lørdag den 19. maj 2012

Justering af sukkerprojektet

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det gik godt med 4 sukkerfri dage om ugen. Det gør det så slet slet ikke.

Derfor opfrisker jeg et mål:
- ikke købe slik man-tor (heller ikke det jeg mener jeg kan vente med at spise til når jeg må)

og fylder et nyt på (ikke at jeg har brug for endnu flere mål som sådan, men dette bør hjælpe mig med at nå de andre sukkermål):
- det slik/chips jeg ikke har spist søndag aften skal smides ud! Ikke noget med at tænke "Ah, det er da synd at smide ud" eller "jeg gemmer det bare i skabet og jeg rører det overhovedet ikke før jeg må"...

UD MED DET

Jeg vil forsøge mig med 4 sukkerfri dage i næste uge. Der er ikke ferie, hvilket gerne skulle hjælpe meget (ferie eller ekstra fridage fucker mit projekt helt op..) og jeg skal bruge weekenden på at overvære Crossfit Europe Regionals, hvor jeg burde blive inspireret til at undlade slik/chips/kage/is..

Åh, nogle gange tænker jeg, at der ikke burde være så mange regler og mål. At det bliver så firkantet. At jeg bare skulle nyde livet. Men jeg vil jo godt skære ned på sukker/snask og når det ikke er en vane endnu, så må jeg bruge de hjælpemidler jeg kan finde. Og så bliver det firkantet. Det må jeg acceptere. Ja.

Sidste husker til mig selv:
- fokus på det positive
- fokus på det der virker/det jeg har gjort godt
- op på hesten igen uden at dunke mig selv i hovedet over, hvor jeg fejlede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar