søndag den 13. februar 2011
Gamle lår og hofter
Som nævnt var jeg til crossfit i går. Jeg havde lidt håbet på at hatha yoga i dag ville være rolig og med en masse udstrækning, da jeg var øm i både arme, skuldre og lår.
Men næh nej, vi skulle lave krigeren og diverse øvelser, hvor man bruger lårmusklerne og hofterne meget. Min krop reagerede så ved at højre hofte var tæt på at gå i krampe flere gange og mine lår rystede + jeg måtte gå ud at stillinger, jeg ellers ikke ville have noget problem ved at blive i.
Derudover har jeg ikke været i hundestillingen siden december, så jeg blev lidt småsvimmel og måtte holde en kort pause midt i det hele.
Men bortset fra det så var det sgu fedt. Min krop bliver udfordret på andre måder end crossfit og der er en ro og en afstressning over yoga, som min krop og mit sind suger til sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar