onsdag den 7. september 2011

Crossfit # 99: KB cirkel

Mig på vej hjem fra 6 timers TR-møder: "Nøj, jeg er træt. Både i krop og i hovedet. Og jeg har hovedpine. Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at lægge mig på sofaen, når jeg kommer hjem. Jeg kan vist heller ikke nå at logge mig ind til tiden." efterfulgt af "Nej, nu tager du dig sammen. Din træthed kan klares med træning og din hovedpine kan klares med noget vand. Skynd dig nu hjem."


Skynde-skynde-skynde-drikke vand-cykle til Kirken-logge mig ind-sætte mig i omklædningsrum-se på mobil

Kettlebell kl. 17.15

Og hvad er klokken mon nu? 16.50? Nej? 15.50?! Hvad??
Nååååh, jeg er bare kommet 1 time for tidligt! Åh, hvor er jeg smart..

Bortset fra det så var træning jo rigtigt godt. Jeg kæmpede og svedte.

WOD
2 runder
1 minut ved hver station
30 sek. pause mellem hver station

- swing til squat
- jerk
- swing
- sit ups
- box jumps/step ups

Jerk er hvor man har KB i et løst greb inde ved brystet med lige håndled og så presser KB op over hovedet i strakt arm. Jeg baksede en del med at få den til at ligge, så den ikke gjorde ondt på håndleddet, men det lykkedes ikke helt. Så i WOD'en lavede jeg alm. press, hvor man holder med begge hænder.

Til step ups - som jeg valgte - skulle man holde en KB. Ligemeget hvordan. Jeg startede med at holde den bag nakken, men i 2. runde smuttede den rundt i mit nakkesved, så jeg holdte den foran mig.



Swings til squat tog jeg i 1. runde med 12 kg og i 2. runde med 12/8.
Jerk/press: 8 kg
Swing: 12 kg



Sit ups: 8 kg
Step ups: 8 kg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar