Der er gratis træning hos Body-sds hele juli. Træningen inkluderer grundtræning, cufei og pafei og alle hold - pånær et enkelt - foregår hos Body-sds i Parken.
Er du begynder, vil jeg anbefale at starte med grundtræningen.
Tirsdage kl. 6.45
Onsdage kl. 13.30
Torsdage kl. 18
Alle træninger varer 2 timer.
"Grundtræning er Body-sds grundlæggende træning som kan være et godt sted at starte. Det minder meget om Cufei men øvelserne man gennemgår vil være mindre avancerede og der vil være færre øvelser at vælge mellem fra gang til gang.
Grundtræningen er den trænings form alle vores færdig uddannede Kropsterapeuter tillærer sig, hvor i mod Cufei er en overbygning som kun få mestre fuld ud.
I grundtræningen kommer man rundt i hele kroppen og aktivere alle led og muskelgrupper i en bestemt rækkefølge. En grundtræning vil svare til at få en behandling, hvorfor flere benytter denne træningsform til at hold krop og sind ved lige."
Træningen er anderledes end andre træninger, jeg har oplevet. Der er stor stor fokus på at komme igennem alle led og muskler. Åndedrættet har ligeledes en stor plads. Når jeg siger alle led, så mener jeg alle led. Alle led på foden. Alle tåled. Fodøvelserne er for mange en stor udfordring, fordi mange bare har stive fødder. Og fødderne er vigtige, fordi de er fundamentet. Det er der, man grounder. Hvor man har jordforbindelse. Hvor man skal stå fast (f.eks. i konflikter).
Når jeg laver fodøvelserne, så tænker jeg, at jeg ALDRIG nogensinde kan få mine fødder eller tæer til at gøre det, som instruktøren viser. Altså.. jeg kan slet ikke se det ske. Men det kan selvfølgelig godt ske. Hvis jeg øver mig. Og tør møde smerten, som er der. Hold fast, noget af det gør ondt. Det er så her du skal huske at bruge åndedrættet og ikke gå op i hovedet og flygte fra smerten......
Andre øvelser er på sin vis "nemme". Armsving f.eks. Det forekommer de fleste at være til at gå til. Dog kan det vise sig at være lidt sværere, når man skal gøre det 40 gange. Hurtigt. (her er det igen en fordel at bruge åndedrættet). Altså, højre arm frem 40 gange. Højre arm tilbage 40 gange. Venstre arm frem 40 gange. Venstre arm tilbage 40 gange. Begge arme frem 40 gange. Begge arme tilbage 40 gange..... Noget i den retning.
Der er også nogle koordineringsøvelser, der giver mig lidt grå hår.. Især når tempoet sættes op. Haha.
Prøv det selv og se, hvad I synes. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar