Der var fuld opmærksomhed på åndedrættet, der skulle flyde naturligt og ikke presses eller prustes ud. Dette voldte mig lidt problemer, idet jeg af body-sds behandleren har fået at vide, at jeg til daglig trækker vejret for kort og for hurtigt. Så hvis jeg skulle trække vejret naturligt (som jeg plejer) til yoga, så ville det være jeg ikke være i bevægelserne særligt længe af gangen. Desuden har jeg en idé om, at jeg bør trække åndedrættet længere end jeg umiddelbart "føler for". Dette baksede jeg lidt med gennem hele timen.
Derudover var der fokus på at skabe længde. Længde på benene, længde på rygradden.
Sidst, men ikke mindst skulle man hele tiden holde øje med, om noget gjorde ondt. Om noget spændte på den forkerte måde. Hvordan kroppen havde det. Det skulle ikke gøre ondt. Det gjaldt ikke om at strække mest, nå længst, gå dybest og presse sig selv hele tiden, hvilket var en modsætning til f.eks. bikram yoga. Her var der ro. Det var rigtigt rart bare at have fokus på sig selv og ikke et øjeblik skæve over til sidemanden for at se, hvordan vedkommende gjorde det.
På Københavns Yogas side står der bl.a. om Birgitte:
"Hendes undervisning er viet til at lære dig at handle på det du selv kan mærke frem for at lade dig koste rundt af dogmatiske leveregler, påduttede kropsidealer og ydre autoriteter."
Dette er noget, jeg tror jeg kan bruge i min rejse mod at mærke min krop og mærke (og acceptere) mine følelser, som jeg er på via body-sds behandlinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar