Endelig. Tog forbi Styrkeholdet i Kirken på Nørrebro (Crossfit Copenhagen) for at deltage i squat på et mindre hold og uden nogle cardio-finisher overhovedet.
Efter en hurtig fælles opvarmning gik vi i gang med 3 opvarmningssæt og derefter 5 x 8 back squat. Man skulle gå langsomt ned og eksplosivt op. Jeg valgte dog at køre langsomt op og ned og holde mig til lav vægt, som træner Andreas (der også er fys) var helt enig i.
Derfor blev det hos mig til:
4 x 8 med 20 kg
4 x 8 med 22 kg
Min teknik var fin og jeg havde fokus på at spænde i balder og i mave og kun komme ned til vandret.
Kunne dog godt mærke, det var længe siden, jeg havde back squattet og jeg fik helt sikkert sved på panden!
Efterfølgende skulle vi lave 4 runder af:
- 12 banded kb swings
- 12 (i alt) Bulgarian split squat
Banded swings er kb swings, hvor man har bundet en elastik om kb og står på elastikken med fødderne. Det giver ekstra modstand og man er nødt til at bruge hofterne endnu mere. Jeg valgte dog den helt sikre version med almindelige Russian swings med 8 kg. Tror dog godt, jeg kunne have taget 12 kg.
Bulgarian split squat har jeg kun lavet 1-2 gange før, så jeg var usikker på teknikken. Det var kun med kropsvægt og jeg kom ikke særligt langt ned. Dertil kom at jeg flere gange var meget tæt på at få krampe i højre fod, når den lå på bænken. Men det er bare et spørgsmål om øvelse, før jeg har ok styr på den. Og så er det en super god øvelse, sagde træneren. Man skal bare lige holde ryggen ret og holde balancen og gå lige ned etc..
Det var super rart at holde var så lille (tror der max må være 10), da træneren har god tid til at rette på alle og desuden var det dejligt kun at have fokus på et tungt løft og ikke skulle lave noget cardio-halløj på tid, hvor min teknik hurtigere går fløjten. Meeeen jeg skal jo i gang med at forbedre konditionen på et tidspunkt! :-p
Lyder som my kinda training! Ville ønske Siam Crossfit også have styrkehold, det lyder sjovt.
SvarSletfedt at du er i gang igen :) jeg må også prøve sådan et styrkehold igen :)
SvarSletKampsportsjov: Det er i hvert fald et oplagt sted for mig at starte roligt ud her i starten. Har ikke lavet styrketræning, cardio eller noget som helst udover yoga/mobilitet i over et halvt år.. Men lad os nu se. Kan jo være, jeg bliver bidt af det og foretrækker styrkehold fremfor almindelige hold et stykke tid :-)
SvarSletHannah: Jeg er nogenlunde fast på styrkehold mandage (tidspunktet varierer) og torsdage kl. 16 feb og måske marts, hvis du vil hoppe på et hold, når håndleddet er i orden igen.
Fedt, kone! Det lyder som god træning - især det der med ingen cardio-gøgl. Hehe. Glæder mig til at teste det.
SvarSletJa, det lovede ret godt. Kunne jeg godt blive glad for :-)
SvarSlet