onsdag den 28. marts 2012

Jeg keder mig

Alle ved, at det er frygteligt kedeligt at være syg. Jeg har været sløj siden lørdag, men været syg for alvor mandag-tirsdag og i dag. Jeg har mest ligget i sengen/sofaen. Når jeg har været i en kortvarig friskhedsperiode (som nu), har jeg siddet op.
Men jeg har ikke trænet. Jeg har ikke været på job. Jeg har ikke været uden for en dør siden i søndags, bortset fra en hurtig tur i kiosken i mandags og en tur hos lægen i dag. Sidstnævnte sagde, at jeg nok smittede helt vildt, at mine lunger var fine, og at hvile og te var vejen frem.

Det er dødsygt at læse om andres sygdom, men som sagt så keder jeg mig altså.

Kvalmen har været et stort problem. Det er ikke meget mad, jeg har fået indenbords. I dag skyndte jeg mig at lave en skål med skyr, bær, rosiner, hørfrøolie og mysli. Jeg måtte kæmpe mig igennem 4-5 mundfulde og så sætte det fra mig. Senere fik jeg nedkæmpet 2 bananer (den første måtte virkelig tages i små bidder af gangen), 1 æble, 2 skiver rugbrød med syltetøj og senest scrambled eggs (ca. 2 æg).
Det var været nogenlunde samme kost mandag og tirsdag. I går forsøgte jeg mig med en god bøf. En lille tynd en af slagsen. Jeg måtte give op, før jeg var halvvejs. Så jeg har mest levet af æbler, bananer og a38...

Men nu er der endelig lys for enden af sygdomstunnellen. Kvalmen er overskuelig og jeg håber jeg kan klemme et lille måltid ned senere i aften.

Jeg hoster stadig. Jeg er stadig snottet. Jeg er stadig træt og havde også feber i formiddags. Så der er stadig lidt vej endnu. Men nu er tågen ved at lette og det er så rart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar