Grundtræning foregår hos Body-sds, Parken, Øster Alle 56, 4. sal. Prøvetime er gratis og ellers kan man købe klippekort og månedskort på 3. sal.
Træningen varer 2 timer og det er en god idé at tage noget at drikke med. Skoene tager man af lige når man kommer ind. Der er fine, rene omklædningsrum med bad.
Vi var ca. 10 på holdet, hvilket var en god størrelse. Selve træningen var lidt spøjs i forhold til hvad jeg ellers har prøvet. Det var hurtige, pulserende øvelser og mere langsomme statiske stræk. Øvelserne er nogenlunde de samme fra gang til gang, hvilket var en lettelse for mig, idet jeg brugte meget tid på at aflure øvelserne på bekostning af åndedrættet. Lad os bare sige, at jeg har meget at lære. Både mht. bevægelsesudslag, hurtighed og smidighed - og åndedræt..
Det er lidt svært at forklare øvelserne. En af dem bestod i at man stod op og satte tæerne i gulvet med den ene fod med helt strakt vrist (tæerne skulle stå lodret). Så skulle man lægge foden til siden, så den kom helt ned at ligge på ydersiden..... Udover at det gjorde ondt, så kunne min fod ikke lægge sig særligt meget til siden! Der var flere af den type fod-øvelser.
Man skulle også lave forskellige bagoverbøjninger, hvor man lå på maven. Man placerede hænderne forskellige steder, men fælles var den hurtige pulserende bevægelse i takt med åndedrættet.
Åndedrættet... man trækker vejret ind gennem næsen og ud gennem munden med lyd på. Som når man sukker. Der var mange slags suk og udåndinger. Det gjorde også at det var nemmere for mig at give slip.
Efter træning var jeg svimmel og havde kvalme, men slet ikke så meget som efter behandlingen 3/8.
P.S. Jeg skulle anstrenge mig for at lade være med at fnise, da en på holdet slog en prut og bare sagde "Hov". Så moden er jeg nemlig!
Vildt spændende. Jeg prøver på at forestille mig det, men får bare yoga-billeder i hovedet. Den der øvelse med foden, må du lige vise mig i morgen. Har prøvet at efterligne, men gør det vist ikke rigtigt. :)
SvarSlet