lørdag den 12. maj 2012

Luksus hudpleje til få penge

Da jeg var den heldige ejer af et gavekort på 1000 kr til supergavekort og længe havde ønsket mig at købe Organic Pharmacy anti-oxidant face firming serum - men syntes det var lidt for dyrt - skyndte jeg mig at veksle det til et wellnessgavekort. Kortet giver adgang til en lang række steder inden for hudpleje, behandlinger, frisører og spa, herunder den meget fine butik selfcareshop på Østerbro, som forhandler netop Organic Pharmacy.

Når jeg nu alligevel var derinde, kunne jeg ligeså godt se lidt på nogle andre Organic Pharmacy-produkter! Jeg overvejede Anti-oxidant face gel eller Rose facial cleansing gel, men endte med min gamle favorit Double rose rejuvenating cream. Der var 10 % rabat på Organic Pharmacy, så i alt kom jeg til at betale kun 170 kr for de to produkter.. Det var jeg ret tilfreds med.

Serum: Meget drøj i brug. Man skal bruge 2 dråber af gangen. Enten kan man putte det på før creme eller blande det i cremen (gør jeg).

Creme: Også drøj i brug. Meget let.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar