lørdag den 4. juni 2011

Crossfit # 79

Puuuuuha, tænkte jeg straks, da jeg så dagens WOD..

For jeg kan jo som bekendt ikke særligt godt lide at løbe (er heller ikke god til det). Og i dag skulle vi løbe en masse.

Først lige 400 m til opvarmning.

Dagens skill
OHS

Skuldre ned, skulderblade sammen.
Jeg øvede mig igen med 15 kg stang.
Mine håndled brokker sig stadig, men det bliver vel bedre.

Team WOD
5 runder af:
- 400 m løb, mens makker laver max antal burpees

Så.. jeg startede med at løbe, mens min makker lavede burpees. Bagefter skiftede vi. Det var 1 runde.
I 4. og 5. runde fik jeg det lidt mærkeligt i maven, da jeg løb. Og ikke på den rare måde. Da jeg kom hjem, havde jeg lidt kvalme. Haha!
Men det er heller ikke hver dag, jeg løber i alt 2400 m.

Vi lavede tilsammen 245 burpees og havde en tid på 23.20.

Jeg løber langsomt, klodset og stift. Og det er drønkedeligt, selv på så korte distancer. Dertil havde jeg jo lige brug for at sige til min makker at jeg løb langsomt. Så hun ligesom var forberedt på en dårlig makker. Hm. Hvilket jo var lidt fjollet, da alle gør deres bedste til træning.

Måske burde jeg øve mig i at løbe ved siden af træning? Eller.. det ved jeg at jeg burde. Men jeg hader at løbe. Jeg vil så meget hellere ro eller sjippe. Ikke at det altid er nemt, men det er bare lidt sjovere. Det giver mere mening for mig.

Nåh, men jeg er i det mindste stolt af, at jeg gennemførte. At jeg løb 5 runder og ikke valgte at ro.

Derudover er jeg glad for de grove brunchboller, jeg lige nåede at bage i eftermiddags sådan midt imellem grundig rengøring af køkkenet. Mmm.. Med blåbærsyltetøj på.

1 kommentar:

  1. Jeg har overvejet i snart 10 måneder, om jeg ikke burde begynde at løbe lidt ved siden af crossfit. Haha. Men jeg tænker sgu stadig på det, hver gang vi skal løbe. For det er så irriterende, at man skal gå så død i det, at alt over 800 (400!) meter er en pine.

    Hvis jeg nu kunne træne mig op til at kunne løbe 1.5-2 kilometer i nogenlunde menneskelig tilstand. Så ville en dum hurdle altså være ret mindre.

    Men det kræver jo ligesom, at jeg kommer ud på vejen....ahem.

    SvarSlet