søndag den 21. oktober 2012
Nalini Hot Yoga # 1
Jeg har købt 3 yoga-timer til Nalini Yoga på Christianshavn. Her kan man især gå til hot yoga - som var det jeg var interesseret i - men også f.eks. astanga yoga og gravid yoga.
Hos Nalini Yoga lugter der af en eller anden grund ikke rigtigt af sved. Hvilket er rart men også lidt mystisk. Der er lyst, lydhørt og venlig betjening.
Faciliteter:
- Omklædningsrummet er noget lille og når døren åbnes, må man bare håbe på, at der ikke står nogen lige uden for, idet man kan se lige ind.
- Der er separate baderum, men ikke noget bodyshampoo (husk at medbringe eget)
- Der er gratis skabe, som du kan bruge mod at lægge f.eks. dit sygesikringskort.
- Selve salen er lys og rar. Den virker ikke umiddelbart ligeså varmt som hos Bikram Yoga og i slutningen af timen begyndte underviseren at åbne dørene lidt.
- man kan leje måtte og håndklæder
Hot Yoga Nalini:
- på dette begynder-hot-yoga-hold er der en forholdsvis fast sekvens hver gang (på Hot Yoga Flow kan der komme overraskelser fra gang til gang)
- tonen er mildere
- jeg svedte mere end til Bikram - måske var der mere fugtigt?
- der var øvelser jeg kendte fra både Bikram Yoga og fra mobilitet
- jeg var ikke ligeså hårdt presset, men prøvede også at tage den med ro, da min ryg var lidt gnaven i det. Måtte springe kamel-øvelsen helt over
- der afsluttes med 7 minutters frivillig afspænding, som de dog anbefaler at man deltager i
Generelt er mine råd efter 4 gange Bikram Yoga og 1 gang Nalini Hot Yoga:
- drik rigeligt med vand før og efter yoga
- hvis du er meget sulten, så spis lidt, men ellers ingen store måltider 2 timer før yoga
- hav gerne lidt mad i tasken til efter yoga
- kom gerne i god tid - yoga skal ikke være stressende og tju-hej-vilde-dyr
- læg dig ind i salen 10 minutter før og væn dig til varmen (husk dit vand)
- bliv liggende 5-10 minutter efter og få ro på - også selvom du har lyst til at styrte ud med det samme
- sportsbh og korte shorts er klart en fordel, men er du blufærdig (som jeg var i starten), så er en top og længere bukser også fint. Bare husk at du sveder som en hest. Altså, som i at det drypper fra dig. Og du kan bedst lide, hvis tøjet sidder tæt og ikke flagrer til højre og venstre!
- forbered dig på at du kan blive svimmel, få kvamle, hovedpine etc. de første par gange under og efter. Lad derfor være med at have en masse aftaler lige bagefter yogatimen.
Blev stadig svimmel efter timen, men det gik hurtigere over. Kan sgu meget godt lide at svede igennem! Man får det godt bagefter :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar