Det er i forvejen en lidt dyr måned med 2 x osteopatbehandlinger (i alt 900 kr), men jeg mente alligevel at min krop virkelig havde brug for en gang fysiurgisk massage (325 kr for en halv time), så jeg valgte at se stort på økonomien. Det kommer jeg nok til at fortryde senere, men lige nu er jeg bare så glad for at jeg gjorde det.
Hos Klinik MiJo på Nansensgade 60 kan man vælge mellem mange slags massagebehandlinger og en dag vil jeg da også prøve en af de andre, men denne gang blev det til nok en gang fysiurgisk massage.
I klinikken er der en smule mørkt, men en rar wellness-agtig stemning og hvis mit højre ben/balle ellers havde været normalt, ville jeg straks have slappet af. Miriam - min behandler - var venlig og imødekommende og spurgte ind til "problemområder". Vi blev enige om at have fokus på lænd, baller og lidt ben, hvor højre side blev prioriteret højest.
Hun tog godt fat, men uden at være "brutal", så selvom jeg flere gange måtte trække vejret lidt hurtigere og fik lidt sved på panden, så hang jeg ikke oppe under loftet på noget tidspunkt. Som sædvanlig havde jeg meget spændte baller, men det gode var, at de var modtagelige for massagen og blev løsnet lidt op. Lidt.
Områder af lænden og længere oppe af ryggen midt på var også godt spændt.
Miriam virkede super dygtig og jeg skal helt klart besøge hende igen, denne gang må det blive 45 minutter (450 kr).. Måske i næste måned.
Jeg elsker at modtage massage. At mærke hvordan jeg bliver løsnet op. Tanken om at jeg gør noget godt for min krop. Hvordan der kun er fokus på mig et lille stykke tid, og hvor jeg kan blive ladet op og få ro på. Det skal der bare være tid og råd til én gang om måneden.
Åh, jeg bør og vil også. En dag. Snart. Men det er så dyrt, og tænk nu hvis de finder ud af, at hele kroppen bare er en stor skæv knude? Hehe.
SvarSletMen dine indlæg om massage frister godt nok.
Man kan gå længe med (voldsomme) spændinger uden at være bevidst om det. Man har måske ubevidst accepteret det som en del af ens krop. Eller måske har man bare ikke opdaget at der er spændinger (hej hej baller).
SvarSletOg spændinger kan bliver til smerter. Og smerter kan vi ikke lide! Og hvis man har ondt ét sted, så bevæger man sig "skævt"/spænder man måske uhensigtsmæssigt et andet sted. Vi vil ikke have skæve kroppe!
Nej nej!
En god dygtig massør er alle pengene værd. :-) Og på sigt giver det større kropsbevidsthed.
Hej hej.