søndag den 12. september 2010

Z-health

Ja, hvad er nu det? Z-health?

Jeg citerer fra Anna Bogdanovas side:

"Z-Health® er et banebrydende træningssystem, som hjælper dig med at optimere dit helbred, fjerne smerter og maksimere dit atletiske potentiale.

De fleste træningssystemer fokuserer på muskler vha. styrketræning og smidighedsøvelser, eller på hjertet og lungerne vha. kredsløbstræning.

Z-Health® tager træningen et skridt videre ved at fokusere på nervesystemet – det hurtigste netværk, som kontrollerer muskler, hjerte OG lunger."

Anna Bogdanova er skribnent på bladet I form (som jeg abonnerer på) og svarer på spørgsmål på I forms forum. Hun er også Bio-Signature coach, personlig træner, underviser i hardCORE og stresscoach.

Jeg synes det er vældigt interessant med nye vinkler og ny viden om træning (og kost), men har generelt svært ved at gennemskue, hvad der er smarte trender og hvad der vitterligt er nye og effektive tilgange til ovennævnte. Dog må jeg indrømme, at jeg er en del mere kritikløs, når det gælder træning end når det gælder kost. Ved ikke lige hvorfor.

Nåh, men jeg synes Z-health er spændende, da det siger, at hvis man f.eks. har smerte i knæet, så er det ikke nødvendigvis i knæet, der er noget "galt", men at man bevæger sig forkert et eller andet sted, som så bare giver sig til udtryk i knæet. Og at det ikke hjælper at "genoptræne", da man bare belaster knæet igen isoleret i stedet for at finde årsagen til smerten. Så vidt jeg har forstået.

Hvis man laver Z-health øvelser (som er meget meget langsomme bevægelser), så skulle det hjælpe kroppen med at opdatere nervesystemet, som igen skulle give en mere effektiv bevægelse.

Mine knæproblemer opstod efter en squat, som er en kompleks øvelse. Altså, "fejlen" i squatten kan være opstået i hofterne, skuldrene, fødderne, rygsøjlen. Det er ikke til at vide. Derfor anbefaler Anna Bogdanova en helhedstilgang for at komme hele vejen rundt.

Det har jeg overvejet en del at gøre. Købe en dvd med øvelser og se om det hjælper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar