I uge 14-15-16-17 skulle jeg have 3 sukkerfri dage om ugen.
Dertil havde jeg tilladt mig selv at få 2 stykker mørkt chokolade på de sukkerfri dage..
Jeg har overholdt dagene, selvom om i dag godt nok holder hårdt. Det er dog ikke så meget sukker, jeg har lyst til i dag, som det er chips.
Oprindeligt havde jeg en ønskedrøm om at jeg på denne tid nok var oppe på mindst 4 sukkerfri dage om ugen og det hænder, at jeg plager mig selv lidt med, at 'det er for dårligt' og 'jeg burde..' og 'jeg vil gerne passe mine bukser om livet igen' og sådan noget, som jeg ikke kan bruge til noget udover dårlig samvittighed og andet negativt. Det har i hvert fald ikke fået mig til at spise mindre sukker/chips/is..
Derfor øver jeg mig rigtigt meget i at holde fokus på, at jeg må tage udgangspunkt i mig og at små skridt er det, der virker og giver mening for mig.
Næste mål:
I uge 18-22 er mit mål at have 4 sukkerfri dage om ugen, men jeg ved, jeg skal have tungen lige i munden her, og vil evaluere på projektet hver uge.
Desuden vil jeg fortsætte med at have som mål ikke at købe slik/chips/kage/is man-tirs-ons-tors.
Stor ros herfra! Sådan! Og nej, det hjælper ikke at punke sig selv. Det kommer der overhovedet intet konstruktivt ud af. Desuden holder du jo dine mål, så hvorfor skælde ud på dig selv? Næh nej, den går ikke. :)
SvarSletHehe.. Du er klog. Og tak! Men jeg har stadig mega meget lyst til chips.. Så jeg har holdt mig langt væk fra steder, hvor den slags stads kunne købes.
SvarSlet