Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg investeret i Anna Bogdanovas online program Balder uden buler.
Jeg vil i den kommende tid blogge om mine indtryk, mine erfaringer og mine resultater af programmet. Da Anna selvfølgelig ønsker, at I køber programmet, får I altså ikke konkrete detaljer om trænings- eller kostprogrammerne :-)
I stedet skriver jeg en mere generel opsummering af en træningsuge og hvad jeg har fået ud af den.
Kan også fortælle, at jeg ikke følger en uge slavisk med 2 x 2 træninger i træk med fri onsdag, lørdag og søndag.
Min Balde-træning skal passe sammen med min meditation, da jeg helst vil træne om morgenen (men ikke kan gøre det alle hverdage) og hvornår jeg møder på abejde og om jeg skal til yoga og om jeg har mulighed for at træne i weekenden - hvilket jeg har ca. hver anden weekend.
Derfor tager min Balde-træning nok længere end 8 kalenderuger, men det gør ikke noget, da jeg ikke har travlt og helt sikkert vil få en masse ud af programmet.
Jeg kan allerede nu sige efter at have testet balderne og taget før-billeder, at mine balder har en form (både udseendemæssigt og mht. styrke), der ikke har noget imod forbedring samt at jeg skal være opmærksom på, hvordan mit bækken vender, når jeg laver øvelser..
Træningsprogrammet for uge 1-4 ser overskueligt ud, øvelserne kan skaleres op og ned, og de fleste kan nok få flettet de korte workouts ind i hverdagen på en eller anden måde.
Der er en Quick start for dem, der hurtigt vil i gang og Bonus-materiale til dem, der vil se på mere end blot kost og træning.
Det ser umiddelbart ud til at jeg kender og har prøvet øvelserne før og det er en stor hjælp for en som mig, der lærer bedst ved at udfører øvelserne selv og derefter blive rettet.
Men for andre som aldrig har holdt en kettlebell i hånden - eller ikke er vant til at træne - kræver det en vis portion kropsbevidsthed at udføre øvelserne korrekt uden en kompetent træner til at korrigere dig. Man kan nemlig godt tro, man f.eks. har en lige rygsøjle eller at bækkenet vender den vej, det bør vende uden at det er rigtigt.
Jeg vil dog sige, at Anna har arbejdet for at formidle programmet så godt som muligt. Der er en god blanding af audio, tekst og visuel formidling af tankerne og principperne bag programmet og selve udførelsen af øvelserne.
Jeg har ikke hørt kostlydfilerne endnu og har heller ikke læst al materialet igennem endnu, men jeg er allerede ret glad for at jeg købte programmet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar