange tyr til, især når det bliver lidt køligere i vejret. Det er bare ikke rigtigt for nervesystemet, og kort fortalt - så giver det slappe balder, fordi man ikke udfordrer dem på løbebåndet - så man overbelaster igen forlåret og hoftebøjerne. Herudover, så vil alle, man sætter på løbebåndet pronere, eftersom kroppen bliver stresset, når den er udsat for neuralt forkerte stimuli, og så bliver man derefter anbefalet sko med mere støtte, og så kan vi komme tilbage til sko-problematikken nævnt ovenfor.

Mere om det her:

http://www.annabogdanova.dk/?p=526

Elsker man at løbe, så vil jeg varmt anbefale at sætte sig ind i forfodsløb - se evt. denne side for mere inspiration: www.runfree.dk, og google/you tube "barefoot running". Herudover - træn præcis ledbevægelighed efter Z-Health systemet og invester i et par Fivefingers eller Nike Free for markant bedre løb."


Så umiddelbart tror jeg, at jeg holder mig til cykling og roning, hvis det handler om at forbedre min kondition..

mandag den 25. oktober 2010

Crossfit # 28

Så vovede man sig for første gang ned i Stuen, hvor ikke-begynderne træner på Nørrebro. Jeg har udskudt det nogle gange i sidste uge pga. hoste og snot, men NU skulle det være. Tror vi var 9, hvoraf jeg var eneste hunkøn.
Træneren var ny, men gjorde det sådan ok.

Dagens WOD: AMRAP 20 min.
- 5 thrusters 40/30
- 7 power hang clean 40/30
- 10 sumo dead high pull 40/30

Jeg havde hverken prøvet thrusters eller SDHP før, så det var lidt spændende. Og power hang clean har jeg kun prøvet en eller to gange før. Jeg er ok til sidstnævnte, undtagen når jeg bliver træt.. fandt jeg ud af i dag. Og træt, det blev jeg!

Jeg valgte en 15 kg stang uden yderligere vægt for at koncentrere mig om teknikken og fordi jeg ved at jeg ikke kan have særligt meget vægt på, når jeg skal løfte over hovedet. Derudover er mine svage håndled ikke glad for thrusters (eller front squat for den sags skyld), hvor håndleddet bliver bøjet meget tilbage. Og mine knæ er også stadig mest glad for squats uden alt for meget belastning.

Generelt er thrusters hård, fordi man både skal squatte med belastning og så op og have armene op over hovedet.



SDHP er en sjov en. Svær. Jeg havde store problemer med at få de albuer OP over stangen..



Som afslutning lavede vi lige planken, sideplanken og hvor man ligger på ryggen med fødderne lidt over gulvet. Nøj.

fredag den 22. oktober 2010

Minimal - god til prisen

Hvis man ikke lige er verdens rigeste, men samtidig godt vil have hudplejeprodukter uden alt for meget snavs i, så kan jeg anbefale mærket Minimal, som er svanemærket (dvs. ingen parfume, parabener eller farvestoffer) og allergimærket.

Minimal kan købes i Netto. Jeg har kun prøvet håndcreme og bodylotion, men begge dele er nemt at smøre på, absorberes hurtigt og fedter ikke. Velegnet til normal/lidt tør hud.
I denne uge købte jeg minimal mild bodylotion 500 ml til vist 30 kr. Det må da siges at være en acceptabel pris!

Så kan man jo bruge minimal, imens man sparer op til en lidt mere lækker, lidt mere økologisk og lidt dyrere bodylotion såsom Organic Pharmacy No scent hand & body cream (som kan købes i Pure Shop på Grønnegade 31 & 36, men som jeg ikke kan finde billeder af, og som heller ikke er på Organic Pharmacys egen side?! Hmm.) eller Essential Care (som der godt nok er duft i) - begge mærket med Soil Association, som sikrer reel økologi, dvs. mindst 95 %.



Vær i øvrigt opmærksom på at produkter, der er mærket med EcoCert, reelt ikke kan betegnes som økologiske produkter, idet EcoCert kun sikrer 10 % økologi. Men altså.. bedre end ingenting.

Kvinder, styrketræning og vægttab

Jeg må lige citere et Anna Bogdanova-svar igen:


"Den hurtigste måde at få ændret sin kropssammensætning på (altså muskel:fedt forholdet) er, at 3/4 dele af din træning er styrketræning. Det skaber simpelthen en helt anden hormonel respons i kroppen, end cardio - du bliver mere effektiv til at forbrænde fedt. Ja, kredsløbstræning har sin berettigelse, og det er meget sundt - men i små mængder og udført i korte intervaller (læs fx. store baller/lår trådene i Spørg Anna forummet og se programforslag).

De kvinder, som er kommet hos mig med startvægt på 120 kg endte på 80 kg. på 4 måneder uden OVERHOVEDET at lave nogen form for kredsløbstræning - blot progressiv overload i styrketræningen med frie vægte og kettlebells."



Nu hører man godt nok ellers, at ved et sundt vægttab så må man ikke tabe mere end 0,5-max 1 kg om ugen..

Det er interessant, at hun har så meget mere fokus på styrketræning, når de fleste kaster sig over løb, spinning og crosstrainer, når de vil tabe sig. Det er en anden vinkel på træning, sundhed, kost end jeg er vant til og det både vækker min skepsis og min interesse. Det sidste fordi hun har hjulpet mig til at forbedre min søvn, så jeg tænker, at så ved hun nok også, hvad hun ellers snakker om.

Jeg kan så fortælle, at det koster 1200 kr for en session hos Anna Bogdanova og at et forløb typisk indeholder 8-24 sessioner (et forløb indeholder biosignaturemåling, z-health screening, z-health dvd, træningsprogram m.m.). Så man skal lige tjekke økonomien, før man springer til!
Men det kan sagtens være en klog investering i et vægttab, ændring af kropssammensætning, bedre søvn, bedre fordøjelse og forebyggelse af skader.

tirsdag den 19. oktober 2010

For meget træning og for lidt mad er ikke godt

En pige skriver på I forms forum (forkortet af mig):

"Det er lykkedes mig gennem sund kost og et kalorieindtag på omkring de 1500 om dagen + styrketræning 3 gange i ugen og løb 2 gange i ugen, at tabe mig 10 kg. Jeg er 171 cm høj og vejede før 67 kg.

Det vægttab ønsker jeg selvfølgelig at holde, men har det problem, at jeg oplever at tage på, hvis jeg spiser over de 1500 (ca. 100-200 ekstra) kalorier om dagen, også selv om jeg løber omkring 20 km. i ugen."


Og Anna Bogdanova svarer (forkortet af mig):

"Du har ret i, at et ligevægtsindtag på 1500 kcal er ret lavt. Og dét, at du oplever at tage på, hvis du spiser over det antal kcal, selv ved dit høje aktivitetsniveau, kan betyde, at dit stofskifte er blevet sænket noget.

Det sker typisk, at når man rigtig gerne vil tabe sig, så giver man den gas med meget lidt mad og meget træning lige med det samme - fordi man gerne vil have det går hurtigt. Det er alt for stor en omvæltning for kroppen, så den går i overlevelsesmode - fordi den føler, at den bliver truet på overlevelse ved så stor en belastning.
En naturlig forsvarsmekanisme er så at sænke stofskiftet, fordi det er generelt ikke ligger i vores gener at tabe os, men lagre energi - hvis nu der skulle komme en periode med sult. Det er, hvad din krop gør lige nu - tror, at du sulter, så derfor gemmer den på al den energi den kan. Så selvom du formentlig bruger mere energi, end du indtager, vil dine hormoner modsætte sig et vægttab."


Nåh, men pointen er bare, at det er lidt skræmmende så mange anorektikere, der skriver på det forum (ikke at denne pige nødvendigvis har anoreksi), og derudover er der en del, som gerne vil tabe sig, men gør det på lidt for usund vis, dvs. for meget træning og for lidt mad. Og så ikke forstår, at de ikke taber sig - mere.

Jeg synes personligt, det er godt med den øgede fokus på sundhed generelt, men det kan også tage overhånd, og mange især helt unge piger, ender desværre i den usunde grøft

Crossfit i Stuen



I Crossfit Copenhagen på Nørrebro kan man træne i Stuen eller på 1. sal. Indtil videre har jeg kun trænet på 1. sal, hvor der er begynderhold. Men holdene bliver hurtigt booket op, og det er nærmest umuligt at booke en tid 3 dage før.

Flere af trænerne siger, at man bare kan træne i Stuen, da det jo er samme WOD og der ikke er den store forskel på holdene. Men da der på deres hjemmeside længe har stået, at man kun burde træne i Stuen, hvis man havde styr på teknikken i de tunge løft og helst skulle have 100-200 træninger på 1. sal bag sig... Så har jeg ikke lige turde bevæge mig derned.

Nåh, men nu har de fjernet den tekst (som vist hørte til et Øvet hold i Stuen) og jeg har efterfølgende booket mig til en tid i Stuen fredag for middag, hvor jeg har feriedag.
Det smarte ved Stuen er nemlig, at de også har morgen/formiddagshold i modsætning til 1. sal, så hvis man lige afspadserer eller har ferie, så kan man sørme træne om morgenen. Der er også hold i weekenden. Det er smart :-)

lørdag den 16. oktober 2010

Årsager til søvnproblemer - udover magnesiummangel

Hvis man har søvnproblemer og magnesium ikke rigtigt hjælper, så mener Anna Bogdanova (ja, jeg lytter meget til hende, efter hun har hjulpet mig med min søvn! :-) at årsagerne kan være disse:

"Andre grunde til soveproblemer kan være:

- at du arbejder foran computeren eller ser tv efter kl. 20 om aftenen. Lyset, som kommer fra tv/computer skærme simulerer dagslys, så din hjerne bliver snydt til at tro, det er dag. Så hele døgnrytmen i din hjerne forskydes. Det bedste vil være slet ikke at blive udsat for skærmlys om aftenen, men kan man ikke undgå det, installer F.lux programmet på din computer - den fjerner det blå stimulerende lys fra skærmen i takt med, at solen går ned, så du ikke bliver påvirket i samme grad af lyset. Til TV skærme har jeg desværre ingen løsning :)

http://www.stereopsis.com/flux/

- du har din mobiltelefon i soveværelset. Elektromagnetiske bølger forstyrrer din normale søvncyklus, så du kommer aldrig i de dybe søvnfaser. Den må ikke være i soveværelset - overhovedet.

- dit soveværelse er ikke helt mørkt. Hvis der bare er en smule lys i værelset, så vil du ikke udskille lige så meget melatonin, som er din naturlige sovemiddel. Enten køb mørklægningsgardiner, eller sov med en sovemaske på - sørg dog for, at den dækker din pande også (din pinealkirtel er fotosensitiv, dvs. registrerer lys).

- du spiser hurtige kulhydrater om aftenen, så dit blodsukker rutsjer op og ned, og når det falder, så stimuleres stresshormonet cortisol, som ikke bør være højt om natten, men kun om morgenen - for at vække dig. Igen, forstyrrelse i døgnrytmen

Det er de åbenlyse grunde til, hvorfor nattesøvnen kan være forstyrret (eller at man i det hele taget har svært ved at falde i søvn). Der kan naturligvis være andre årsager, og dem kan man komme nærmere, hvis du bider mærke i, hvad tid du regelmæssigt vågner om natten, hvis du vågner.

Er det tankerne, der raser inde i hovedet på dig og holder dig vågen, kan et baldrian tilskud hjælpe - 20-30 dråber i et glas vand inden seng."



Dem kan man jo se på og overveje at ændre, hvis søvnen er et problem.

Dejlig rar søvn

Efter samråd med Anna Bogdanova har jeg skåret min dosis Ultra ned fra 3 morgen, 3 aften til 2 eftermiddag, 2 aften. Dels fordi jeg blev lidt døsig efter min morgendosis, dels for at spare lidt på de dyre piller.. hehe. Jeg får stadig et ordenligt skud vitamin og mineral, selvom jeg kun får 4 ud af 6 piller om dagen.




Derudover har jeg købt dyrt fiskeolie (Omega 3 fra Pure Pharma), så nu indtager jeg følgende piller:
Morgen: 1 fiskeolie
Eftermiddag: 2 Ultra Preventive
Aften: 2 Ultra Preventive + 2 fiskeolie
Sengetid: 3 magnesium (BioCitrat fra Solaray)

Så får jeg 733,3 mg magnesium i alt.

I går slukkede jeg tv og pc kl. 20 + dæmpede lyset. Gik i seng kl. 22. Lagde mobilen i stuen (så havde hverken elektronik eller vækkeur i soveværelset). En enkelt tissetur kl. 5.30, men ellers vågnede jeg af mig selv kl. 8.. En dejlig rar søvn.
Jeg ved godt, det er mange piller, jeg indtager lige nu. Skulle jeg priotere, så ville jeg beholde magnesium, for søvnen er det allervigtigste for mig.

fredag den 15. oktober 2010

Crossfit # 27

Mine lår og mine underarme er ømme... Men det var også en god, hård træning i går. Jeg fik pulsen op, prustede, svedte så mit hår blev vådt i kanten, kæmpede og anstrengte mig.

Jeg var ellers ved at gå lidt kold, da jeg så dagens WOD:
På tid:
- 21 hang power clean
- 42 wall balls
- 15 h.p.c.
- 30 wall balls
- 9 h.p.c.
- wall balls

Jeg havde ikke prøvet hang powerclean før, men wall balls er som tidligere nævnt bestemt ikke min favorit. Og tanken om at lave SÅ mange af dem.. puha!

Men først skulle vi jo lige varme op. Vi var 3 hold og skulle igennem alle 3 stationer som var: Sjippe, ro 400 m, løbe 400 m med medicine ball i hænderne.
Sjipning var ikke sjovt, da mine lægge var trætte efter i tirsdags. Og det var megasvært at løbe med medicine ball, da mine overarme også var trætte. Jeg måtte gå af flere omgange..

Hang power clean valgte jeg at tage med meget lidt vægt for at koncentrere mig om teknikken. Havde den lette vægtstang med først 10 kg, så 12 kg og så tilbage til 10 kg.
Noget med at stå med let bøjede ben og strakt ryg, vægtstangen lige over knæene. Så frem med hoften så eksplosivt som muligt, samtidig med at man hiver stangen op så albuerne er i skulderhøjde. Derefter springe ned under stangen i en lille squat og med vægtstangen som i front squat.
Jeg synes det virker så enkelt, når vi øver en lille del af løftet af gangen, men når jeg skal sætte det hele sammen, så går det i kage for mig. Så synes jeg, jeg glemmer et eller andet. Men det lykkedes åbenbart for mig at lave dette løft fint. Fik i hvert fald ros! :-)



Det gik lidt bedre med wall balls (rød bold - den letteste) denne gang. Ikke at jeg fik bolden over stregen mere end én gang.. Men selve øvelsen gik lidt bedre, da jeg stod lidt tættere på væggen (og dermed ikke skulle række armene UD for at gribe bolden og SÅ trække den ind til mig) og holdte bolden under hagen. Teknik hjælper lidt. Men du godeste, det var hårdt. Også for konditionen. Jeg prustede jo som en hel pruhhest og måtte smide bolden fra mig adskillelige gange.



Det var en rigtig god følelse, jeg havde efter den træning. Aner ikke min tid, men jeg var koncentreret og blev godt udfordret.

onsdag den 13. oktober 2010

Crossfit # 26

Når jeg er en af de første på holdet, der færdig med en WOD.. Så bliver jeg helt i tvivl om, jeg nu har taget alle runderne.. Haha. Fordi jeg næsten altid er en af de sidste... Nåh, men jeg sjipper altså ok hurtigt og så tog jeg det ikke så tungt det med, at man skulle starte forfra, hvis man fejlede..

WOD i går:
4 runder af:
- 50 double unders/200 single
- 20 pull ups

Sjipning var godt for læggene og pull ups var godt for armene. Jeg tog dem i ringene, men skal helt klart prøve elastikkerne. Snart.





Jeg har lidt ømme arme i dag.

lørdag den 9. oktober 2010

Magnesiumjunglen

Efter 3 nætter med halvdårlig søvn og tisseri midt om natten, besluttede jeg mig for at droppe Magnesium Berthelsen (glycinat og carbonat) og i stedet købe Magnesium BioCitrat, da jeg jo havde gode erfaringer med magnesium citrate (det fra UK).
Jeg startede i går aftes og allerede i nat har jeg sovet markant bedre og haft en hel nat uden tisseri! Hurra!



Til gengæld er jeg oppe på fuld dosis af Ultra Preventive (3 morgen, 3 aften) og i en morgendosis er der 250 mg magnesium. Jeg føler mig lidt mere træt end før, jeg tog Ultra. Gad vide om jeg så skal skære ned om morgenen? Må lige spørge Anna Bogdanova.

Men altså, jeg er blevet helt afhængig af at sove godt. Det er virkeligt rart!

torsdag den 7. oktober 2010

Nye magnesiumpiller

Ja. Jeg løb tør i sidste uge og efter et par dage med mærkbar dårlige søvn, løb jeg desperat ind i den nærmeste helsekost og købte 90 stk. magnesium (af mærket Berthelsen) til 128 kr..!



Dem kan man naturligvis få en del billigere på nettet. Men nu regner jeg stærkt med at få min veninde til at tage et ordentligt læs endnu billigere magnesium med tilbage til mig senere på måneden.

Lige nu tager jeg megadyre Ultra Preventive III (superintensive multivitaminpiller)



2 morgen og 2 aften (anbefalet som antioxidanter af min behandler på Medital Klinik). Da der er magnesium i disse piller, skal jeg kun supplere med 350 mg for at komme op på min succesfulde dosering på 700 mg magnesium. De piller jeg har købt er doseret således, at der er 150 mg i en pille. Jeg tager 2 ved sengetid, og får dermed 50 mg for lidt.
Jeg sover ok, men ikke optimalt lige nu. I går var jeg på toilettet kl. 4.30 i nat 1.50, dvs. knap så meget i ydertimerne.. Tsk.

Fra på lørdag går jeg op på fuld dosering af Ultra, som er 3 morgen og 3 aften, og der skal jeg så kun tage 200 mg ekstra magnesium.

Jeg vil sove godt igen!

tirsdag den 5. oktober 2010

Crossfit #25

Jeg er øm i mine sider efter træning i går. Kan det være efter 1000 m roning?

Jeg var ikke vildt begejstret for træneren. Det var lidt rodet. Først skulle vi lave 2 runder af opvarmning. Så ændrede han det til 3. Så tilbage til 2 igen.
Opvarmning var i øvrigt 2(3) runder af:
- 400 m løb
- 10 flip overs (med træpind)
- 10 goodmornings (med træpind)
- 10 overhead squats (med træpind)
- 10 mountain climbing
(tror ikke der var mere)

Løb.. er ikke min ven. Bliver det nok aldrig. Jeg løber langsomt, kluntet og synes ikke det er sjovt på nogen måde..

Overhead squat:


Selve WOD var:
På 10 minutter:
- 1500/1000 m roning

Derefter AMRAP:
- 10 wall balls
- 7 burpees

Wall balls er min anden ikke-ven. Jeg har svage arme og er totalt boldmongol. Jeg kan ikke kaste bolden op over den sorte streg. Og jeg kan ikke se det for mig. At det sker engang. Jeg prøvede og prøvede. Og så fik jeg lige ondt i højre skulder. Så måtte jeg i stedet lave 15 squats med bolden i armene. Så fik jeg ondt i højre knæ. Skidegodt.



Der var i øvrigt kun 4 romaskiner, så vi måtte stå i hold og vente på at komme til. Jeg fordrev tiden med at øve mig i double unders..

Jeg er stadig vild med crossfit :-)

søndag den 3. oktober 2010

Evaluering af 4 mdr projekt

Altså.. Der har været et par smuttere imellem. Men at have projektet har fået mig til at tænke lidt anderledes og handle lidt anderledes. Jeg har haft projektet i baghovedet hele tiden. Dog må jeg sige, at jeg har haft for mange ting. Lidt for meget at huske på.

Men jeg vil da føre nogle af dem videre resten af 2010 (med fokus på kost):
- spise mellemmåltid (kulhydrat og protein) senest en halv time efter træning
- spise protein og sundt fedt til alle hovedmåltider
- spise slik/chips/kage max 4 gange om ugen

Nye delmål for min søvn:
- slukke computer kl. 20 (og tv, hvis manden ikke er hjemme)
- dæmpe belysning kl. 20
- spise magnesiumpiller hver aften/sengetid

fredag den 1. oktober 2010

Førstehjælp og lungekapacitet



I dag var jeg til førstehjælpskursus på mit arbejde. Der skulle vi bl.a. puste i en dukkes næse/mund. Som før nævnt, så fik jeg konstateret let nedsat lungefunktion til et sundhedstjek tidligere på måneden. Konsekvensen af dette er bl.a., at jeg skulle puste adskillelige gange i dukken, før der kom tilstrækkelig luft i. Hmm!

Panik panik

Magnesiumbøtten var næsten tom i går, så jeg fik kun 2 til aftensmad og 1 til sengetid. Og det resulterede i en tissetur kl. 3.20... + dårligere søvn generelt.
Jeg håber de nye piller er med posten i dag! Dem har jeg bestilt hos Økologisk supermarked og de koster 80 kr for 60 stk. Det er lidt dyrt, når jeg tager 7 om dagen. Så for fremtiden skal jeg have min veninde til at tage med hjem fra UK, hvor 200 stk koster £4.19.