Normalt passer mit mødeskema virkeligt dårligt med hendes tider, men da jeg har ferie for tiden var det perfekt lige at snuppe et par dynamic yoga hold.
Tirsdag var det en mere rolig time, onsdag lidt mere dynamisk. Dvs. det var dynamisk begge dage forstået på den måde at vi bevægede os i takt med åndedrættet. Men tirsdag var det bare et mere roligt flow. Der var god tid til at mærke efter og øve sig i at slappe af de rigtige steder og spænde de rigtige steder. Mit håndled fik mere ro.
Onsdag var vi lidt flere på holdet og det gik lidt hurtigere. Ikke vinyasa-astanga-hurtigt. Slet ikke. Der var ikke sved på panden. Og der var stadig fokus på at mærke efter. Det måtte ikke gøre ondt. Slet ikke. Så skulle man justere "tilbage". Meget god mental træning for mig. F.eks. ved ploven og tirsdagen.
Foto lånt af: Flickr
Normalt kan mine tæer godt nå gulvet. Mine knæ kan som regel også godt nå hovedet. Men ikke i tirsdags. Det var lidt svært, men jeg kunne bare mærke, at jeg ikke skulle presse yderligere. Forsøge at acceptere at det var der jeg var i dag og at det var ok.
Jeg elsker at det ikke må gøre ondt. Men det er også svært for mig. Crossfit sidder jo stadig en del i mig. Så ligger jeg der på gulvet og tænker, "Virker det overhovedet? Når jeg nærmest ikke kan mærke noget? Er jeg for forsigtig? Skal jeg ikke presses lidt?"
Her er det vigtigt at huske at yoga er en proces. Processen er vigtig. Ikke målet eller resultatet. Det er ikke selve ploven som slutresultat der er vigtigt. Det er vejen dertil. Eller at man på vejen finder ud af at det måske slet ikke er så vigtigt at kunne få tæerne i gulvet, men at man lærte nogle andre ting imens. Såsom at lytte til kroppen. Mærke efter. Slippe egoet.
Og ja, det tager tid at lære sådan noget. Men det giver mening. Yoga er ikke en konkurrence som crossfit. Du skal koncentrere dig om dig selv og din måtte. Ikke sidemanden. Ikke konkurrere. Heller ikke mod dig selv. Det er en proces. En rejse. Hvor man ikke har travlt.
Yoga er vigtigt for mig lige nu pga. det mentale. Jo, det er da sjovt at kunne lave forskellige stillinger og øvelser. At kunne se jeg er blevet bedre. At kunne se på min krop at den ser pæn ud, selvom jeg stort set kun har lavet yoga (og lidt styrkehold i CFC) siden juli 2012.
Men det er bare en bonus. Sidegevinsten.
Hoveddelen er for mig er det mentale. Og derfor er det nok også mere de rolige yogatyper jeg undersøger den næste tid fremfor f.eks. vinyasa og asthanga yoga.
F.eks. kunne jeg i går mærke til Mobilitet med Pernille i Kirken, CFC, at min krop nok bare skal være mere på toppen, når jeg tager til de hold. Fordi der er så meget flow i det og det er sværere for mig at bede om alternative stillinger. Selvom hun spørger om man har skader - og det havde en del - og jeg sagde at min lænd var lidt problematisk især ved bagudbøjninger, så var stemningen lidt, at det godt måtte gøre ondt, men ikke stikkende ondt.
Det er her jeg begynder at vakle. At komme fra dynamic yoga hvor det slet ikke måtte gøre ondt til mobilitet hvor det godt måtte gøre ondt (lidt) var bare lidt mærkeligt. Og jeg presser mig selv mere til mobilitet men ved ikke om det er godt for mig. For min krop. Eller om jeg bare er for.. pivet. Mine håndled fik ikke så meget ro, for jeg skulle da lige prøve kragen og klovnen...... tsk.
Foto lånt af: Twofitgirls
Foto lånt af: Yogameditation
Ingen kommentarer:
Send en kommentar