torsdag den 9. september 2010

Crossfit # 22

Nu.. kunne jeg ikke vente længere. Nu var jeg nødt til at tage til crossfit holdtræning for første gang i over 6 uger. Jeg savnede det meget. Mine knæ har haft det ok på det sidste, så jeg gav det en chance.

Men så skulle vi selvfølgelig lave en WOD, hvor den ene halvdel bestod af full squat clean:






Den starter som et Deadlift og så når man har stangen midt på maven ca., så springer man ned under stangen og ned i en dyb front squat. Teknisk synes jeg den er lidt bøvlet. Derudover er mine håndled stadig svage og mine arme kan ikke komme særligt langt op, når jeg er nede i squatten.

Jeg valgte at tage en 5 kg stang (uden yderligere vægt) af hensyn til mine knæ. Men selvom det var lav vægt, så var det alligevel mere vægt, end jeg har haft på længe i en squat. Og når nu mine knæ ikke helt kan lide at lave almindelige squats uden vægt, så var det sikkert ret dumt at lave squats med vægt....! Det finder jeg ud af..

Derudover skulle vi lave situps, og jeg er igen blevet lidt (men kun lidt) hudløs omkring halebenet. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker. Jeg synes ikke helt, jeg kan glatte bukserne mere ud eller rette mere på dem, end jeg gør.

Men det var rart at være til træning! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar