onsdag den 22. februar 2012

Kage-udfordringer

I mandags havde jeg tænkt mig at have slik-fri dag. Det spolerede jeg straks, da jeg kom på job og så den fine kage.
Ok. Der var stadig mange dage i ugen at tage af. Så jeg besluttede, at tirs-ons-tors skulle være mine slik-frie dage. I går var der fastelavnsboller på job, men jeg spiste ikke nogen. Hurra! Nu er det ikke fordi, fastelavnsboller er min favoritspise som sådan, men der er jo glasur på og det er sødt, og det plejer at være nok til at jeg kaster mig over dem, hvis de står foran mig, som de gør på job..

Jeg har også min mors hjemmebagte honningkager - som er fyldt til randen med sukker og smør - liggende herhjemme i lejligheden. Jeg ser ofte på dem. Jeg elsker dem. Men jeg venter. For det kan jeg godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar