fredag den 31. august 2012

Så var der lige fest på arbejdet..

Og jeg spiste 2 af dem..


De små skridt fremad

Forbedringer mht. ryg den sidste tid (ca. efter jeg startede i body-sds behandling):

- når jeg står op, skal jeg ikke længere bruger et kvarter på at gå rundt om mig selv uden at kunne andet. Nu kan jeg rent faktisk med det samme begynde min omfattende morgenritual med morgenmad, smoothie og madpakke.

- jeg får ikke ondt når jeg ligger på ryggen og lige bøjer hovedet en smule (f.eks. når jeg ligger på mit hår og lige skal flytte det)

- jeg kan ligge lidt på siderne uden det gør ondt (dog max 10-15 min. af gangen)

- jeg sover bedre om natten, da jeg ikke har ligeså ondt i "hoften", når jeg rykker mig rundt i sengen


Hurra!


torsdag den 30. august 2012

Ris - ikke min maves bedste ven

Jeg har længe haft problemer med en oppustet mave efter måltider. Nu har jeg skrevet maddagbog og må nok se i øjnene at i hvert fald en af skurkene desværre er ris. Som jeg elsker!

Det vil jeg bruge lidt tid på at.. fordøje. 


mandag den 27. august 2012

Copenhagen Yoga Festival

Copenhagen Yoga Festival

Var et smut forbi søndag 26/8 for lige at se. Kunne ikke deltage pga. ryggen, men det var også fint bare at fornemme stemningen og gå lidt rundt derude på 10-øren.

Jeg fik rigtigt meget lyst til at gå til yoga af at være der. Især da vi var forbi Yogacentralens biks. De holder normalt til lige i nærheden af, hvor jeg bor og de har mange forskellige stilarter og hold i løbet af ugen. Det burde jeg virkeligt prioritere penge og tid til bare 1-2 gange om måneden.

Man bliver sulten af at gå rundt derude nær vandet - åbenbart - så derfor kastede vi os over falafel sandwich fra Urtehuset. Vi blev også fristet af nogle daddel-stykker til 10 kr. stykket. Jeg smagte mynte og også ingefær. Mynten var super god.

Festivalen er gratis og stemningen var afslappet.

Butcher's Classic lørdag 25/8-12

I lørdags var der crossfit-stævne. De første wods foregik ved bunker 3 på Amager Strand. Det foregik fra kl. 9, så det droppede jeg lige så stille og roligt..

Fra kl. 12 fortsatte Butcher's Classic i Butcher's Garage i Valby. Der blev snatchet, clean&jerk'et, lavet thrusters, pull ups, wall balls, Annie (double unders og sit ups) m.m.

Plus:
- god stemning, god opbakning til atleterne
- inspirerende, motiverende at overvære
- når seje tøser flasher markerede mavemuskler
- se Sarah snatche (mens andre piger måske kæmper med vægten eller teknikken, så sidder Sarahs snatch bare lige i skabet - BANG.)
- nærmest ingen kø til toiletterne
- mulighed for at købe Palæo mad
- Anders fra Spartan og det rolige tempo han lagde for dagen, da han skulle snatche
- mange piger i begynderrækken - det var lækkert at se og de kæmpede bravt

Minus:
- der var temmeligt varmt
- ventetiden mellem wod's (især finalewod's)
- stoppede toiletter
- for høj musik når wod foregik i den hal hvor musikken spillede
- generelt lidt svært at høre hvad der blev sagt

Jeg gik midt i finalen, da min ryg var begyndt at blive godt gnaven..

lørdag den 25. august 2012

Min kost - opdatering

Fremgang/forbedringer:

- jeg spiser ikke mysli mere på min skyr

- spiser grønt til morgenmad 6 ud af ugens 7 dage

- jeg spiser større morgenmåltider, som mætter mere (en portion skyr + scrambled eggs af 2 æg + grønt) 5-6 ud af 7 dage

