lørdag den 24. juli 2010

Crossfit # 20

Hurra!

Jeg har været til 20 Crossfit-træninger!
Jeg har for første gang været til 3 træninger på en uge!
Jeg har for første gang været til træning 2 dage i træk!
Jeg klatrede for første gang i reb helt op til mærket!

Hurra-hurra-hura og juhuu og jubii!

Visse ting er jeg bare en kegle til. Det gælder bl.a. løb og så alt med bolde. I dag varmede vi op med stikbold. Jeg kunne hverken gribe eller ramme eller kaste langt eller noget som helst. Men så fik jeg lavet lidt flere straf-ting, såsom squats og box jumps..

Dagens WOD:
5 runder af
- 15 KB (24/16)
- 10 burpees

En ret enkelt WOD, som gav masser af sved på panden. Burpees.. sved..
Jeg tog en runde med 12 kg KB og 4 runder med 8 kg. Nu har jeg i lang tid fedtet rundt med 8 kg, så jeg mente det var på tide at udfordre mig selv lidt, men 12 kg var godt nok hårdt.. haha..



Da vi havde fået pusten, skulle vi øve skillz..
Vi prøvede rope climp. Sidst jeg prøvede (8/7), kunne jeg komme lidt op. I dag kom jeg heeelt op til mærket! Styrke i armene hjælper en del, men man skal også vikle rebet rundt om benene på den rigtige måde, så man "låser" rebet.



Så prøvede vi Pistols. En slags squat med ét ben. Jeg havde en lille vægtskive under hælen, hvilket hjalp lidt. Det handler selvfølgelig om styrke i benene, men ligeså meget om balance. Jeg kunne komme næsten ned med højre ben (og ok op, men knap så stilsikkert). Det venstre var lidt sværere plus mit venstre knæ brokkede sig.



Næste øvelse kan jeg ikke lige huske navnet på, men man ligger på alle fire, med en vægtstang foran sig og hænderne på. Så ruller man langsomt så langt ud, man kan og langtsomt tilbage igen. Det er svært!! Jeg nåede til et vist punkt, og så fik jeg ondt i skuldre og arme. Jeg er ikke sikker på, om det er der, man skal mærke det mest. Men i hvert fald kom jeg ikke særligt langt ud.



Sidste øvelse var HSPU (hand stand push up)... Jeg kan ikke.. haha. I stedet skulle man stå på hænder i 10 sekunder. Hvilket jeg fik ondt i hovedet af. Hmm.

Nu er jeg glad, men træt. Jeg tror jeg vil satse på at træne 3 gange om ugen fra nu af. Ja.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar