I går - torsdag - var jeg endelig til Mobilitet med yndlingsNanna igen i Trykkeriet. Hatten af for de andre mobilitetsdamer og deres forskellige tilgange og baggrunde. Det er bare Nanna, jeg bliver ved med at vende tilbage til.
Hvad er det så hun kan?
- forventer man yder sit bedste
- at man giver sig ligeså meget, som man gør til crossfit
- det er benhård træning
- man bliver presset
- man kan altid skalere OP
- der bliver ikke snakket på hendes hold
- hvis man har givet sig alt hvad man kunne, bliver man øm dagen efter
- hun er knalddygtig og ved hvad hun laver
- hun er venlig, men bestemt (uden at være striks som de er til Bikram Yoga)
Når jeg skriver, at man kan skalere op, så er det f.eks. hvis man kan nå gulvet med fingerspidserne.. Så skal man prøve at nå gulvet med håndfladen.. Kan man det, kan man prøve at få fingerspidserne bag hælene.. og så kan man lige rulle frem på foden.. Der er hele tiden noget, man kan gøre, så det er en udfordring og man ikke står og slapper af. Der skal arbejdes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar