lørdag den 10. november 2012
Tilbud på Organic Pharmacy i Magasin
Hvis man får lavet sig et - GRATIS - Goodie Card i Magasin, kan man i dag og i morgen få 20 % rabat på bl.a. Organic Pharmacy-produkter.
Det eksklusive britiske mærke Organic Pharmacy, der er certificeret Soil Association, er ellers stort set aldrig at finde på tilbud nogen steder, så da jeg så at der var 20 % rabat, skyndte jeg mig ind i Magasin.
Her investerede jeg i 2 nye produkter, nemlig Antioxidant face gel (595 kr uden rabat, 476 kr med rabat) og Rose & chamomile cleansing milk (350 kr uden rabat, 280 kr med rabat).
Organic Pharmacy er et mærke uden syntetiske farvestoffer, syntetisk parfume, parabener, mineralske olier, hormonforstyrrende stoffer (der er på EUs liste) m.m. Soil Association garanterer mindst 95 % økologi, hvilket er usædvanligt meget i en verden, hvor mange bruger EcoCert, der kun garanterer 10 % økologi, noget der i mine øjne knap nok gør produktet økologisk.
Til gengæld bør man vide, at der er naturlig parfume/aroma/fragrance i rigtigt mange af Organic Pharmacys produkter, så har man tendens til sart hud eller vil man blot undgå al duft, så vær ekstra opmærksom. Og ja, det er et dyrt mærke. Også med rabat.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg sad lige og stenede over EcoCert og det med procenterne. Og jeg synes, det er lidt forvirrende. Fra deres site:
SvarSlet"Products marked with ECOCERT must, among other things, declare which percentage of the ingredients is organic, and which percentage are natural substances. If the goal is to obtain the ecological certification, the minimum requirement is that 10% of the ingredients are organic and 95% are natural substances."
Så 10% skal være organisk - altså nedbrydeligt, mens 95% er, at produktets samlede mængde af ingredienser skal have en naturlig oprindelse. Efter hvad jeg forstår? Så betyder det vel egentlig, at EcoCert er ret strikse alligevel?
Der er også den her forklaring fra Urtekram >>
http://www.urtekram.dk/oekologiskpleje/
Jeg er stadig lidt forvirret.
Min pointe var også, at der er forskel på økologisk og organisk. :)
SvarSletJeg er slet ikke færdig her, så jeg fortsætter lige min samtale med mig selv i dit kommentarfelt.
SletFor jeg glemte jo lige, at organic på engelsk både betyder organisk og økologisk, så her er minimumkravet på de 10% rigtig nok virkelig lavt. Jeg læste noget med, at fordi vand også skal kalkuleres ind i regnestykket, og fordi vand er fylder meget i produkterne, vil procentdelen være højere end de 10% i sidste ende.
Så hvis man læser hist og her, er der uenighed om, hvorvist EcoCert er en svag eller stærk certificering. Fx ser det ud til, at deres liste med forbudte stoffer er mere striks end hos flere andre certificeringer.
Jeg er nu lidt mindre forvirret mht procenterne, men stadig forvirret i forhold til, om EcoCert er noget juks eller et hit. :)
Fortsæt endelig din monolog! :-D
SvarSletJeg tænker, at det er væsentligt at skelne mellem økologiske certificeringer og f.eks. allergivenlige serier/produkter. De 2 ting er nemlig ikke nødvendigvis det samme. Og går man kun efter økologi, så er Soil Association det allerbedste. Går man efter noget allergivenligt, skal man i Dk se efter Astma-allergimærket for at være på den sikre side.
Hej hej.