søndag den 21. oktober 2012

Palæopøller

Palæo i Torvehallerne har stor succes og har nu ligeledes åbnet en afdeling i Pilestræde. Her havde jeg sat mig for at afprøve deres økologiske pølser, som Hannah tidligere har omtalt begejstret.

Altså bestilte jeg 2 røgede økologiske pølser med svampe & Karl Johan remoulade (selvom jeg ikke kan lide hverken svampe eller traditionel remoulade) til 50 kr samt avocado livseliksir med avocado, gulerod, citron og jordbær til 45 kr (stor). Tilvalgte ingefær til 2 kr.

Stedet:
- der var rent og pænt
- venlig betjening
- hurtig servering
- lidt for høj musik næsten på niveau med Joe & The Juice, men så tog jeg bare ørepropper i...

Maden:
- gode pølser med smag
- kunne ikke lide remouladen, men det skal bestemt ikke afholde andre for at smage den (den havde bare meget svampesmag)
- kunne godt lide juicen. Har før fået en juice med bl.a. peberfrugt inde i Torvehallerne, som smagte alt for meget af peberfrugt - hvilket ikke er en bonus i min bog - men denne her smagte bare.. dejlig. Ikke for sød, ikke for grøntsagsagtig. Frisk.

Hvis du vil læse mere om, hvad paleo er, så kan du læse nogle af disse steder:

Paleoopskrifter
Paleoblog
Robb Wolf

Vær dog opmærksom på, at Palæo tager udgangspunkt i paleo og ikke serverer strict paleomad.

2 kommentarer:

  1. Jeg skylder en omgang pøller !
    Korrekt de tager faktisk udgangspunkt i Primal mere end paleo ( har jeg læst mig til )
    Men det var godt du kunne lide de der pøller - det er jo min total favorit :)

    SvarSlet
  2. Jeg savnede lidt tilbehør til pøllerne. Især nu hvor jeg ikke var så vild med remouladen. Men selve pøllerne var vældigt fine!

    SvarSlet