Min hud synes at blive mere og mere sart. Jeg har hidtil kunne tåle "naturlig" parfume i ansigtet, og har været glad for Organic Pharmacys Double Rose Rejuvenating Face Cream. Dog er jeg på udkig efter en ligeså god ansigtscreme, men helt uden duft/aroma/fragrance/æstetiske olier, som der er i førnævnte creme. Gider seriøst ikke have udslæt/eksem i ansigtet, hvis jeg kan undgå det. Så er det sagt :-)
Da produktet samtidig meget gerne må være uden syntetiske farvestoffer og parabener - som minimum - er listen ikke så lang.
Listen er dog langt fra færdig og er kun et hurtigt kig til nogle af de produkter, man kan købe i danske butikker eller netbutikker uden man bliver helt ruineret.
Derma 24h creme:
- Svanemærket
- Astma-Allergimærket
- uden parfume, farvestoffer eller parabener
- til tør hud
Decubal Ecological Face Cream:
- Ecocert
- Svanemærket
- uden parfume, farvestoffer eller parabener
Neutral Face Cream:
- Svanemærket
- Astma-Allergimærket
- uden parfume, farvestoffer eller parabener
- til sensitiv hud
Apotekets Ansigtscreme:
- Svanemærket
- uden parfume eller parabener
- alle hudtyper
Matas Natur 24h ansigtscreme:
- Svanemærket
- Astma-Allergimærket
- uden parfume, farvestoffer eller parabener
Green People Neutral 24h cream:
- 89 % økologisk
- uden parfume/æstetiske olier eller parabener
- til følsom hud (velegnet til eksem og psoriasis)
Weleda Almond Soothing Facial Cream:
- uden parfume/æstetiske olier, farvestoffer eller parabener
- få ingredienser
- til sart hud
Estelle & Thild Face Cream Fragrance Free:
- uden parfume/æstetiske olier
- Ecocert
- til sart hud
Selv har jeg kun prøvet Matas Natur, som er ok, men nok ikke er helt god nok, når det bliver koldere i vejret. Mht. Derma har jeg kun prøvet deres håndcreme, som føles lidt "stearinlys"-agtig, men det behøver ikke være tilfældet med deres ansigtscreme.
Sig endelig til, hvis I har andre bud til oplagte kandidater til listen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar