Jeg overlevede at være til crossfit to gange på en uge.. hurra!
I går bød træningen på Push jerks 5-5-5-5-5.
Det er noget med at løfte en vægtstang med vægtskiver 5 gange, og så 5 gange med lidt mere vægt (hvis man kan) etc.
Da vi øvede, løftede jeg en 15 kg stang. Det gik ok og jeg fik ros for teknikken. Bagefter fandt vi sammen i små hold. De to piger jeg var sammen med sagde, at den stang de havde var 15 kg. Men det var det ikke. Det var 20 kg, så bare uden skiver på, løftede jeg 5 kg mere. Det var hårdt. Jeg overlevede akkurat at løfte stangen med 2 kg skiver på og var den der løftede mindst vægt på det hold.
Desværre fandt jeg først for sent ud af, at man skulle holde håndleddet lige, og ikke flexe det, som jeg gjorde. Derfor fik jeg hurtigt ondt i håndleddet og nåede ikke op på 5 runder af push jerks.
Vi sluttede af med en mini WOD bestående af 10 burpees, 2 wall balls, 8 burpees, 4 wall balls, 6 burpees, 6 wall balls, 4 burpees, 8 wall balls, 2 burpees og 10 wall balls.
Der var 10 minutter til rådighed.
Nøj, det var hårdt.
I forvejen er wall balls ikke min bedste ven. Man tager en bold (min var ca. 4 kg), stiller sig tæt på muren, skal ned i en squat og på vejen op kaste bolden op på væggen over en sort streg, gribe den i strakte arme og glide ned i en squat igen.
Jeg kæmper seriøst med den. Jeg skal ikke have lavet særligt meget med armene, før jeg knap kan kaste den op i luften og efter alle de push jerks, så var jeg et lidt ynkeligt syn. Bolden var ikke på noget tidspunkt over stregen og ofte slet ikke inde og røre væggen. Men jeg kæmpede!
Og det fik jeg også ros for.
Så alt i alt en god træning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar