Body-sds # 7

Jeg advarer på forhånd: Dette indlæg kan godt være noget rodet!

Min behandler foreslog sidste gang, at vi nu havde mere fokus på det psykiske. Han havde allerede været inde omkring min konfliktskyhed og mit behov for kontrol (kontrollere mig selv - ikke være kontrolfreak). I dag kom han lidt mere i dybden.

Mine fødder er stive og spændte. Fødderne er vigtige, da det betyder fødderne/kroppen plantet solidt i jorden. At man er grounded. At man er har jordforbindelse. At man står fast i konflikter og kan rumme dem. Hvis man ikke er så god til konflikter, undgår man dem, fordi man måske er bange for at blive blæst omkuld (man står ikke fast).

Han har hele tiden sagt, at jeg skulle lære at håndtere smerten, der jo kom, når han ramte ømme punkter i kroppen. Her skulle jeg forsøge at bevare den dybe vejrtrækning. Pointen er, at hvis man kan rumme fysisk smerte, altså hvis man indser at det er ok at have fysisk ondt, så kan man også bedre rumme psykisk smerte og kunne acceptere at det er ok at det gør psykisk ondt. Når jeg prøver at undgå den fysiske smerte ved at vride og vende mig eller begynde at trække vejret kort og hurtigt, er jeg oppe i hjernen. Jeg skal ned i kroppen og se smerten i øjnene. Ikke undgå den. Det er ok at have ondt. Både fysisk og psykisk.

Så snakkede han om, at det også var ok at få lidt skramme her i livet og det også var ok at give andre lidt skrammer. Der var stadig plads til mig her i verden. Jeg var stadig god nok.

Ved at få bedre kontakt til min krop, får jeg bedre kontakt til mine følelser. Alle sammen. Og de er alle sammen ok. Det er ok at vise dem. Folk holder stadig af mig. Det er ok at have en konflikt. Folk holder stadig af mig. Man vil måske endda byde dem velkommen.. følelserne.

Han kom også ind på noget, jeg ikke er klar til at fortælle om endnu. Men det fik mig til at tude. Jeg nåede lige at tænke "Gud, hvor pinligt at ligge her og tude over for en fremmed" (I ved.. pinligt-kontrollere mig selv-hvad tænker folk), men samtidig kunne jeg slet ikke styre det. Ingen kontrol. Og det var godt. Det var godt at give slip. Det var der plads og rum til og det gjorde at jeg var i kontakt med nogle følelser, jeg måske havde gemt lidt for godt væk. Det gjorde så også, at jeg bagefter trak vejret bedre og dybere.

Jeg har stadig lidt svært ved at give slip ved hals og skuldre. Der sidder meget kontrol, siger han. Jeg prøver virkelig at slappe af og bruge vejrtrækningen. Men jeg kan godt mærke, at jeg spænder der.

Han er superdygtig og meget præcis og jeg synes det er vildt spændende at have de behandlinger. Lidt skræmmende og grænseoverskridende, ja, men mest noget jeg ikke vil være foruden.

Han hedder Anders Peter og jeg kan som sagt varmt anbefale ham. Det kan sagtens - som hos mig - være med fokus på det fysiske i starten. Har man mod på det, kan man så bevæge sig over på det psykiske.