- jeg spiser ikke brød eller pasta til frokost 5 ud af 7 dage

- jeg spiser grønt til 5 ud af 7 frokoster

- jeg har haft en enkelt uge hvor jeg havde 5 slikfri dage



Udfordringer:

- mere variation i det grønne

- mere variation i frokost/madpakke

- mindre ris/pasta til aftensmad (men den tager jeg nok til sidst)

- mere disciplin omkring slik/chips/kage/is/kiks/bagerkage etc. - især i hverdagene

- finde bedre alternativer til rugbrød som hurtig aftensmad/mellemmåltid




fredag den 24. august 2012

Instagram

Man kan følge mig på Instagram - Eulogydk - hvor jeg får postet de madfotos, jeg glemmer at lægge op her.

Når man har træt og spændt ryg..

.. skal man huske at tage til Grundtræning - i stedet for at blive hjemme. Det husker jeg lige til næste gang.

For når kroppen er spændt, har den netop brug for træningen hvor der er fokus på åndedrættet og på at få musklerne til at slappe af.

søndag den 19. august 2012

Body-sds # 2 torsdag 16/8-12

Det er stadig meget fascinerende, hvad sådan en behandling kan gøre ved min krop. Jeg blev mindre svimmel   denne gang, men var stadig påvirket fysisk af det.

Behandleren "fandt ud af", at jeg nok var smidig inden under al den spændthed og stramhed.. hehe. Jo tak, smidighed er min krops stærke side. Der plejer jeg ikke at have de store problemer, selvom man selvfølgelig altid kan blive bedre. Han kom så over på hybermobilitet - hvilket jeg har lidt af i albuerne - og hvordan kroppen så er mere eftergivende og man som person kan have tendens til at have svært ved at sætte grænser og sige nej.... ! Igen var det ikke noget, han gik nærmere ind på.

Indtil nu har han ikke sagt noget "forkert" omkring min psyke/personlighed. Han har ikke nævnt noget nyt. Jeg er ikke overrasket. Men det er nyt for mig at koble min personlighed og væremåde til min krops reaktioner og kropssprog. Og så igen.. Jeg ved jo godt, der er en forbindelse. Et link. Men det er ikke noget, jeg har tænkt bevidst over før. Ikke på denne måde.

Noget andet væsenligt er, at jeg ikke skal være så bange for smerte. Når han nærmer sig et ømt område eller jeg kan mærke, det er ømt, så spænder jeg lidt på forhånd. I stedet skal jeg bruge åndedrættet til at give slip og slappe af. Dette gælder også til træningen. Den teknik kan jeg så overføre til andre områder i livet, f.eks. når jeg er til tandlæge...

Jeg har ikke tandlægeskræk, men for år siden fik jeg ordnet en tand uden bedøvelse, hvor man så ramte en nerve. Det kan min krop og min hjerne godt huske og har meget svært ved at slippe. Så når jeg er til tandlægen - selvom jeg får bedøvelse - så ligger jeg godt anspændt hele tiden, for hvis nu det gjorde ondt..


Hvilken herlig lørdag morgen

.. jeg havde i går.

Der stod jeg nemlig op og havde kun meget lidt irritation i hoften. Stort set ingen smerter! Hurra! Det var virkeligt rart og gav mig håb for body-sds og lys for enden af tunnellen etc.

Jeg tog ingen smertestillende, hvilket også var rart mentalt. Jeg har det lidt svært ved at tage pinex/ipren 1-2 gange om dagen, men man skal jo også fungere i hverdagen og der er også et arbejde at passe.

I nat har jeg så til gengæld sovet dårligt pga. ondt i hoften/bækkenet og jeg havde ondt, da jeg vågnede. Dog stadig moderat. Mere end i går, mindre end de andre dage. Det er nu til at overskue, da jeg stadig lever højt på dagen i går :-)

fredag den 17. august 2012

søndag den 12. august 2012

Inspirerende kvinder

Jeg finder stor inspiration hos disse 3 kvinder:


- giver mig inspiration til kosten og minder mig om, at man skal mærke efter, hvad kroppen kan lide.


- giver mig det nødvendige spark til at komme afsted til træning.


- hjalp mig i sin tid med min søvn via magnesium-tilskud.

Det er 3 forskellige kvinder med forskellige tilgang til kost, træning og sundhed. Jeg finder dem alle interessante, men andre er måske mere til den ene frem for den anden. Fælles er at de brænder for det, de laver. 



Undskyldninger er der nok af..

.. for ikke at spise sundt eller for ikke at træne.

Top 5 excuses

- I don't have time
- I have no energy
- I don't like.. the gym/treadmill/the teacher/yoga etc..
- But there was.. an open bar/birthday cake/cookies etc.
- It's not easy to..

Indsæt flere undskyldninger.

Mine favoritter er:
"Det er svært/jeg kan ikke overskue det."
"Jeg er træt/ked af det/sur, så jeg har brug for..."

Selvfølgelig hjælper gode råd, værktøjer, planer, overblik, træningsmakker etc. en hel del. Men det starter med at du beslutter dig for at gøre det. Nu. Jeg vil det. Ikke: Jeg gider kun lidt. Så betyder det ikke så meget, om du starter ud i det små og tager små skridt eller om du kaster dig ud i større ændringer. Beslutningen og ansvaret er dit alene.

Amen.


lørdag den 11. august 2012

fredag den 10. august 2012

Grundtræning # 1 @ Body-sds

Grundtræning foregår hos Body-sds, Parken, Øster Alle 56, 4. sal. Prøvetime er gratis og ellers kan man købe klippekort og månedskort på 3. sal.

Træningen varer 2 timer og det er en god idé at tage noget at drikke med. Skoene tager man af lige når man kommer ind. Der er fine, rene omklædningsrum med bad.

Vi var ca. 10 på holdet, hvilket var en god størrelse. Selve træningen var lidt spøjs i forhold til hvad jeg ellers har prøvet. Det var hurtige, pulserende øvelser og mere langsomme statiske stræk. Øvelserne er nogenlunde de samme fra gang til gang, hvilket var en lettelse for mig, idet jeg brugte meget tid på at aflure øvelserne på bekostning af åndedrættet. Lad os bare sige, at jeg har meget at lære. Både mht. bevægelsesudslag, hurtighed og smidighed - og åndedræt..

Det er lidt svært at forklare øvelserne. En af dem bestod i at man stod op og satte tæerne i gulvet med den ene fod med helt strakt vrist (tæerne skulle stå lodret). Så skulle man lægge foden til siden, så den kom helt ned at ligge på ydersiden..... Udover at det gjorde ondt, så kunne min fod ikke lægge sig særligt meget til siden! Der var flere af den type fod-øvelser.

Man skulle også lave forskellige bagoverbøjninger, hvor man lå på maven. Man placerede hænderne forskellige steder, men fælles var den hurtige pulserende bevægelse i takt med åndedrættet.

Åndedrættet... man trækker vejret ind gennem næsen og ud gennem munden med lyd på. Som når man sukker. Der var mange slags suk  og udåndinger. Det gjorde også at det var nemmere for mig at give slip.

Efter træning var jeg svimmel og havde kvalme, men slet ikke så meget som efter behandlingen 3/8.

P.S. Jeg skulle anstrenge mig for at lade være med at fnise, da en på holdet slog en prut og bare sagde "Hov". Så moden er jeg nemlig!

Jeg kan godt lide morgenmad


tirsdag den 7. august 2012

Når man er utidig..

Træt.
Spasserryg.
Ondt i fod.
Hovedpine.
Så i går trøstespiste jeg..

Dog ikke det hele!

mandag den 6. august 2012

Ganglion

Ja. Det hedder den "knude" jeg af og til får på venstre vrist. Den er ufarlig men irriterende når den dukker op, idet den er øm og det gør lidt ondt at gå..


søndag den 5. august 2012

5 dage uden slik

Dette er første uge, hvor jeg skulle gå uden slik/chips/kage/is/bagerkager/kiks i 5 dage. Det er gået udemærket. Jeg fik kage på job onsdag og fredag :-)

lørdag den 4. august 2012

Body-sds # 1

Det var vildt. Ikke så meget selve behandlingen, som kroppens reaktion bagefter.
Jeg var svimmel (den svimmelhed, jeg kan få efter at have fløjet længe og efter flyturen stadig "flyver"), havde kvalme, frøs og mine hænder rystede så meget, at jeg måtte vente lidt med at drikke vand. Der var sket noget i/med min krop. Det var helt sikkert. Senere fik jeg også hovedpine.

Body-sds behandleren Anders har lokale i Fredericiagade 6 (Kbh). Man skal ikke gå ind i den opgang, der har nr. 6, men ind til venstre for - nede i kælderen.

Man ligger på ryggen iført underbukser (man kan beholde bh på, hvis man vil) med et lagen over sig. Der er meget fokus på åndedrættet, som er dit aktive bidrag til behandlingen. Man skal trække vejret dybt ind og puste ud med lyd på, imens man giver slip på spændinger. Det skal man koncentrere sig om hele sessionen, også selvom noget gør ondt. Man skal "gå ind i smerten" ved hjælp af åndedrættet og forsøge at slappe af.
Åndedrættet voldte mig nogle problemer, idet f.eks. min hals havde tendens til at blokere lidt. Den ville ikke slappe ordentligt af. Men det kan den lære.

Generelt var min krop stram, spændt, "trukket sammen", hvilket kunne skyldes at jeg havde svært ved at give slip, at jeg havde brug for kontrol (hvilken slags kontrol kunne man selv tænke over), for hård/meget træning (crossfit....), psykiske blokeringer, for meget at tænke over. Han nævnte forbindelsen mellem psyke og krop og hvad der kunne være relevant hos mig, men han gik ikke videre ind i en analyse eller noget. Jeg ved dog godt, hvad jeg skal bruge tiden på at spekulere over. Det er privat, så der kommer ikke yderligere detaljer :-)

Undervejs fik jeg en lille krampe i højre fod.  Kramper er også tegn på, at kroppen er "utilfreds". Jeg fik besked på, at "gå ind i smerten" og bruge åndedrættet for så ville krampen/kroppen slappe af og give slip. Hvilken den gjorde, selvom det var svært for mig.

Kroppen kan begynde at reagere allerede i selve behandlingen. Jeg begyndte at fryse og min overkrop snurrede. Det er helt normalt. Så sker der noget i kroppen.

Det er ofte ubevidst, at kroppen spænder/strammer og det kan være mange års vaner, der sidder i kroppen som skal have tid til at ændre sig. Body-sds er med til at hjælpe med at blive bevidst om psyke-krop relationen og hvor man skal sætte ind, hvis kroppen skal blive bedre.

Behandlere er forskellige, og andre kan måske have en lidt anden tilgang. Min behandler snakkede uafbrudt i hele sessionen.. hehe.

Jeg blev lidt overrumplet af min krops reaktion og har besluttet mig for at afprøve body-sds. Hermed vil jeg så helt droppe/afslutte andre behandlinger imens. Body-sds viser sjældent resultat efter kun 1 behandling, så jeg vil købe 5 behandlinger (han er den billigeste behandler, jeg har set indtil videre). Derudover anbefalede han mig at gå til grundtræning og/eller cufei træning inde hos body-sds og holde pause med crossfit imens.

Hvad er body-sds?

"Body Self Developments System (Body-sds) er et unikt dansk behandlings-og træningssystem, der har erfaring med at behandle og forebygge det moderne menneskes skavanker.

Body-sds tager udgangspunkt i en behandlingsform, som består af specielle massageteknikker og mobiliserende ledfrigørelser, der har kraftig indvirkning på kroppens selvhelbredende egenskaber.

Som supplement til behandlingsformen indeholder Body-sds kraftfulde træningsformer, der benyttes som selvbehandling. Disse træningsformer virker styrkende på led, muskler og nervesystem, samt udrensende for indre organer." 


Er der nogen af jer, der har prøvet body-sds og i så tilfælde, hvad synes I om det?




fredag den 3. august 2012

Fysiurgisk massage hos Mijo # 3

Samme behandler som sidst. 45 minutter. Ligge på maven iført underbukser.
Fokus på baller, lænd, ryg helt op til nakken - da hun fandt ud af, at jeg havde spændinger hele vejen op af rygsøjlen.

Det gjorde ondt. Fysiurgisk massage er ingen wellness massage. Der bliver arbejdet med trigger punkter, bl.a. rundt om skulderbladene, hvilket var noget af det der har gjort mest ondt indtil videre. Men musklerne skulle slappe af bagefter. Jeg håber det. For det var sgu hårdt arbejde at ligge der i 3 kvarter og pruste og prøve at slappe af, mens man mest havde lyst til at råbe og flyve op i loftet. Og som bonus er man øm dagen efter.

Mijo


Massagen er en meget dybdegående klinisk massageform baseret på en bred anatomisk viden om musklernes opbygning, udspring og vedhæftninger, og når den viden omsættes til behandling viser den fysiurgiske massage sin styrke i forhold til andre massageformer.
  
Fysiurgisk massage fjerner effektivt affaldsstoffer som ophobet sig i vævet som hårde knuder – myoser. Myoser mindsker tilførslen af ilt og blod til arbejdsområdet, hvilket hæmmer musklernes arbejde, men ved hjælp af denne massage optimeres tilførslen af blod og næring til cellerne, og stofskiftet forbedres.
 
Kroppens egenskaber til at opbygge sig selv aktiveres, og kan lettere overkomme at bekæmpe affaldsstoffer, toksiner, bakterier og eventuel indtaget medicin.


Jeg har på fornemmelsen, at min meget spændte krop har brug for den slags massage det næste stykke tid.
Noget der går i dybden og virkelig tager fat. Så må jeg tage en gang wellness massage senere :-)

onsdag den 1. august 2012

Kiropraktorbesøg # 8

Fremskridt siden starten på problemerne (altså siden uge 24):

- markant mindre smerte i ben = mindre tryk på nerven
- jeg vågner ikke så tidligt mere = mindre irriteret ryg

Kiropraktor-damen lovede at sende mig øvelser til mobilisering og udstrækning, hvilket jeg ser frem til. 

Men det går stadig (for) langsomt, så hvis body-sds på fredag lover godt, så lægger jeg kiropraktik bag mig.

Jeg skulle holde øje med, hvordan min krop havde det efter behandlingen igår og min hofte/bækken gør mere ondt end i går. Det gør ondt at ligge, stå, gå og sidde - hvor jeg plejer at få en smule lindring af at gå.

Jeg har det lidt blandet med kiropraktik. Mine kiropraktorer er knalddygtige. Ingen tvivl om det. Alle der har kiropraktikuddannelsen fra Syddansk Universitet betragter jeg som meget fagligt kompetente. De ved, hvad de laver og er meget præcise, når de laver mobilisering og manipulationer. De har "kureret" større og mindre hold i ryggen hos mig via 2-3 behandlinger.

Dog synes jeg ikke, selve behandlingen er særlig rar. Det går hurtigt, men selve manipulationen og knæklydene og det at ligge i en "udsat" stilling, er ikke min favorit. Ej heller at de borer deres fingre ned i meget meget spændte muskler og helst ser, at man slapper af imens.

Derfor vil jeg nok fremover se mere til andre behandlingsmetoder, i hvert fald når det ikke er noget helt akut.