Ahhh.. en dejlig og tilpas udfordrende time, hvor vi øvede forøvelser til pistols og pull ups!
Først en masse opvarmningsøvelser, bl.a. fodøvelser.
Bagefter 10 walkouts, evt. stræk modsat arm og ben fra push up position.
5-5-4-4-3-3-2-2-1-1- pistols.
10 walkouts.
5-5-4-4-3-3-2-2-1-1- pistols
Pistols lavede vi på en bænk. Flex den ene fod, stræk benet, bøj-bøj-bøj i hoften og læn dig lidt fremad, imens du sænker dig ned, så rumpen lige rører bænken.
Er du ny, så op på to ben.
Er det for nemt, så op på et ben. Tænk at bevægelsen ned er forspænd til når du skal op. Så når du lige har rørt bænken, så flyver du eksplosivt op igen.
Man kunne også prøve på en lavere boks, men der kunne jeg ikke komme op igen... hehe.
Forøvelse til pull ups var at hænge i barren. Først bare hænge i 30 sekunder. Slappe af i lænden og hvor man ellers ikke behøvede at spænde.
Var der styr på det, så kunne man prøve at hæve sig en smule - stadig strakte arme - så armhulerne ligesom kom lidt opaf. Kernen var trukket sammen. Der var vist endnu en ting at have fokus på, men det har jeg glemt...
Jeg kan godt lave pull ups, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor det lige er man skal spænde eller strække på hvilket tidspunkt og hvor længe... Så jeg måske kan tage flere.. :-)
En mikrofinisher var at kravle fra træningslegepladsen hen til bænkene. Der var måske 10 meter. Hvad ved jeg. Knæene skulle være tæt på jorden uden at røre og ryggen skulle være lige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar